Efterlysning! Hvem er ”Coco”? Og hvad hedder hun rigtigt? Er hun ægte kartoffelavler eller bare en blond fotomodel, der mod betaling har ladet sig lokke ud i en kartoffelmark? Er der læsere, der kan hjælpe, hører vi gerne nærmere

Danske kartoffelmarker syltes ind i skrappe sprøjtegifte, men landbrugslobbyisterne kalder det for et flot eksempel på, hvordan forskning og godt landmandskab bidrager til den grønne omstilling

”Coco vil sætte hele verden på kartoffelkur” lyder overskriften på den helsides annonce, som Landbrug & Fødevarer kører i disse dage i førende dagblade.

Overskriften burde hedde: ”Coco er ikke rigtig klog”.

At sætte sig ud i en dansk kartoffelmark med bare arme og uden værnemidler af nogen art er simpelthen så dumt, at det kun kan være et uvidende reklamebureau, der har udtænkt denne opstilling. Og ikke bare dumt – det er decideret uklogt og risikabelt, især hvis Coco går med planer om at få børn eller måske ligefrem allerede er gravid.

Coco siger på plakaten: ”Danske kartofler kan bages, brases, koges eller friteres. Men de kan også meget mere. For eksempel findes der en virksomhed i Brande, som kan bruge dele af kartoflen som stivelse og proteinkilde i veganske produkter og desuden omdanne kartoffeljuice til biogas og recirkuleret gødning på marker. Innovativ brug af kartoflen er bare ét eksempel på, hvordan forskning og godt landmandskab bidrager til den grønne omstilling.”

Ikke et eneste ord om de tonsvis af kemiske stoffer, der bruges i kartoffelindustrien. En gammeldags dansk kartoffelmark syltes ind i skrappe sprøjtegifte, indtil den aflives kemisk umiddelbart før høst. De lovpligtige sprøjteindberetninger til Miljøstyrelsen afslører, at kartoffelavlerne simpelthen fører milevidt over alle andre i forbruget af gifte og hyppigheden af sprøjtninger.

For eksempel sprøjtede en af Lammefjordens store kartoffelproducenter, Ole Kolind Nielsen, sine kartofler hele 18 gange med 18 forskellige giftstoffer i planperioden 2021-22. Ifølge den lovpligtige advarselsmærkning kan otte af de anvendte giftmidler fremprovokere allergiske hudreaktioner, fem kan give øjenskader, tre kan skade det ufødte foster, to kan volde kroniske organskader i blod, lever, nyrer og milten – og to er mistænkt for at fremkalde kræft.

Sådan ser en dansk kartoffelmark ud, når den er gjort klar til høst. Privatfoto

Men kan Coco ikke bare være ligeglad? Først og fremmest er det vel sprøjteføreren på traktoren, der bliver ramt af gifttågerne? Tjah – knap halvdelen (45%) af alle danske kartofler bærer stadig på rester af sprøjtegifte, når forbrugerne køber dem. Lige lidt hjælper det, Coco, at du bager, braser, koger eller friterer dine rodknolde. Den kemiske belastning af miljøet og dig selv og fremtidens fostre går ikke væk.

Kartofler sprøjtes langt mere end alle andre afgrøder, til trods for at de sagtens kan dyrkes økologisk, dvs. sprøjtefrit. Figuren er fra VAP-rapporten 2023

Helt tudetosset dumt bliver det, Coco, når du vil bruge dele af kartoflen som stivelse og proteinkilde i veganske produkter, sådan som du skriver som et eksempel på fremtidens kartoffelkur. Sig mig en gang, tror du virkelig, at veganerne hopper på den? Så dumme er de næppe.

Kartoffeljuice til biogas lader sig vel markedsføre, men recirkuleret gødning til markerne kan vise sig at være stærkt betænkeligt, når der stadig er rester af sprøjtegifte i råvarerne. Har du aldrig hørt om skandalen med clopyralid i flydende økologisk gødning, fordi den blev fremstillet af sprøjtede roetoppe?

Stik modsat alle anbefalinger og regeringens pesticidstrategi, så sprøjter de danske kemiafhængige landmænd hyppigere end nogensinde. Figuren er fra VAP-rapporten 2023
Læs artiklen om kartoffelfup fra oktober 2022

Din eneste trøst, Coco, kan være, at du ikke er alene. Landbrug & Fødevarer skød også sig selv i foden i oktober sidste år med helsides avisannoncer, om end det var en blond og blåøjet ungersvend, der fremviste en blomstrende kartoffelplante med rodknolde og grønne blade. ”Nye kartofler gror bedst i Danmark”, påstod lobbyisterne dengang og hævdede, at de både gør en forskel for klimaet og for hele verden.

Men også den reklame var det værste fup.

Kartoffelproducenterne i Danmark er stadig landbrugets største forbrugere af kemiske gifte. I gennemsnit sprøjter de deres afgrøder 13,2 gange i vækstsæsonen, før den endelige kemiske nedvisning af kartoffeltoppene sker med den forkætrede sprøjtegift Reglone, der bl.a. er under mistanke for at volde hjerneskader på fostre og fremme af Parkinsons syge. Reglone er så giftigt, at EU totalforbød anvendelsen i maj 2019, men den danske Miljøstyrelsen har i al stilhed for 5. år i træk givet efter for presset fra Landbrug & Fødevarer og meddelt kartoffelavlerne dispensation til at bruge midlet.

Coco, det er en syg vittighed at bruge netop kemisk kartoffelavl, som argument for en fortsat license to produce. Du skulle holde dig for god til at promovere den form for håbløst gammeldags planteproduktion. Kemikartofler hører fortiden til og har intet at gøre med fremtidens innovative grønne løsninger.

Bannerfoto: Danske kartofler dyrkes i en tåge af sprøjtegifte. Privatfoto

Visited 31 times, 5 visit(s) today

Kommentarer

  1. Køb KUN økologisk dyrkede kartofler. Ingen grund til at forgifte sig og sine!

  2. De danske industrilandmænd er sprøjtenarkomaner, og de får nogle voldsomme abstinenser, hvis de ikke må sprøjte deres afgrøder med gift.

  3. Aksel Thomsen

    De sprøjter alt der kan sprøjtes. Trods de har verdens bedste maskiner til at fjerne ukrudt . Der er aldrik brugt så meget gift på markerne som nu. Se blot på alle de visne marker som er sprøjtet. De har de bedste høstmaskiner med verdens bedste renserier . Kartoffelmarker og kornmarker bliver næsten alle sprøjtet for ens modning .

  4. Peder Klausen

    Her er så Coco’s kartoffelmark i dag, total oversvømmet. 
    Hvor tror folk lige at, gødnings og pesticidrester ender henne?
    Denne pommesfrites sort af konventionel kartoffel, er sprøjtet intens i sol og blæst, hele vækstsæson igennem.
    Nødvendighedens regering, evner ikke at gøre noget effektivt ved gødningsmængden og behandlingshyppigheden med pesticider, som nu udvaskes i hidtil udset hurtighed til vandmiljøet.
    Fortællingen har jo altid været at, pesticiderne bliver jo uskadelig gjort i de øverste jordlag.
    Men dagens skybrud, går gødningsrester og giftresterne , kun en vej.
    Nedad! lige direkte i drænvand og grundvand.
    Her er så Coco’s kartoffelmark, total oversvømmet. 
    Hvor tror folk lige at, gødnings og pesticidrester ender henne?
    Denne pommesfrites sort af konventionel kartoffel, er sprøjtet intens i sol og blæst, hele vækstsæson igennem.
    Nødvendighedens regering, evner ikke at gøre noget effektivt ved gødningsmængden og behandlingshyppigheden med pesticider, som nu udvaskes i hidtil udset hurtighed til vandmiljøet.
    Fortællingen har jo altid været at, pesticiderne bliver jo uskadelig gjort i de øverste jordlag.
    Men dagens skybrud, går gødningsrester og giftresterne , kun en vej.
    Nedad! lige direkte i drænvand og grundvand.

  5. Carsten Troelsgaard

    Her kommer vi til kort som de gamle, magelige hooligans vi er: vi skulle jo anmelde Landbrug & Fødevare til politiet. Med den store anvendelses-hyppighed af mulige skadelige stoffer og det faktum, at kartoflerne kan dyrkes med kendte ugiftige metoder kan det ikke være ligegyldigt ..

    Kære TÆNK,
    Jeg sidder og undrer mig, lige som Gylle.dk over, at Landbrug og Fødevare kan slippe afsted med deres kartoffel-annonce.
    Det sammensatte problem fremgår af linket

    https://gylle.dk/lf-skyder-atter-sig-selv-i-foden/

    mvh Carsten Troelsgaard

  6. Carsten Troelsgaard

    Det er sikkert ikke nemt at påvise, at kød er usundt .. før man kommer nitrit i. Dét gør man så, med det krav at man skal notere denne praxis på pakningen. Så meget des mere foragteligt, at kartoflernes konventionelle pesticid-behandling (mig bekendt) ikke handler om af få dem hele og raske op af jorden, men sigter på at gøre dem langtidsholdbare når de ér kommet op, ligesom med pølsen. Jeg kan tage fejl, men jeg forstår det altså sådan, at det handler om konservering. Uden advisering på pakningen.

  7. Carsten Troelsgaard

    Reklamen nævner at:
    konventionelle kartofler kan bruges som stivelse og protein-kilde i veganske produkter

    .. og jeg som troede at mærkatet VEGANSK osse rummede ØKOLOGISKe kvaliteter.
    Det var en nyttig lille besked.

  8. Pingback: Vi vil vide hvad de har puttet i maden | Gylle.dk

Skriv en kommentar