Den dødbringende fugleinfluenza er skabt af industrilandbruget i Europa

Fugleinfluenza har spredt sig hurtigt i hele Den Europæiske Union og i resten af ​​verden. En af hovedårsagerne er industrielt opdræt af landbrugsfugle, såsom kyllinger opdrættet til slagtning og æglæggende høner, hvor sygdomme spredes hurtigt på grund af dårlige levevilkår og sammenstuvningen af hundredtusindvis af fugle

Ifølge data fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) blev der mellem december 2024 og marts 2025 rapporteret 743 tilfælde af højpatogen fugleinfluenzavirus i 31 europæiske lande. Sammen med Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet rapporterer ECDC også, at fugleinfluenzavirus i 2024 var i stand til at inficere arter, der tidligere ikke lod sig påvirke af virussen. Ydermere er 34 af dens mutationer beskrevet som muligvis i stand til at ramme mennesker.

Det skriver Eurogroup for Animals i en nyhedsartikel 14. maj 2025. Tjek nyhedsartiklen for links og se video fra Eurogroup for Animals her…

Der er tale om bekymrende antal, og når det kommer til dødsfald, som fugleinfluenzaen har forårsaget, bliver det endnu værre. Over 280 millioner fugle er blevet aflivet som følge af virussen siden 2021, hvilket har fået avisen The Guardian til at identificere den som “den glemte epidemi”. Dette dødstal vil kun fortsætte med at stige, hvis der ikke træffes forebyggende foranstaltninger snart – og der er et oplagt sted at starte.

Fabrikslandbrug og dets forbindelse til fugleinfluenza

Det industrielle landbrugs produktion af hønsefugle spiller uden tvivl den største rolle i fremkomsten og spredningen af ​​fugleinfluenza globalt. Landbruget bærer helt overvejende ansvaret for den tragiske udvikling.

Nogle af de forhold, som landbrugsfugle ofte oplever, og som bidrager til deres modtagelighed for sygdomme som fugleinfluenza og dens spredning er:

• Beskidte levevilkår: Kyllingestalde, hvor kyllinger opdrættes til kødfugle, bliver normalt ikke renset for strøelse, før fuglene bringes til slagteriet, hvilket betyder, at de ofte er tvunget til at leve i deres egen afføring i ugevis. Også utallige æglæggende høner tilbringer deres liv i såkaldte “berigede bure”, der er udstyret med trådbunde, der er farlige og ofte uhygiejniske.
• Høj belægningstæthed: Et enormt antal fugle bliver stuvet sammen på begrænset plads i industrielle landbrug. Kyllinger, der opdrættes til kød, er selektivt avlet til at vokse meget hurtigt og producerer en masse kropsvarme, og kombineret med deres urene miljø kan dette føre til høje niveauer af ammoniak og forekomsten af ​​andre skadelige gasser. Når det kommer til æglæggende høner, holdes mange i trange bure i overfyldte stalde i EU, hvor de ikke engang har plads nok til at vende sig eller baske med vingerne.
• Fysiske problemer forårsaget af selektiv avl: De fleste kyllinger, der opdrættes til kød, er selektivt avlet til at være “hurtigtvoksende”, med kroppe programmeret til at vokse og ikke til at udvikle et sundt helbred med et stærkt immunsystem. Deres kroppe udsættes for et enormt pres.
• Stress og ubehag: Konstant omgivet af andre fugle i rum fyldt med støj og støv og fravær af naturlige lyscyklusser gør det umuligt for en industrielt opdrættet kylling eller æglæggende høne at leve sundt eller naturligt, hvilket kun svækker deres immunsystem yderligere.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet anerkender, at “stressfaktorer og dårlig velfærd kan føre til øget modtagelighed for smitsomme sygdomme blandt dyr”. Alligevel lever milliarder af fugle, herunder op til 95 % af de kyllinger i EU, der opdrættes til kød, deres liv i forfærdelige miljøer, og antallet stiger kun år for år. Hvis denne sektor fortsætter med at udvikle sig på denne skadelige måde, er det logisk at forvente, at yderligere mutationer af fugleinfluenza, såvel som andre sygdomme, fortsat vil dukke op.

Hvad er omkostningerne ved fugleinfluenza for samfundet?

Som nævnt i rapporten ’The social costs of avian influenza and other animal diseases’ fra januar 2024 bør man anerkende følgende omkostninger:

• Omkring 75 % af nye infektionssygdomme er zoonotiske, dvs. kan spredes fra dyr til mennesker.
• Over 36 % af nye smitsomme zoonotiske sygdomme mellem 1940 og 2004 var forbundet med dyr, der blev holdt til fødevareproduktion.

Udbrud af fugleinfluenza sætter fødevareproducenterne under et enormt økonomisk pres, mens arbejderne risikerer at blive smittet med virussen og miste deres job. Ikke alene er fugleopdræt i industrielle systemer forfærdeligt for dyrevelfærden, det giver simpelthen heller ikke mening for mennesker. Der er omkostninger for folkesundheden, bæredygtigheden og jobsikkerheden, mener Eurogroup for Animals.

En fremtid ud over fugleinfluenza: vejen frem

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har anerkendt den rolle, dyr spiller i fremkomsten og spredningen af ​​sygdomme, i det første udkast til sin pandemiaftale. Som rapporteret af Verdensføderationen for Dyr fokuserer WHO’s udkast til aftale især på forebyggelse af pandemier og fastslår, at parterne i aftalen skal træffe foranstaltninger for at håndtere drivkræfterne bag infektionssygdomme “i grænsefladen mellem mennesker, dyr og miljø”. Det skal sket “ved at håndtere de opstrøms drivkræfter for afsmittende sygdomme, såsom fabrikslandbrug, handel med vilde dyr, skovrydning og dårlig dyrevelfærd,” står der i udkastet, som “begynder at konfrontere pandemier, før de begynder”.

Sådanne skridt bør ikke tages isoleret. EU’s politikere skal også lovgive om dyrevelfærdsforanstaltninger, der minimerer risikoen for fugleinfluenza og andrepandemier. Politikere kan straks træffe adskillige foranstaltninger for at bekæmpe virussen fra starten. Burfrie systemer bør implementeres i hele Europa, og der skal fastsættes strenge grænser for belægningsgraden for alle landbrugsfugle. Desuden bør det i tilfælde af kyllinger opdrættet til slagtning kun være tilladt at opdrætte langsommere voksende racer med højere velfærd, da de er i stand til at leve langt mere robust og sundt end deres hurtigtvoksende modparter.

Politikere kan ikke længere udsætte implementeringen af ​​standarder for at forbedre dyrevelfærden. Uden at foranstaltninger som disse tages i betragtning i Europa-Kommissionens revision af dyrevelfærdslovgivningen, kan omkostningerne være katastrofale for mennesker og dyr: lige fra en forværret fugleinfluenzakrise til muligheden for nye pandemier, der lurer lige om hjørnet.

Bannerbillede: AI-genereret billede fra Freepik.