Udviklingen frem mod et giftfrit landbrug har stået i stampe i de 15 år, hvor Venstre har haft regeringsmagten. Figur fra rapporten

Økologien breder sig langsomt, men i dag er kun hver anden mark med gulerødder dyrket økologisk uden sprøjtegift og kunstgødning. Marker med bladselleri, løg og grønkål er dog vokset en smule. Det viser nye tal fra Landbrugsstyrelsen

Her kan du læse alle tallene om økologiens langsomme udbredelse i de seneste 20 år.

Køber du en pose økologiske gulerødder, er der gode chancer for at den er økologisk. Produktionen af flere forskellige typer grøntsager stiger, men der er stadig tale om bittesmå tal for de fleste grøntsager. Siden 2015 er det samlede økologiske areal med bladselleri for eksempel blot steget fra 8 til 82 hektar. Men det forhindrer ikke Landbrugsstyrelsen i at klappe begejstret i hænderne.

»Næsten alle typer økologiske grøntsager er i fremgang, når vi kigger på antallet af hektar, de bliver dyrket på. Og det harmonerer jo meget godt med, at danskerne globalt set er dem, der lægger allermest økologi i indkøbskurven«, siger teamleder i Landbrugsstyrelsen Ane Førde.

Lidt mere kål

Det er især den økologiske kål, der breder sig på de danske marker. Både arealet med grønkål, blomkål, savoy- og spidskål er mere end fordoblet siden 2015.

Kigger man på hele grøntsagsproduktionen i Danmark, er den økologiske andel også steget. Fra 2015 til 2021 steg den økologiske andel af alle danske grøntsagsmarker fra 5,6 procent til 8,3 procent.

»Bag den udvikling ligger dog store forskelle fra grøntsag til grøntsag. For eksempel er hver fjerde løgmark og hver anden gulerodsmark nu økologisk«, siger Ane Førde fra Landbrugsstyrelsen.

Lyder det imponerende? Det er stadig meget lang vej til det økologiske landbrug som det dominerende. Stigningstakten er 0,45% per år fra 2015 til 2021, og regnes videre med samme stigningstakt fra 2021 og fremefter, så kan det forudsiges, at i 2030 vil arealet være vokset til 12,7% og i 2050 til 21,7%. Altså, det går uhyre langsomt med denne beskedne stigningstakt, selvom Landbrugsstyrelsen er begejstret.

Tabel fra rapporten afslører de meget små reelle fremskridt i produktionen af økogrønt. Det sande billede træder frem, når man dropper procenterne og ser på antal hektar. Det samlede danske landbrugsareal er på 2,6 mio. hektar, så der er et stykke vej endnu

Måler man kun på arealet, er netop gulerødder, spisekartofler og ærter de største økologiske afgrøder.

Det store billede bevæger sig kun lidt

Kortet er fra rapporten

2021 blev 313.111 ha landbrugsland dyrket økologisk i Danmark, hvilket svarer til 11,8 procent af det samlede landbrugsareal. Forøgelsen af det økologiske areal har været markant i perioden 2015 til 2019, hvor arealet blev øget med mellem 8 og 21 procent årligt, men øgningen er sket på baggrund af en markant tilbagegang og stilstand i årene 2001-2015. De seneste to år har stigningen atter været mindre med vækstrater på blot henholdsvis 3 og 1 procent.

Der er regionale forskelle på økologiens andel af jordbruget. Landsdelene Sydjylland, Nordjylland og Vestjylland har de største økologiske arealer, og andelen af økologiske areal ligger her 1,5-3,6 % højere end landsgennemsnittet. Samtidig er der generelt flere husdyr i Jylland end på øerne, hvilket også afspejler sig i den geografiske fordeling af de økologiske bedrifter. Ligeledes er der forskelle på forskellige bedriftsgrenes økologiandel. Mælkeproducenter drev i 2021 knap 35 procent af det økologiske areal, mens økologer med andre husdyr tilsammen drev knap 20 procent af det økologiske areal.

Figur fra rapporten

Den største forøgelse af det økologiske areal fra 2020 til 2021 er sket i landsdelene Sydjylland, Østjylland og Nordsjælland, men med variationer mellem kommuner indenfor landsdelene.

Bestanden af økologisk kvæg i Danmark har været relativt stabil mellem 2020 og 2021. Antallet af malkekøer er således steget med 4 procent til 82.000, mens bestanden af kødkvæg faldt med godt 3 procent til et niveau lige under 10.000 stk. Antallet af slagtesvin steg i 2021 til knap 230.000, hvilket var på niveau med 2019, men svarer til en stigning på 15 procent fra 2020. Antallet af økologiske slagtekyllinger steg til 1.662.000 i 2021, hvilket er en stigning på 13 procent. Antallet af økologiske æglæggende høns steg med 3 procent til et niveau på 1.247.000 stk.

Antallet af økologiske malkekøer er steget med 4 procent til 82.000, men der er stadig lang vej til de 500.000 malkekvæg, der står i danske stalde. Pressebillede fra Thiese økologiske mejeri

Cirka 25 procent af de økologiske bedrifter kan kategoriseres som bedrifter, hvis primære produktionsgren er husdyrhold. Bedrifter med drøvtyggere anvendte en stor andel af deres arealer til grovfoder, mens kornafgrøder er dominerende hos svine- og fjerkræproducenter. Bedrifter med specialiserede planteproduktion som deres primære produktion drev ca. 12 procent af det økologiske areal i 2021. Knap 5 procent af det samlede økologiske areal bestod i 2021 af arealer der ikke dyrkes intensivt, herunder skovarealer, brakarealer, mv.

Bannerfoto: Gulerødder. Foto: Jacqueline Brandwayn/Unsplash

Skriv en kommentar