Carlsbergs nye pilsner brygges på tro, håb – og ’grøn’ markedsføring

Det konventionelle landbrugs kamp for at bevare adgangen til at anvende stærke sprøjtegifte ligger bag lanceringen af den såkaldt ’regenerative’ dyrkningsmetode, mener flere kritikere. Dyrkningsmetoden ligner til forveksling konventionelt landbrug med handelsgødning og kemiske sprøjtegifte, men markedsføres som den store miljøløsning, der skal tilfredsstille de stigende politiske krav om udfasning af sprøjtegiftbaserede dyrkningsmetoder

Bryggeriet Carlsberg har netop lanceret sin første pilsnerøl, der angiveligt er produceret af maltbyg fra ’regenerativt landbrug’. En talsmand for Carlsberg, topchef Jacob Aarup Andersen, præsenterede øllet på folkemødet i sidste uge og kalder det ”en kæmpe forandring i vores tilgang” og efterlyser mere regenerativ maltbyg.

– Vi så et langsomt optag af regenerativt landbrug i dansk landbrug. Og vi syntes, at det var synd, fordi vi så en unik mulighed for dansk landbrug for at være med på den her agenda. Den debat rejste vi. Vi fik en masse god debat med landbrugets parter. Og vi fik rejst den ind i treparten. Vi har siden haft et fantastisk samarbejde med landbrugets parter, udtalte Jacob Aarup Andersen til landbrugsavisen.dk.

Carlsberg tror på ideen og har indgået aftaler med malterierne Viking Malt og Fuglsang samt Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) om leverancer af 14.800 tons regenerativt dyrket malt fra kommende høst. Mængden svarer angiveligt til 100 millioner liter øl – og svarer igen til cirka 40 procent af al den maltbyg, som Carlsberg forbruger på det danske marked, ifølge Jacob Aarup Andersen.

Peter Haahr Nielsen, adm. direktør i Carlsberg Danmark, supplerer begejstret:

“Grobund bliver symbolet på en meget større bevægelse for Carlsberg. Vi er allerede i gang med at teste bygmalten i den normale Carlsberg pilsner. Målet er, at vi i 2040 brygger udelukkende på regenerativt korn på tværs af hele Carlsberg gruppen.

Gammel vin på nye flasker

Carlsberg bryggeriet tror altså tilsyneladende fuldt og fast på den regenerative maltbyg som fremtiden for bryggeriet og for miljøet. Men hvad er det revolutionerende nye og miljøforbedrende ved den højt profilerede dyrkningsmetode?

Redaktionen har spurgt Carlsbergs pressechef Rasmus Bebe om dyrkningsreglerne for den maltbyg, der er anvendt i brygningen af Grobund. Bebe henviser til bryggeriets hjemmeside, hvor der står, at Carlsberg har udviklet og defineret seks krav, som er udgangspunkt for arbejdet med leverandører af regenerativ maltbyg:

1. Afgrøderotation: Der skal plantes fire forskellige afgrøder på fire efterfølgende år, eller tre forskellige afgrøder på fem efterfølgende år.
2. Plantedække I: Marken skal være dækket 95 pct. af året med afgrøder, efterafgrøder eller planterester (halm) (Gældende for DK)
3. Plantedække II: Efterafgrøder skal være på marken i minimum tre måneder (Ikke gældende for DK, da plantedække I gælder her)
4. Minimal jordbearbejdning: Harvning kun tilladt til maksimalt 5-10 cm i dybden, med en accept af at pløjning kan foretages én gang hver femte år, hvis der er et dokumenteret behov.
5. Minimalt input: Gødning og kemi kun efter plantebehov.
6. Nul insekticider: Ingen brug af insekticider på jorden ved dyrkning af maltbyg.

Det er først, når man opfylder mindst fire af disse principper, at Carlsberg definerer råvarerne som regenerativt dyrket, hvilket skulle være tilfældet for bryggeriets to nuværende danske leverandører.

Et kritisk blik på disse ”krav” viser imidlertid, at det vil være en smal sag for enhver konventionel korndyrker at levere regenerativt dyrket maltbyg og inkasserer merprisen på 18 kroner per 100 kilo, sammenlignet med almindelig maltbyg.

For det første udligner punkt 2 og 3 hinanden, så der kun er 5 krav for danske landmænd. Dernæst er kravene om afgrøderotation (krav 1) og minimalt input af gødning og kemi (krav 5) fornuftige dyrkningsregler, der sædvanligvis praktiseres af langt de fleste uddannede landmænd.

Tilbage står blot kravene om minimal jordbearbejdning (krav 4) og nul insekticider (krav 6).

Den sædvanlige pløjedybde i dansk landbrug er 20-25 centimeter, og en let pløjning eller harvning vil sædvanligvis nå ned i 10-15 centimer. Reelt er der altså ikke den store forskel på en sædvanlig pløjning og en dybtgående harvning, og under alle omstændigheder rummer reglerne muligheden for en regulær pløjning hvert femte år.

Krav 6 om nul insekticider omtales ofte fejlagtigt som nul pesticider, men både bejdsemidler, ukrudtsmidler, svampemidler og vækstreguleringsmidler er tilladt i ubegrænsede mængder. Reelt er selve kravet om nul insektmidler i dyrkningen af maltbyg illusorisk og uden betydning, da maltbyg stort set aldrig sprøjtes mod insekter.

Måske allermest forbløffende er fraværet af kontroltilsyn. Da vi spurgte Carlsberg-pressechef Rasmus Bebe, hvilken garanti har forbrugeren, der køber den nye øl, for at maltbyggen overholder de seks principper, lød svaret:

”Vores samarbejdspartnere underskriver en tro- og love erklæring.”

Der er tre leverandører, som Carlsberg samarbejder med om levering af ’regenerativt dyrket maltbyg’. Det er Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), Fuglsang og Viking Malt. Redaktionen har kontaktet de tre virksomheder og efterspurgt kontrolforanstaltningerne, men de har ikke ønsket at besvare henvendelsen.

Hele den megen ståhej om den nye hybridøl virker ekstra besynderlig, da Carlsberg siden 2021 har brygget og markedsført en pilsner øl på helt igennem rene råvarer. Tuborg Grøn er statskontrolleret økologisk certificeret som fremstiller af vand, økologisk bygmalt og økologisk humle og intet andet. Selve dyrkningen er foregået uden kemiske hjælpemidler og efter økologiske principper.

Hvad siger landbruget?

I Gilleleje er mælkeproducent Kaare Larsen stolt over nyheden om, at Carlsberg nu har brygget en øl på regenerativt dyrket dansk maltbyg. Han er nemlig en af leverandørerne af den specielle maltbyg. Til landbrugsavisen.dk udtaler han:

”Jeg tror, at det er et bedre og mere fremtidssikret dyrkningssystem. Jeg har stor ros til både DLG og Carlsberg for, at de er gået ind i det. Der er masser af folk, der prøver at skyde det ned og ødelægge folks mod og nysgerrighed.”

Hvad angår Kaare Larsens tro på det fremtidssikrede dyrkningssystem, så forudsætter den dog en fortsat anvendelse af særdeles giftige sprøjtemidler, som næppe vil fortsætte i de kommende år. Redaktionen har tjekket Larsens lovpligtige indberetning af sprøjteforbruget, og de viser, at han sprøjter sin maltbyg med otte forskellige sprøjtegifte, hvoraf de to er PFAS-midler med nedbrydningsprodukter fra det ene (Propulse SE 250), der kan skade det ufødte barn. Samme advarsel gælder også for en tredje af Larsens anvendte sprøjtegifte svampemidlet Orius Gold.

En anden leverandør af den særlige maltbyg til DLG er landmand Ulrik Møller Andreasen på Tåsinge. I en samtale med landbrugsavisen.dk er han positiv over for ideerne bag regenerativt landbrug, men understreger, at det er vigtigt, at der er faste regler for, hvad der skal til, for at man kan kalde et produkt regenerativt dyrket. Ellers risikerer landbruget at tabe troværdighed. Reglen om minimal jordbearbejdning kan han sagtens leve op til, da han ikke har pløjet i 18 år. -Det samme gælder kravet om, at jeg ikke må sprøjte maltbyggen mod insekter. Det har jeg ikke gjort i mange år, fortæller Ulrik Møller Andreasen.

Til gengæld sprøjter han livligt med både ukrudtsmidler, svampemidler og vækstreguleringsmidler. Det viser et opslag i Andreasens lovpligtige indberetning af hans sprøjteforbrug. i Seneste planperiode har Andreasen sprøjtet sin vårbyg med syv forskellige sprøjtegifte, hvoraf de to er PFAS-baserede (DFF og Propulse SE 250), og hvor sidstnævnte kan frembringe nedbrydningsprodukter, der kan skade det ufødte barn. Det samme gælder svampemidlet Orius Gold, som også anvendes af Andreasen.

”Denne form for greenwashing vildleder og forvirrer forbrugerne, leder investeringer og politik i den forkerte retning, undergraver seriøse regenerative aktører og hindrer den nødvendige reelle transformation af fødevaresystemet mod bæredygtighed og agroøkologi, herunder økologisk landbrug.”   Ifoam Organics Europe

Økologernes hjerteblod

Fra økologisk hold står man med en splittet følelse. På den ene side er Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, glad for det øgede fokus på at dyrke jordens sundhed – på den anden side er hun ked af, at regenerativ praksis i nogle tilfælde kobles sammen med brugen af syntetiske pesticider og kunstgødning. Det udtaler Kyed til magasinet Økologisk Nu.

»Man kan slet ikke adskille regenerativt landbrug og økologien, for det er det samme, når man ser på, hvad økologien er rundet af og vil opnå. De regenerative principper er jo økologiens hjerte. Økologi handler om, hvordan man passer og vedligeholder sin levende jord, og det er jo det, regenerativt jordbrug er en metode til. Jeg mener, at det er cherry-picking, når virksomheder tager et selvstændigt element som de regenerative principper ud af økologien og bruger det som et enkelt parameter at markedsføre sig på,« siger hun.

Af samme grund er Kyed imod, at man indfører en separat mærkningsordning for regenerativt jordbrug – det giver ganske enkelt ikke mening at certificere noget, der allerede er en del af økologiens principper.

Inflation i begrebet

Den europæiske økologisammenslutning Ifoam Organics Europe er også bekymret, ifølge Økologisk Nu.

I en skriftlig udtalelse fra sidste år udtrykte organisationens ligeledes glæde over, at der er kommet mere fokus på jordens sundhed, men Ifoam mener samtidig, at der er gået inflation i brugen af begrebet, og at det i stigende grad bliver misbrugt til branding.

»Faktisk kan enhver gård, ethvert produkt eller firma hævde at være ’’regenerativt’’, hvilket gør det umuligt at fremsætte generelle udsagn om fordelene ved »regenerativt« landbrug. Denne form for greenwashing vildleder og forvirrer forbrugerne, leder investeringer og politik i den forkerte retning, undergraver seriøse regenerative aktører og hindrer den nødvendige reelle transformation af fødevaresystemet mod bæredygtighed og agroøkologi, herunder økologisk landbrug,« skriver Ifoam.

Ifoam mener, at begrebet kun bør bruges i sammenhæng med de økologiske regelsæt og hvis myndigheder ønsker en europæisk certificering, bør den være i overensstemmelse med de økologiske regler.

Bannerbillede: Ploven skal parkeres, hvis landmanden vil dyrke regenerativt landbrug, men til gengæld kan han sprøjte videre. Privatfoto