Landbrugsavisen blæste på alle regler for presseetik og skrev bare bevidstløst af efter den urigtige pressemeddelelse.

Torsdag 10. marts 2017 udsendte Fødevarestyrelsen en anonymiseret pressemeddelelse med overskriften ”Spis trygt din leverpostej”.

Pressemeddelelsens indhold var et personligt angreb på professor og overlæge Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital, men angrebet var baseret på urigtige oplysninger og falske data, som styrelsen blev tvunget til at tilbagetrække i dagens løb.

Hvem, der står bag hetzen, vil styrelsen ikke oplyse, men Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) bakker op bag pressemeddelelsen.

Den anonyme smædeforfatter lagde ud med at påstå:

”Berlingske fortæller i dag, at overlæge Hans Jørn Kolmos ikke vil spise leverpostej og lever, fordi vi ikke ved, hvor høj koncentrationen af zink er.

Det er ikke rigtigt.

Man ved nøjagtigt, hvor meget zink der er i leverpostej. Der er 2,5 mg pr. 100 gram. Det kan man se på DTU’s hjemmeside. Dermed er leverpostej en rigtig god og naturlig kilde til zink, som er livsvigtig for mennesker.”

Artiklen blev læst med ukritisk interesse på Landbrugsavisens redaktion, der straks slog den stort op uden at kontakte den angrebne professor eller journalisten på Berlingske. Det var dumt gjort, da det viste sig, at påstandene i Fødevarestyrelsens pressemeddelelse var urigtige.

Faldt til jorden

Hen på eftermiddagen måtte Fødevarestyrelsen krybe til korset efter kontakt med Berlingske og indsætte følgende indrømmelse med små typer øverst på siden:

Rettelse: Overlægen nævnte kun svinelever, ikke leverpostej. Det var Berlingske, der gjorde opmærksom på, at lever er i leverpostej. I lever er der ca. 5 mg zink pr. 100 gram, mens leverpostej er blandet op med spæk 50/50.

Professor Hans Jørn Kolmos er overlæge på Odense Universitetshospital og er en blandt et stigende antal eksperter i sundhedsvæsenet, der er utrygge ved Fødevarestyrelsens håndtering af antibiotikaresistens.

Dermed faldt pressemeddelelsen reelt til jorden, men det skulle blive endnu værre. Det viste sig, at oplysningen om de 2,5 mg zink pr. 100 gram leverpostej ikke kunne verificeres. ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”, stod der ganske vist i pressemeddelelsen, men det var også usandt. Kilden til oplysningerne var ikke tilgængelig, da undersøgelsen aldrig var blevet publiceret.

Ved kontakt til DTU blev det oplyst, at den ikke-publicerede undersøgelse omfattede en analyse af en enkelt prøve af en sammenblanding af 20 tilfældigt indsamlede leverpostejer i årene 1997-99. Det var den, der viste de 2,5 mg/100gram, og det var alt, hvad Fødevarestyrelsen byggede sin påstand på. I virkeligheden var der tale om et stærkt forfalsket grundlag, fordi det fagligt set er uacceptabelt, at styrelsen undlader at oplyse, at i 1999 brugte danske svinebønder stort set ikke zinkoxid. Dengang brugte man bare løs af antibiotika. Det er først i de seneste 10 år af forbruget er mangedoblet til det seneste tal for 2016 på 525 ton.

Måtte atter rette i artiklen

I løbet af eftermiddagen gik det op for Fødevarestyrelsen at den også var helt gal med dokumentationen for zinkindholdet, hvorefter nogen fjernede sætningen: ”Det kan man se på DTU’s hjemmeside”. Til gengæld blev der tilføjet et link til en anden tabel, der blev kaldt ”Fødevarestyrelsens seneste tal for zink”. Tabellen siger intet om leverpostej, men har nogle ikke-verificerbare analyseresultater for 5 svinelevere.

Hele denne uskønne optræden af en offentlig myndighed står i skarp kontrast til Fødevarestyrelsens erklærede vision: ”I Fødevarestyrelsen er vi engagerede og idérige – og vil gerne i dialog med omverdenen.”

Hvem har ansvaret?

Episoden rejser spørgsmålet, hvem i Fødevarestyrelsen har givet ordren til at drive personhetz – med så urigtige oplysninger og så falske data?

Fødevarestyrelsens pressekontakt nægter at oplyse, hvilken embedsperson der skjuler sig bag den anonyme pressemeddelelse. ”Vi arbejder som et kollektiv”, lyder det muntre svar.

Her er de ansvarlige for Fødevarestyrelsens urigtige pressemeddelelse. Pilen peger på tre af de fire topfolk.

Pilen peger dog først og fremmest på veterinærdirektør Per Henriksen, der hyppigt er blevet kritiseret for sin svigtende indsats mod MRSA-epidemien og det ekstremt store zinkforbrug i svineindustrien. Han har aldrig kunnet skjule, at han er stærkt irriteret på de MRSA-kritiske læger.

Fødevaredirektør Hanne Larsen er også en oplagt mistænkt, da hun er ansvarlig for fødevaresikkerheden. Larsen er dog ikke særlig kendt i offentligheden og har ikke tidligere hetzet mod fagfolk, så sandsynligheden er mindre.

Det overordnede ansvar for styrelsens personhetzende pressemeddelelse har direktør Esben E. Rasmussen, og den pågældende pressemeddelelse har uden tvivl været rundt om hans skrivebord til godkendelse. Det er dog ikke det samme, som at han har givet ordren til at skrive teksten.

Hvorvidt minister Esben Lunde Larsen også har været fedtet ind i ”leverpostej-gate” står hen i det uvisse, men da han torsdag befandt sig i Sydkorea, er det ikke umiddelbart så sandsynligt. Men netop denne minister har tidligere overrasket ganske meget, og han er i alle tilfælde bekendt med pressemeddelelsen. Det afslørede han selv allerede torsdag k. 13.53 med denne kommentar på facebook: ”Skulle vi ikke lige tage at spise brød til…?”

Ministeren bakker tilsyneladende op bag Fødevarestyrelsens personhetz.
Visited 3 times, 1 visit(s) today

Comments are closed.