Frygt for at irske tilfælde af dødelig ‘Brexit-virus’ stammer fra svin

Dansk svinekød er blandt de mistænkte smittekilder.

Sygdomstilfælde på grund af virusangreb fra svin er på vej op i Storbritannien, hvor den potentielt dødelige sygdom er forbundet med pølser fremstillet af EU-svinekød. Danske svineproducenter menes at være blandt de mistænkte. Det skriver Independent.ie fra Dublin 25. maj 2017.

The Food Safety Authority (FSAI) har bekræftet, at Irland har konstateret sygdomstilfælde af hepatitis E-viruset, der er blevet kaldt et “Brexit-virus” i Storbritannien.

Denne type hepatitis E har været forbundet med svinebedrifter på kontinentet, efter at den tropiske virus muterede og begyndte at inficere husdyr.

Public Health England rapporterer, at antallet af alvorlige tilfælde er mere end tredoblet siden 2010, med 1244 tilfælde rapporteret i 2016 mod 368 seks år tidligere.

Virussen forårsager en influenzalignende sygdom og kan under alvorlige omstændigheder forårsage døden.

Når virus først er indtaget, transporteres den til leveren, hvor den angriber leveren og nerverne, hvilket får folk med svækkede immunsystemer til at blive alvorligt syge.

Denne virusstamme har været forbundet med svinebedrifter i Frankrig, Holland, Tyskland og Danmark og dræbes kun i kød, hvis folk koger det længere end normalt.

Æg og bacon kan være et dødeligt måltid, hvis ikke du gennemsteger din bacon.

De fleste mennesker, der kommer i kontakt med sygdommen, oplever en ubehagelig, influenzalignende forkølelse.

Eksperter i UK forudsiger, at omkring 10 procent af svin importeret fra Europa kan være smittet med ‘Brexit-virus’en, som påvirker mere end 60.000 personer i Storbritannien årligt.

Man kan få sygdommen ved at spise utilstrækkeligt tilberedt svinekød, pølser, svinekødsretter og bacon.

Gylle.dk opdaterer:

Hepatitis E fra svin i Danmark

Fra 2010 og frem er der anmeldt mellem 10 og 30 tilfælde af hepatitis E om året i Danmark
I hovedparten var der rejseanamnese som omfattede Pakistan, Indien og Nepal, Den Arabiske Halvø, Fjernøsten og Sydamerika – men nogle patienter formodedes smittede i Danmark.

Smitte fra husdyr (svin) er veldokumenteret. Det er imidlertid omdiskuteret, om hepatitis E er en zoonose. I USA er 11 procent af undersøgte leverprodukter testet positive for hepatitis E. I en dansk undersøgelse er sygdommen fundet i 1 ud af 73 svinelevere i supermarkeder. Det svarer nogenlunde til forekomsten i vores nabolande, oplyser professor Lars Erik Larsen fra DTU Veterinærinstituttet.

Andre populære indlæg:

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.