Fremtiden tegner sort for Martin Merrild

Martin Merrild_snakkersort

Minkavler Martin Merrild har skabt stor turbulens på bare to år i den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer.

En selvbevidst Martin Merrild strålede som en sol, da han i november 2012 blev valgt til formand for den private interesseorganisation Landbrug og Fødevarer. Det var en stor dag for mink- og kyllingeavleren fra Struer, som en gang tidligere i 1995 havde kandideret til den absolutte toppost i dansk landbrug, men måtte se sig vraget til fordel for en svineproducent fra Vejen.

Med hæderstitlen og det givtige  job på Axelborg fulgte imidlertid også den kontroversielle ex-politiker Søren Gade (V), der var blev hyret som organisationens administrerende lobbyist-direktør i maj samme år. Den konstellation skulle snart vise sig at slå gnister.

Umiddelbart syntes de to Venstre-mænd at være et godt makkerpar, men to år senere – og 53 mio. kr. fattigere – måtte den koleriske Merrild give “ærlige” Søren Gade sparket. Den charmerende direktør havde ikke magtet at styre økonomien på Axelborg, hvor to år med dundrende underskud resulterede i en bet på 53 mio. kr. og et antal fyringer samt aflysning af den årlige julefrokost.

Så ud røg Søren Gade.

JJogGade

Søren Gade (th.) var mere lobbyisten, der kunne rende om hjørnerne med politikere og ex-politikere, end den administrerende direktør, der kunne styre en stor virksomhed. Til venstre ses Jørn Jespersen, fhv. MF for SF.

I løbet af første to år havde den kontante minkavler Merrild også introduceret en ny form for aggressivt “samarbejde” med de offentlige myndigheder. Organisationen anlægger simpelthen retssag mod regeringen og myndighederne i Miljøministeriet og Fødevareministeriet, hver gang man ikke får sin vilje ved normale forhandlinger. Randzoner, vandplaner og MRSA-lister har været blandt de sager, som Martin Merrild har sendt i retten.

Hvad angår Fødevareministeriets lister over MRSA-inficerede svinefabrikker, som Merrild kræver hemmeligholdt i al evighed, er det selve Ombudsmanden, som landbruget blæser på. Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen har efter to års granskning afsagt sin kendelse i juni i år, der går ud på, at offentligheden har krav på at vide, hvor de smittefarlige svinefabrikker ligger, en afgørelse som Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har accepteret at rette ind efter.

Men Martin Merrild mener noget andet, så han slæber nu Dan Jørgensen i retten.

Ganske karakteristik for den opfarende minkavler er de videre konsekvenser næppe gennemtænkt. Taber Merrild sagen, så vil han personligt blive husket som den landboformand der for alvor satte sig ud over demokratiets spilleregler og forgæves forsøgte at knægte Ombudsmanden.

Vinder Merrild derimod sagen, vil han stå med en enorm udfordring, når de mange MRSA-inficerede svinefabrikker i al overskuelig fremtid skal have deres adresser beskyttet af Landbrug og Fødevarer. Der bliver noget at gøre for organisationens advokater, når alle journalister og borgergrupper, der vover at nævne adressen på en smittefarlig fabrik, skal retsforfølges. Der findes knap 4000 svinefabrikker i Danmark, og Fødevareministeriet regner med, at mindst 70 procent er inficerede med svine-MRSA.

csm_Karen-Haekkerup-2-hres_6d988463a3

Ansættelsen af landets tidligere justitsminister, Karen Hækkerup (S), blev konsekvent omtalt i landbrugsmedierne som en succefuld “scoring”.

Det absolutte lavpunkt i Merrilds blot to-årige karriere kom dog i begyndelsen af oktober, da han – efter fyringen af Søren Gade – havde held til at “score” landets justitsminister Karen Hækkerup (S) som Gades afløser.

For Hækkerup betød det et endegyldigt farvel til en politisk karriere. Nogle medier mente slet og ret, at Karen Hækkerup var en “forræder”, der svigtede både vælgere og parti for at fremme sine egne, økonomiske interesser. En erfaren politisk iagttager, socialdemokraten Ritt Bjerregaard, tolkede mange vælgeres følelser, da hun udtalte til dr.dk, at “det bidrager ikke til tilliden til politikerne, og det højner selvfølgelig heller ikke agtelsen, at man vælger sådan en lobbytjans i stedet for at repræsentere de vælgere, der har stemt på en”.

En stolt Martin Merrild var derimod særdeles tilfreds med sin “scoring”, som ansættelsen af Karen Hækkerup konsekvent blev benævnt i landbrugsmedierne, hvor man også var svært tilfreds med, at landbruget endnu en gang havde “ændret regeringen”.

Men efter nogle uger har tonen atter fået en anden lyd. Landmænd i Sønderjylland og Nordjylland er begyndt at melde sig ud af Landbrug og Fødevarer i utilfredshed med “københavneriet” og Merrilds fatale mangel på konkrete resultater.

Indtil nu har nogle hundrede landmænd forladt organisationen, så nogen styrtblødning er der ikke tale om, men ingen ved, om medlemsflugten vil fortsætte. Sagen er dog alvorlig nok til at tegne fremtiden sort for den 59-årige minkavler Merrild, og en strømpil om hvor der bærer hen ad, fik han i ugen 22.-30. oktober, da medlemsavisen afholdt en afstemning om spørgsmålet: Skal L&F holde fast i det optimistiske slogan om at fremtiden »ikke er så sort som den har været«? Der blev afgivet 3766 stemmer, som fordelte sig med 33 procent “Ja”, 59 procent “Nej” og blot 8 procent “Ved ikke”.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.