Drop bøffen – red klimaet!

RodtKoedDe fleste ved efterhånden, at fremstillingen af en bøf udleder mere CO2, end det at dyrke en grøntsag og få den fragtet til butikken. Nu har nogle forskere regnet på, hvor meget CO2 veganere sparer. Det skriver Ingeniøren.dk 27. juni 2014 med det videnskabelige tidsskrift New Scientist som kilde.

Hvis du dropper grillbøfferne og smider grøntsager over kullene i stedet, så mindsker du dit CO2 fodspor kraftigt.

En række Oxford-forskere med seniorforsker Peter Scarborough i spidsen har regnet på forskellige diæters CO2-aftryk, og her viser det sig, at hvis vi dropper kødet, så kan vores CO2 forbrug mere end halveres.

Madforbruget blandt kødædere, veganer, vegetarer og vegetarer som også spiser fisk er blevet undersøgt. I alt 50.000 har givet forskerne lov til at se deres diæter, hvorefter forskerne har regnet på CO2-aftrykket. Og her er det tydeligt, at kødæderne – os med hang til bøffer og flæsk – udleder væsentligt mere CO2 end de, der konkurrerer med kaninerne om føden.

Det er efterhånden gammel viden, at bøffer under fremstillingen kommer til at udlede mere CO2 end gulerødder, men i den nye undersøgelse går de et skridt videre.

»Det er den første forskningsartikel, som bekræfter og kvantificerer forskellen,« siger Peter Scarborough til New Scientist.

Læs hele artiklen her.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.