Danskerne drukner i gylle fra millioner af svin

Den ekstreme danske kødindustri leverer 15 gange så meget gylle, som hele den danske befolkning selv præsterer i form af urin og afføring. Ammoniak-nedfaldet fra de enorme mængder svineafføring påvirker luftkvaliteten overalt i landet med undtagelse af Nordsjælland. Alligevel kræver svinekødsindustrien 10 millioner nye svin. Regeringens ’grøn trepart’-minister hævder, at regeringen bakker op bag kravet

Landbrugslobbyisternes såkaldt faglige center SEGES har samlet en oversigt, der sammentæller, hvor mange gylletanke der findes i Danmark. Resultatet estimerer, at der er cirka 24.600 gyllebeholdere i brug, og at de tilsammen har et overfladeareal på 11,3 km². Arealet svarer stort set til overfladen på den vestsjællandske Tissø. Ved en gennemsnitlig dybde på fire meter har de 24.600 beholdere derfor en samlet opbevaringskapacitet på 45 millioner ton gylle.

45 millioner tons gylle, dvs. en blanding af urin og afføring fra svin, er umiddelbart et voldsomt stort tal, men hvor slemt er det egentligt? Lad os prøve at sætte det i forhold til den anden store producent af ’gylle’ i det yndige land – den danske befolkning.

Redaktionen spurgte ChatGPT, hvor store mængder urin og afføring der produceres af de seks millioner danskere årligt. Svaret kom straks: urin udledes i størrelsesordenen ca. 3.300.000 tons/år, og afføring i størrelsesordenen ca. 282.000 tons/år. Totalt bliver det til ca. 3.582.000 tons/år menneskegylle.

Forholdet mellem toiletspildevand fra danskernes toiletter og gylleudledningerne fra svinekødsindustrien er altså 3.582.000 tons menneskegylle mod 45.000.000 tons svinegylle.

Altså mere end 15 gange mere gylle fra husdyrene end fra mennesker. Læg dertil, at alt spildevand fra folks toiletter renses i betydelig grad for næringsstoffer, tungmetaller og andre giftige sager, før spildevandet ledes ud i vandmiljøet, hvorimod svinegyllen spredes urenset på om mod halvdelen af Danmarks areal.

Udsigten til flere svin vil derfor kun øge svinekødsindustriens ansvar for forureningen af vandmiljøet, og skal der produceres 10 mio. ekstra svin, vil gyllemængden og opbevaringskapaciteten stige med 33%. Alt andet lige vil det betyde en markant forøgelse af udledningen af næringsstoffer i en størrelsesorden, der matcher landbrugspakkens 20% ekstra kvælstof.

Det var Danish Crown-chefen Niels Duedahl, der krævede 10 mio. flere svin på efterårets delegeretmøde i landbruget, og den nuværende regering bakker tilsyneladende op bag kravet. Det fremgår af en besvarelse fra GTP-minister Jeppe Bruus (S) til folketingsmedlem Helene Brydensholt (ALT). Spørgsmål og svar kommer her:

”Vil ministeren, eventuelt i samarbejde med andre relevante ministerier, oplyse, hvilke konsekvenser en fortsat udbygning af svineproduktionen i Danmark vil have for bestræbelserne på at sikre et sundt havmiljø?”

Svaret fra Jeppe Bruus lød:

”Det er regeringens klare udgangspunkt at fastholde en stærk og konkurrencedygtig fødevareproduktion i Danmark, samtidig med at vi reducerer udledningerne af kvælstof til kysterne. Det er netop formålet med Aftalen om Implementering af et Grønt Danmark. Med aftalen vil vi reducere udledningen af kvælstof ved at kombinere regulering og målrettet arealomlægning, samtidig med at der gives plads til fødevareproduktion de steder, der er bedst egnet.”

Hvor få svin kan vi nøjes med?

Det siger næsten sig selv, at de seks millioner danskere på ingen måde kan spise de 31 mio. svin selv, der produceres årligt. Den danske svinekødsindustri er da også et eksporterhverv, der sender stort set alle de mange millioner tons kød ud af landet.

Landbrug & Fødevarer viser for 2023 et årligt svinekødsforbrug på ca. 31,0 kg per dansker. Regner vi med dette årsforbrug, så sætter de seks mio. danskere 186.000.000 kg eller 186.000 tons svinekød til livs. I 2024 var den samlede svinekødsproduktion i Danmark omkring 1.723.000 ton, så eksporten af svinekød rækker til 55 mio. mennesker med et forbrug som danskernes.

Men til trods for den enorme produktion og eksport er det værd at notere, at importen af svinekød samme år var på 163.328 ton. Med et årsforbrug på 31 kg svinekød pr. indbygger dækker importen altså svinekød nok til 5.300.000 millioner mennesker. Paradokset er åbenlyst – svinenationen Danmark, der har verdens største relative produktion, importerer svinekød i en størrelsesorden, der stort set modsvarer indbyggernes eget forbrug.

I 2024 producerede danske svinekødsproducenter 30,9 mio. svin, der overlevede til slagtealder. De gav anledning til en eksport af 1.793.810 mio. tons svin levende såvel som slagtede. Imidlertid ville en årligt produktion af 186.000 tons svinekød dække danskernes forbrug, så i virkelighedens verden kunne vi nøjes med at opfostre 3,2 mio. svin.

Endnu mindre bliver behovet, hvis vi tager højde for den betydelig import, der rent faktisk finder sted allerede som nævnt ovenfor. Vi importerer 163.328 tons svinekød, og forbruget er som nævnt 186.000 tons, altså ’mangler’ der blot (186.000 – 163.328 ton =) 22.672 tons. Hvor mange svin er det så? 390.243 svin årligt.

Hvorfor importerer vi svinekød

Tyskland, Polen og Holland er de største leverandører af svinekød til de danske forbrugere, men det er værd at bemærke, at en del af kødet er af dansk oprindelse. Forklaringen findes i en voldsomt stigende dansk eksport af levende svin til netop de lande, hvor den landmandsejede kødkoncern Danish Crown driver egne slagterier.

Kvaliteten på det importerede kød er den samme som den hjemlige, men prisen er billigere. Ikke nødvendigvis for forbrugerne men for slagterierne, fordi aflønningen af slagteriarbejdere uden for Danmark er væsentligt ringere end herhjemme. Så derfor lukker og slukker de danske kødproducenter for den hjemlige slagteribranche, men uden at skrue ned for produktionen af svin. Tværtimod øges produktionen, men det samme gør eksporten af levende svin – og af jobs i slagteribranchen. I 2024 blev der eksporteret flere levende svin, end hvad der blev slagtet i Danmark.

Bannerbillede: Gyllespreder. Foto: Holger Øster Mortensen.