Fødevareminister Jacob Jensen (V) afviser at varedeklarere forbruget af sprøjtegifte til dine fødevarer

Trods gentagne forsøg lykkedes det ikke at få en klar melding fra ministeren for produktion af fødevarer om hans holdning til obligatorisk varedeklaration af producenternes betydelige sprøjtegiftforbrug. En gylle.dk-læser skrev direkte til ministeren med forslag om lovpligtig varedeklaration, men henvendelsen blev aldrig seriøst besvaret, men ministeriets klodsede håndtering af henvendelsen kan kun betegnes som et NEJ

Fødevarestyrelsens årlige rapport om rester af sprøjtegifte i danske fødevarer påviser år efter år en omfattende forurening, der stammer fra landmænd og gartneres anvendelse af kemiske sprøjtegifte. I 2023 fandt styrelsen pesticidrester i 80 procent af prøverne i konventionelt dyrket frugt og i 42 procent af prøverne for konventionelt dyrkede grøntsager. Der blev udtaget 2.462 prøver af frugt, grøntsager, cerealier, babymad, animalske produkter og forarbejdede fødevarer.

Trods denne omfattende forurening med kemiske giftstoffer er der ingen producenter, der indholdsdeklarerer disse stoffer. For eksempel oplyses det aldrig, at nye kartofler fra Samsø kan være sprøjtet med 23 forskellige giftstoffer, eller at maltbyg i en Carlsberg-pilsner kan være dyrket ved hjælp af mindst otte forskellige sprøjtegifte, der blandt andet kan skade det ufødte barn.

Der er ingen lovkrav om disse forhold, så det fik fhv. lægesekretær Mona Ibsen, Svendborg, til at skrive en mail den 8. maj direkte til fødevareminister Jacob Jensen (V). Indledningen lød:

”Jeg skriver til dig, fordi jeg synes, at man bør forlange fuld varedeklaration fra dem, der sviner med miljø, klima og hav. Det er dem, der skal sidde med dokumentation og ikke økologerne, som er ved at drukne i papirhelvedet.

Vi skal have fuldstændig varedeklaration, der omfatter de anvendte sprøjtegifte, de såkaldte planteværn, på frugt & grønt. Der bruges jo flere 100 forskellige! Og kartofler f.eks. sprøjtes 12-16 gange under deres korte opvækst. Hveden sprøjtes med Glyfosat ca. 14 dage før høst. Tænk, hvad det suger til sig af gift, som folk bare spiser. Der skal også stå, om pesticiderne er forbudt i EU, men har fået dispensation af Miljøstyrelsen.”

Minister Jensen har travlt

Knap en måned senere, den 5. juni, kom der svar. Ikke fra ministeren selv, men fra en kontorchef i ministeriet der havde fået overdraget opgaven. Den travle minister modtager så mange henvendelser, at han ikke selv magter at besvare dem, kunne man forstå, så derfor var opgaven overgivet til en ansat i ministeriet.

Det var der ikke kommet noget godt ud af.

Kontorchefen leverede en klassisk embedsmands volapyk-tekst, der overhovedet ikke besvarede Mona Ibsens forespørgsel, men helt åbenlyst misforstod den. Læs bare indledningen, hvor kontorchefen skriver:

” Mærkning af fødevarer tilrettelægges på EU-niveau, og vi kan derfor ikke uden videre ændre på dokumentationsbyrden for de danske økologiske landmænd. Formålet med mærkningen er dels at sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om de enkelte fødevarer, dels at skabe grundlag for en effektiv kontrol. Vi kan heldigvis glæde os over, at danskerne har et stort kendskab til økologi, og at salget af økologi ifølge Danmarks Statistik er steget fra en detailomsætning på ca. 3 mia. kr. i 2006 til en detailomsætning på 16 mia. kr. i 2024. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med regeringens politik om at styrke den økologiske produktion. I december 2023 lancerede regeringen Strategi for Økologi, der har til formål at fordoble det økologiske areal, forbrug og eksport.”

Om kontorchefen misforstod henvendelsen og troede, at den drejede sig om øgede krav til den økologiske mærkning, eller om volapyk-teksten skal betragtes som en finurlig måde at undlade at svare på, kan ikke afgøres, men uanvendelig var teksten.

Pressefolkene styrer ministeriet

Redaktionen besluttede derfor efter aftale med Mona Ibsen at skrive til kontorchefen og udbede os en mere præcis forklaring.

Det kom der heller ikke noget godt ud af.

Henvendelsen nåede aldrig frem til kontorchefen. Den blev opsnappet af ministeriets pressechef Jakob Kronborg, som den 10. juni sendte denne mail til redaktionen:

”Du har sendt en pressehenvendelse direkte til en kontorchef i Fødevareministeriet. Du ved jo udmærket godt, at henvendelser med ønske om en kommentar fra ministeren skal stiles til os i ministeriets presseafdeling, som du også har været i dialog med ad flere omgange. Du må derfor meget gerne sende denne mail til presse@fvm.dk, og så vil vi behandle den hurtigst muligt og vende tilbage.”

Som forlangt af pressechefen fremsendte vi så vores mail til kontorchefen, men vi fik ham aldrig i tale. I stedet kom der et anonymt svar fra Fødevareministeriet den 13. juni, underskrevet af en presserådgiver:

”Krav til varedeklaration af fødevarer er underlagt EU-regler. Alle produktet på det europæiske marked skal efterleve krav for at undgå, at brug af sprøjtemidler i fødevareproduktionen er skadelige for forbrugerne. DTU Fødevareinstituttet undersøger årligt varer på det danske marked for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at sikre, at de ikke indeholder et sundhedsskadeligt niveau af pesticidrester. I 2023 var 98 pct. konventionelt dyrket ikke forarbejdet frugt, grøntsager og korn på det danske marked under den tilladte grænseværdi for pesticidrester (se redaktionel note), og på den baggrund vurderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. For de forbrugere, der ønsker at være helt fri for pesticider, har man i EU anerkendt økologi og økologimærkning som en metode til at vælge fødevarer, som produceres uden brug af pesticider.”

Som det fremgår af dette svar, må Mona Ibsen og vi andre stadig svæve i i uvidenhed om fødevareminister Jacob Jensens indstilling til forslaget om en obligatorisk mærkning af anvendte sprøjtegifte, men man tager næppe fejl, hvis man tolker hans modvilje mod at svare som et NEJ.

Hvad siger de andre

Gylle.dk har tidligere spurgt både COOP og Forbrugerrådet Tænk om deres holdning til obligatorisk mærkning af sprøjtegiftforbruget. Thomas Roland, der er chef for Vareansvarlighed og Kvalitet hos COOP svarede:

”Det er en interessant tanke, hvis det var muligt at gøre på en simpel måde. Transparens i fødevareproduktionen er en nødvendighed for at bevare tilliden til fødevarerne.”

Forbrugerrådet Tænk, hvor Maja Effersøe Khan, der er politisk medarbejder med ansvar for fødevarer og bæredygtigt forbrug, har sendt os dette svar:

” I Forbrugerrådet Tænk er vi naturligvis meget optaget af forbrugerbeskyttelse, herunder at forbrugere og miljøet ikke udsættes for risici fra pesticider. Vi mener dog, at det skal være sådan, at forbrugere bør kunne forvente, at fødevarerne er sikre, hvorfor man som forbrugere ikke bør være nødt til at skulle forholde sig til informationer om fare på mærkningen af sine fødevarer. Derfor vil vi ikke umiddelbart arbejde for dit forslag.

Til gengæld advokerer vi bl.a. for, at man i EU bør tage højde for cocktaileffekten af forskellige kemikalier, som vi udsættes for, når man laver risikovurderinger af kemikalier, i stedet for kun at se på det enkelte aktivstof – også på pesticidområdet.

Hvis man på sigt laver QR-koder på fødevarer, hvilket giver den særligt interesserede forbruger samt aftagere af fødevarer mulighed for at tilgå supplerende informationer om fødevaren og fødevareproduktionen, vil man godt kunne forestille sig et system, hvor det giver mening at tilkoble informationer fra landbruget, fx om pesticidanvendelsen.”

Redaktionel note: Man bør lægge mærke til, at der ikke i ministeriets svar nævnes, at 80 procent af prøverne i konventionelt dyrket frugt og i 42 procent af prøverne for konventionelt dyrkede grøntsager rummer giftrester, men kun fremhæver, at det blot er to procent, der overstiger de politisk fastsatte grænseværdier.

Bannerbillede: Selvom de siger, at sprøjtegiftene er ufarlige, vil de ikke nævne dem i varedeklarationerne. Foto: Piqsels