Fakta om dansk svineproduktion

Her får du ren besked om Danmarks største miljøproblem

Vilkårene i den danske svineproduktion blev til et varmt emne i valgkampen til Folketinget i marts 2026, hvor flere politikere talte om, at vi skulle have et ”svinevalg”, der gør op med forholdene i den konventionelle svineproduktion. Blandt andet foreslog SF, Enhedslisten og Radikale Venstre et ”svinestop”, der skal forhindre konventionelle svineproducenter i at udvide deres produktion.

For at bidrage til en oplyst debat har tænketanken CERI samlet nogle fakta om svineproduktionen i Danmark og dens betydning for økonomien, som blev offentliggjort få dage før valget den 24. marts. Disse data bidrager til en saglig debat på et oplyst fagligt grundlag, så brug dem!

Svineproduktionens omfang

• D. 1. januar 2026 var der 12.274.000 svin i Danmark.¹
• Danmarks samlede svineproduktion var i 2024 30,9 mio. svin.²
• 21,5 pct. af Danmarks areal bruges til svineproduktion.³

Svineproduktionens betydning for beskæftigelsen

• I 2023 var der ca. 47.900 fuldtidsbeskæftigede i det primære landbrug, og heraf ca. 9.200 i svineproduktionen.⁴ Dvs. at svineproduktion udgør ca. 20 pct. af beskæftigelsen i landbruget.
• Der var i 2023 ca. 12.800 beskæftigede med forarbejdning af kød og fjerkræ (primært slagterier) – heraf ca. 6.800 med forarbejdning af svinekød.⁵
• Til sammenligning var der i 2023 i Danmark knap 2.500.000 fuldtidslønmodtagere,⁶ og knap 750.000 personer, der startede et nyt job samme år.⁷

  

• Svineproduktion og slagterier står i alt for ca. 0,5 pct. af beskæftigelsen i Danmark.
• I 2020 udgjorde udenlandsk arbejdskraft ca. halvdelen af lønmodtagerne i svineproduktionen. Tallet har været støt stigende gennem mange år.⁸

Svineproduktionens betydning for økonomi og eksport

• Landbrug og gartneri som helhed havde en Bruttoværditilvækst (BVT) på knap 23 mia. kr. i 2024, svarende til 0,9 pct. af Danmarks samlede BVT.⁹
• Svineproduktionens andel af landbrugets bruttoværditilvækst må forventes at være af omtrent samme størrelsesorden som beskæftigelsen. Det svarer til 20 pct. af landbrugets BVT eller knap 0,2 pct. af Danmarks BVT.
• I 2024 blev der eksporteret svin (levende svin og svinekød) til en samlet værdi af 38,9 mia. kr.¹⁰ Samme år var værdien af den samlede danske vareeksport 921,8 mia. kr.¹¹ hvorfor svineeksporten udgjorde 4,2 pct.
• Danmarks samlede betalingsbalanceoverskud var i 2024 410,3 mia. kr.¹²

  

• Landbruget modtog 11,9 mia. kr. i statsstøtte i 2022, hvoraf omkring halvdelen finansieres gennem EU’s fælles landbrugspolitik (CAP).¹³
• I 2024 forbrugte en gennemsnitlig EU-borger 31 kg svinekød. Med 6 mio. danskere giver det et årligt dansk forbrug på 186.000 tons svinekød, hvis danskerne spiser som EU-gennemsnittet. Til sammenligning eksporterede Danmark samme år knap 1,8 mio. tons svinekød, mens Danmark importerede 163.000 tons.¹⁴

Udvalgte typer af forurening ved svineproduktion (eksternaliteter)

• Udledning af drivhusgasser fra brug af husdyrgødning på markerne (lattergas) og opbevaring af gylle (metan)
• Ammoniakudledning fra gylle til skade for folkesundhed og natur
• Kvælstofudvaskning til vandmiljøet og nitratforurening af grundvandet fra gødskning af marker, der bruges til foder til svin)
• Sprøjtning af marker der bruges til foder til svin (pesticider i grundvand)
• Lugtgener for naboer

  

• Problemer med dyrevelfærd
• En ny analyse af Kraka Economics opgør de samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med landbrugets udledninger af drivhusgasser, kvælstof og ammoniak til knap 15 mia. kr. om året i 2025-priser.¹⁵
• En tidligere Kraka-Deloitte analyse inkluderede herudover også tab af rekreative værdier, og opgjorde dermed de samfundsøkonomiske omkostninger til 18-26 mia. kr. i 2021.¹⁶

Klimabelastning

• Dansk landbrug fremhæves ofte som ”klimahelte”, men en gennemgang af studier på området peger på, at Danmark er på niveau med de lande vi normalt sammenligner os med, som fx Holland, USA, Tyskland og Polen.¹⁷
• En tidligere Kraka-analyse finder, at det har en global klimaeffekt at reducere udledningerne fra dansk landbrug, idet lækageraten opgøres til mellem 11 og 75 pct., bl.a. afhængig af hvor fast besluttede andre lande er på at nå deres klimamål.¹⁸

Ved lækageraten forstås et økonomisk og klimapolitisk begreb, der beskriver, i hvor høj grad en reduktion i drivhusgasudledninger i ét land (f.eks. Danmark) bliver modsvaret af en stigning i udledningerne i andre lande. Når man taler om lækage i forbindelse med f.eks. en CO₂-afgift på landbruget, betyder det kort fortalt, at hvis dansk produktion bliver dyrere og flytter til udlandet, flytter klimabelastningen med.

Kilder

1 https://www.statistikbanken.dk/svin

2 https://lf.dk/media/lhhjfhpy/lf-grise-2024_dk-web.pdf#page=17.07

3 https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/274418-se-kortet-saadan-bruges-danmarks-areal

4 https://mgtp.dk/Media/638860041568336662/9.%20Antal%2C%20fordelinger%20og%20ejerskifter%20af%20bedrifter%20i%20Danmark.pdf

5 https://www.statistikbanken.dk/RAS309

6 https://jobindsats.dk/databank/arbejdsmarked/status-pa-arbejdsmarkedet/beskaeftigelse-og-jobskifte/antal-lonmodtagere-efter-arbejdssted/

7 https://jobindsats.dk/databank/arbejdsmarked/status-pa-arbejdsmarkedet/beskaeftigelse-og-jobskifte/antal-personer-der-har-skiftet-eller-startet-i-nyt-job-jobomsaetning

8 https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/MOF/bilag/494/2732524.pdf

9 Egne beregninger på data fra statistikbanken

10 https://lf.dk/media/lhhjfhpy/lf-grise-2024_dk-web.pdf#page=17.07

11 Egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik

12 https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49458

13 https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/fiu/spm/229/svar/1986830/2763103.pdf

14 https://lf.dk/media/lhhjfhpy/lf-grise-2024_dk-web.pdf#page=17.07

15 https://www.kraka-economics.dk/media/t2univzp/samfundsoekonomi-og-dyrevelfaerd.pdf

16 https://kraka.dk/groenne-koeer-russisk-gas-og-co2/

17 https://kraka.dk/groenne-koeer-russisk-gas-og-co2/

18 https://kraka.dk/landbrugets-laekage-afhaenger-kritisk-af-udlandets-klimapolitik/

Læs også…

Den store baconsvindel

CERI – Climate & Energy Research Institute blev stiftet 3. februar 2026

CERI skal bidrage med viden og løsninger til en samfundsøkonomisk fornuftig og balanceret grøn omstilling. Danmark står efter en række kuldsejlede projekter og en ambitiøs grøn trepart stadig over for milliardstore energi-, klima- og miljørelaterede investeringer. Derfor er der brug for uafhængige analyser, der hjælper beslutningstagere i politik og erhvervslivet med at navigere i de vigtige beslutninger, der skal træffes, uafhængigt af skiftende politiske strømninger.

Økonomen Peter Mogensen fra Kraka er stifter og direktør i CERI, hvor professor Michael Svarer er medstifter og bestyrelsesformand.

Bannerfoto: Svinekroppe under opskæring. Foto: Danish Crown