Danske harer er fyldt med pesticider

Pels, urin, lunger og lever hos langt de fleste vildtlevende harer er forurenet med et stort antal sprøjtegifte, ifølge den første danske undersøgelse af et større antal dyr. Undersøgelsen er netop offentliggjort i rapportform af Miljøstyrelsen, der har finansieret det omfattende pilotprojekt, men stik modsat forskernes konklusioner påstår Miljøstyrelsen i sin pressemeddelelse om rapporten, at den viser, at danske harers sundhed og formeringsevne ikke påvirkes af sprøjtegiftene

Pilotprojektet ”Eksponeringsveje for pesticider i harer i agerlandet” har fundet sted i perioden 2021-2024, hvor en forskergruppe, som er et samarbejde mellem forskere fra Aalborg Universitet, KU-Sund, DTU-Food og AUH, har undersøgt eventuelle sammenhænge mellem sundhedstilstand og pesticidbelastning hos harer i Danmark.

Projektet indsamlede 402 harer, og obduktion viste, at danske harers generelle sundhed, herunder observerede sygdomme svarer til beskrivelser fra andre europæiske lande.

Af økonomiske grunde blev kun en mindre gruppe på 119 harer udvalgt til analyse for ca. 400 forskellige pesticider. Af denne gruppe blev der udtaget 51 prøver af pels, 54 urinprøver og 48 prøver af lunge og 100 af lever. For 30 harer blev der analyseret både organer og urin fra samme dyr.

Otte ud af ti harer er forurenede
Resultaterne viste, at 81 pct. af pelsprøverne rummede sprøjtegifte, 67 pct. af urinprøverne var forurenet med sprøjtegifte, 17 pct. af lungeprøverne var ramt, mens analyserne af harelever viste indhold af sprøjtegifte i 44 pct. I de harer, hvor alle fire prøvetyper blev udtaget, blev der fundet mellem to og 13 sprøjtegifte.

De hyppigste sprøjtegifte i pels var tebuconazol (svampemiddel), boscalid (svampemiddel) og prosulfocarb (ukrudtsmiddel). Som et eksempel på giftigheden af de fundne midler kan nævnes, at sprøjteprodukter med indhold af tebuconazol er faremærkede som ”Mistænkt for at skade det ufødte barn” og med advarslen ”Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer”.

Det gælder f.eks. det populære produkt Orius Gold, der må anvendes til bekæmpelse af svampesygdomme i korn, raps og frøgræs, som alle er ’vegetationstyper’, der er levested for harer.

Tebuconazol er et særdeles skadeligt kemikalie, som kun må opblandes af landmanden iført åndedrætsværn i helmaske, beskyttelsesdragt, kemikalieresistente nitrilhandsker samt støvler. Selve sprøjtningen skal udføres ved hjælp af en traktor med lukket førerkabine med kulfilter.

Men bestanden af harer og alle de andre af markens dyr og fugle og insekter råder hverken over åndedrætsværn, beskyttelsesdragter eller kemikalieresistente handsker. De har ikke en chance for at undgå tågen af sprøjtegiftdråber, der regner ned over dem, når danske landmænd er ude med sprøjten. Det er hovedforklaringen på de høje giftkoncentrationer i harepelsen.

Eller som forskerne skriver: ”Samlet set kan der påvises en række pesticider i harerne og især de 20 forskellige pesticider i pels, støtter antagelsen om, at harer udsættes for pesticider, når de færdes i nysprøjtede marker og dermed kan der potentielt ske dermal absorption af pesticider eller oral optagelse gennem pelspleje.”

En anden alvorlig sag er anvendelsen af sprøjtegifte, der mistænkes for at kunne volde kræft. Det gælder f.eks. aktivstoffet propyzamid, der blev påvist både i prøverne af pels, lungevæv og lever. Propyzamid er hovedbestanddelen i ukrudtsmidlet Kerb 400 SC.

Også Propulse SE 250, der mistænkes for at kunne skade det ufødte barn, og som er PFAS-baseret, blev påvist i pelsprøverne. I rapporten konstateres dette, men uden at diskutere om også ufødte harefostre kan antages at blive påvirket. Til netop denne sprøjtegift knytter der sig det særlige forhold, at aktivstofferne i Propulse SE 250 er 50 pct. PFAS (fluopyram) og sammen med en anden PFAS-sprøjtegift, diflufenican, der også er påvist i pels og leverprøver, udgør de to gifte 13 pct. af det samlede sprøjteforbrug i dansk landbrug.

Miljøstyrelsen bagatelliserer de mange sprøjtegifte
Det fremgår af rapporten, at der er generel enighed blandt forskerne om, at nedgangen i harebestanden ikke bare i Danmark, men i hele Europa primært skyldtes industrialiseringen af landbruget med stigende markstørrelser samt fjernelse af markskel og andre vilde biotoper. Men også brugen af pesticider nævnes som en mulig årsag til den manglende reproduktion og bestandenes tilbagegange.

Formålet med pilotprojektet var at undersøge sundhedstilstanden og pesticidbelastningen hos harer i Danmark, og om der kan være så høje koncentrationer af pesticider i harerne, at det kan påvirke sundhedstilstanden og reproduktionen hos dem. Men dette centrale spørgsmål har forskerne bag pilotprojektet ikke set sig i stand til at besvare entydigt.

Det eneste nogenlunde sikre, forskerne kan lægge frem, er en konstatering af en marginal signifikans for sammenhæng mellem bakteriæmi (blodforgiftning) og forekomst af pesticider. For alle øvrige haresygdomme er der en meget høj varians og datamængden er for lille til at vise, om der kan være en sammenhæng.

Forskernes konklusion på undersøgelsen lyder da også ganske tilbageholdende i forhold til at frikende:
”Samlet set kan der påvises en række pesticider i harerne og især de 20 forskellige pesticider i pels, støtter antagelsen om, at harer udsættes for pesticider, når de færdes i eller nær de nysprøjtede marker og de er dermed potentielt udsat for dermal absorption af pesticider eller oral absorption via pelspleje. De høje koncentrationer i urin indikerer, at kostens eksponering gennem indtagelse af behandlede afgrøder også er betydelig.”

“Sygdomsmæssigt og reproduktionsmæssigt er der ikke klare sammenhænge mellem pesticider og sundhedstilstand. Generelt er puljen af pesticid testede harer for lille til at skabe entydige resultater. Forsinkede virkninger af pesticider på individers fysiologi, adfærd, udvikling og livslængde kan ikke udelukkes, men disse påvirkninger kan være vanskelige at registrere og kræver et langt større datamateriale.”

Eller helt kort – forskerne kan ikke sige, om sprøjtegiftene har betydning for den danske harebestands sundhed eller formering. Det skyldes, at forskningsmaterialet er for lille.

Imidlertid er det ikke sådan, rapporten læses hos Miljøstyrelsen. I styrelsens pressemeddelelse fra den 4. april lyder konklusionen ganske anderledes:

”En ny undersøgelse af sundhedstilstand og pesticidniveau i danske harer viser, at der ikke er en sammenhæng mellem forekomst af pesticider i harerne og deres sundhedstilstand og reproduktion. Undersøgelsen slog desuden fast, at den væsentligste vej til pesticidpåvirkning af harer er via føden.”

Uklare resultater
Redaktionen har kontaktet de ni forskere, der har bidraget til rapporten, og bedt dem svare på følgende spørgsmål:

”Agter du at gøre indsigelse og kræve en berigtigelse af den åbenlyst forvanskede markedsføring af jeres rapport?”

Projektleder Sussie Pagh, seniorforsker ved Aalborg Universitet udtaler på vegne af den samlede forskergruppe, at konklusionerne i rapporten ikke er klare. Af økonomiske grunde har det ikke været muligt at foretage et tilstrækkeligt antal analyser til at kunne drage signifikante konklusioner om en sammenhæng mellem forekomst af sprøjtegifte i harerne og deres sundhedstilstand og reproduktion. Undersøgelsen har heller ikke kunne konkludere, om den væsentligste vej til pesticidpåvirkning af harer er via føden.

Sussie Pagh, mener ikke, at undersøgelsen kan frikende pesticider for at kunne påvirke harernes sundhedstilstand:

“Vi har generelt fundet lave niveauer af pesticider i harerne, men vi kan ikke udelukke at pesticider har en effekt på harernes sundhed. Undersøgelsen peger på tendenser i forhold til en øget forekomst af bakteriæmi (blodforgiftning, red.), og en lavere kuldstørrelse hos pesticidbelastede harer, men datamængden er ikke stor nok til, at det kan fastslås statistisk. Vi ved således ikke, om et større datamateriale vil bekræfte eller afkræfte disse tendenser. Vi kan ikke afvise, at der kan være forsinkede virkninger af pesticider på harernes fysiologi, adfærd, udvikling og livslængde. Disse påvirkninger kan være vanskelige at registrere og kræver et langt større datamateriale end vi havde til rådighed”.

De kolde fakta

• I 51 analyserede prøver af pels havde 41 prøver (80 %) 1 til 4 påvisninger af pesticidrest og 5 prøver (10%) havde 5 og op til 9 pesticidrester. Kun i 5 prøver (19%) blev der ikke fundet pesticidrester.
• Af de 54 analyserede urinprøver blev der fundet 1 til 4 pesticidrester i 36 prøver (67%) mens der i 18 prøver (33 %) ikke blev fundet rester.
• Af de 48 analyserede lungeprøver blev der fundet rester af et pesticid i 8 prøver (17 %). I 40 prøver (83%) blev der ikke fundet rester.
• Af de 100 analyserede lever prøver blev der fundet en pesticidrest i 38 prøver (38 %), og 2 til 3 i 6 prøver (6 %). I 56 prøver (56%) blev der ikke fundet rester.
• I de 30 hareprøver, hvor alle de 4 prøvetyper blev foretaget, var der mellem 2 og 13 påvisninger.

Bannerbillede: Haren er på vej til at blive mere sjælden i landbrugslandet end i byerne. Foto: Denitsa Kireva/Pexels