Eghjorten blev udryddet fra Danmark for årtier siden af det rationelle skovbrug, men nu skal Europas største bille have en ny chance i den danske natur. Naturstyrelsen er begejstret, mens nogle biologer kalder det pop og “tivolisering”.
Projektet går ud på at skabe lysåbne arealer med gamle træer og masser af dødt ved på jorden i skovpartier ved Dronningens Bøge i Gribskov og i Jægersborg Hegn. Det sker ved hjælp af dynamit.
Ved at sprænge træerne med dynamit i stedet for at fælde dem kommer det til at se både mere naturligt ud, og stammerne nedbrydes hurtigere, hvilket er optimalt for eghjortens larver, der kræver masser af fugtigt, dødt træ at gnave sig i gennem. Herefter skal eghjorte fra Sverige, både larver og biller, sættes ud i områderne, og så håber man, at der kan opbygges en selvreproducerende bestand.
– Eghjorten er, ligesom bæveren, forsvundet fra den danske natur, og Danmark er via Bern-konventionen forpligtet til at forsøge at øge biodiversiteten. Derfor har vi udsat bævere, og derfor vil vi efter planen til sommer udsætte eghjorte, siger naturvejleder Anne Johannisson, Naturstyrelsen Nordsjælland, til Frederiksborg Amts Avis.
Sprængningen af de gamle løvtræer blev annonceret af Naturstyrelsen som en særlig “event”, hvor publikum var velkomne til at møde. Begivenheden fandt sted fredag den 21. december 2012. Et par dage før sprængningen stillede forfatteren Rune Engelbreth Larsen et stort spørgsmålstegn ved hele projektet i sin blog på Politiken.dk. Her er et uddrag:
Skal vi virkelig sprænge træer i Gribskov for at gøre et skovområde klar til Eghjorten?
Eller skulle vi måske i højere grad koncentrere os om at forbedre og udvide de eksisterende naturområder så godt som muligt, så nye (og gamle) arter af sig selv kan indvandre? Skulle vi ikke satse mere på en samlet indsats for de tusindvis af truede arter – hvis naturen er i god form, følger biodiversiteten jo efter.
Jeg kan i hvert fald godt ærgre mig over, at naturudviklingen og -genopretningen generelt får så forsvindende lille medie-opmærksomhed, så vi nærmest kun hører og læser om den, når en strejfende ulv kommer forbi, eller når elefanter kommer på banen, og træer sprænges i stumper. Det fjerner opmærksomheden fra de virkelige problemer og de lange seje træk, der er bydende nødvendige.
Der er et stort behov for hjælpende menneskehænder, hvis det katastrofale tab af biodiversitet skal standses, og udviklingen vendes. Men der er alt for lidt offentlig debat om, hvad naturgenopretning og -pleje er, og hvad vi bør og ikke bør gøre på området. Og der er alt for få eksperter, som inddrages af medierne, hvis vi skal kunne danne os et sagligt indblik i denne komplekse debat.
Hvis naturen tivoliseres og iscenesættes lidt for ukritisk som zoologisk have, risikerer vi desværre at spænde vognen for hesten – eller elefanten.
Hele indlægget kan læses på: www.humanisme.dk/2012/1217-01.php
