De søger politisk magt for at mele egen kage

Hele tretten ud af 98 mulige borgmestre er landmænd efter kommunalvalget 2025. Denne høje andel er helt ude af trit med enhver form for demokratisk repræsentation. Den skyldes, at Landbrug & Fødevarer har en klar taktik, der går ud på at træne medlemmerne i at organisere sig og gribe ud efter den politiske indflydelse og bruge den til fordel for erhvervet

Med 6000 fuldtidslandmænd i Danmark burde landbrugserhvervet ikke få en eneste borgmesterpost. Landmænd udgør blot 0,13% af de 4.786.895 stemmeberettigede. Som gruppe er de ikke berettiget til en eneste taburet. Ikke desto mindre brager de ind på topposterne i 13 af landets kommuner. Kvægavler Christian Lund (billedet) fra Sønderjysk Landboforening er en af de veltrænede L&F-soldater, der efter få måneders valgkamp erobrede borgmesterstolen i Vejen Kommune.

Ganske vist er der sket et fald i forhold til valget for fire år siden, hvor 17 landmænd endte med gyldne kæder. Om det skyldes tilfældigheder eller afspejler en mere demokratisk orientering hos vælgerne eller erhvervet, er det for tidligt at afgøre. Partiet Venstre er historisk kendt som det traditionelle landbrugsparti, og selv om partiet gik tilbage ved valget med 3,3 procentpoint, har borgmestrene været effektive til at konstituere sig. Således står partiet til at indtage klart flest borgmesterposter efter valget. 12 ud af de 13 borgmestre med landmandsbaggrund er fra Venstre, mens Jørgen Popp Petersen er fra Slesvigsk Parti og står til at blive borgmester i Tønder fire år mere.

Se listen over landmandsdominerede kommuner.

Mange politiske iagttagere og kommentatorer udtrykker deres forundring og i enkelte tilfælde beundring (f.eks. på landbrugspressens redaktioner) for det uforholdsmæssigt store antal agroproducenter, der formår at sætte sig på lokalpolitiske embeder som borgmestre eller som formænd for Teknik & Miljø-udvalgene, hvor de erhvervspolitisk kan mele både egne og kollegers kager.

Men er det nu sandt, at det forholder sig sådan, at landbrugserhvervet uddanner sine medlemmer til at gå efter magten i lokalsamfundene? Svaret er ja.

Her kommer dokumentationen

Vi har stillet spørgsmålet til ChatGPT, som efter 34 sekunder leverede klare svar – med tilhørende kildehenvisninger – og de efterlader ingen tvivl: Landbruget træner medlemmerne i at søge politisk magt for at mele egen kage.

Vi spurgte:

”Kan du finde nogle kilder, der fortæller, at landbrugets organisationer træner deres medlemmer i at erobre den politiske magt lokalt for at beskytte erhvervet?”

ChatGPT svarede:

Ja — jeg har fundet flere kilder, der dokumenterer og/eller analyserer, hvordan landbrugets organisationer arbejder politisk, påvirker beslutningstagning og i nogle tilfælde understøtter medlemmernes engagement i lokalpolitik. Nedenfor er kilderne med korte forklaringer af, hvad de hver især siger (jeg har prioriteret troværdige danske undersøgelser og medier):

1. Undersøgende artikler hos Danwatch om landbrugets politiske magt og kampagner, der beskriver, hvordan Landbrug & Fødevarer og andre aktører i landbrugslobbyen systematisk påvirker politik (herunder kampagner mod klimaafgifter) og har stor adgang til beslutningsrum. Artiklerne viser lobbyens ressourcesatsning på politisk påvirkning. Kilder: Danwatch1 / Danwatch2 / Danwatch3
2. Notat/rapport fra “Foreningen for Elite- og Magtstudier” (FEMI) — kortlægning af Landbrug & Fødevarers netværk. Undersøgelsen kortlægger L&F’s mange netværksposter i råd, nævn og udvalg og beskriver, hvordan organisationen udøver både “quiet politics” (indflydelse i lukkede fora) og mere offentlig påvirkning. Det viser formelle mekanismer for indflydelse. (PDF-rapport). Kilde: magtelite.dk
3. Akademisk / historisk analyse af landbrugets politiske indflydelse (f.eks. artikel i fagtidsskrift/Økonomi & Politik). Giver historisk perspektiv på, at landbruget gennem årtier har haft en organiseret, strategisk politisk rolle og kontinuerligt søgt at beskytte erhvervets interesser gennem organisationer og netværk. Kilde: Tidsskrift
4. Landbrug & Fødevarers egne sider (politik, webinarer, medlemsservices). L&F præsenterer eksplicit, at de arbejder politisk for medlemmerne lokalt og nationalt, holder webinarer/arrangementer med politisk/strategisk relevans for medlemmerne og rådgiver om politiske spørgsmål — altså organiseret politisk mobilisering og information til medlemmer. (Se fx deres sider om politisk interessevaretagelse og webinarer). Kilde:dk+1
5. Eksempler på landmænd / landbrugslederes direkte deltagelse i lokalpolitik (nyhedsartikler). Journalistik viser konkrete tilfælde, hvor tidligere ledere i landbrugsorganisationer stiller op og vinder kommunale poster (borgmestre mv.). Det illustrerer, at medlemmer/ledere fra branchen træder direkte ind i lokal politisk magt for at påvirke lokalt niveau. Kilde: Maskinbladet.
6. NGO / interesse- og miljøorganisationers analyser og kritik (fx Miljø- og naturorganisationer, Aktiv-sider). Kritik og analyser fra miljø- og civilsamfundsorganisationer (fx artikler og kampagnesider) dokumenterer systematisk politisk mobilisering fra landbruget og vurderer demokratisk ubalance i indflydelse. Disse kilder supplerer de journalistiske og akademiske undersøgelser. Kilde: Danwatch+1

Kort fortalt — hvad disse kilder tilsammen peger på:

•     Landbrugets organisationer (især Landbrug & Fødevarer og lokale landboforeninger) fører aktiv politisk interessevaretagelse rettet mod både nationale og lokale beslutningsrum (webinarer, netværk, lobbyisme). Kilde: lf.dk+1
•     Der er dokumentation for strategisk kampagneførsel og ressourcesatsning (f.eks. imod klimaafgifter). Kilde: Danwatch
•     Der findes konkrete tilfælde, hvor personer med topstillinger i landbrugsorganisationer stiller op til og vinder lokale politiske poster — det er et direkte middel til at sikre indflydelse lokalt. Kilde: Maskinbladet.

Bannerbillede: Landbruget går bevidst efter de politiske topposter i lokalsamfundene for at mele egen kage. Foto: EU