
Hvis biodiversiteten i skikkelse af sunde fuglebestande i det åbne landskab skal bevares, er der ingen vej udenom en meget markant reduktion af forbruget af sprøjtegifte. Landbruget skal pålægges et skifte til mere skånsomme metoder og uden forgiftning af omgivelserne
Sammenhæng mellem tilbagegangen i fuglebestandene over hele Europa (og det meste af verden) og landbrugets anvendelse af sprøjtegifte er veldokumenteret. I dag er der ingen tvivl om landmanden som den skyldige i det store biodiversitetskollaps.

Forskningen peger på flere mekanismer, hvorigennem landmanden med sine sprøjtegifte påvirker fugle direkte og indirekte. Her er de vigtigste årsagssammenhænge:
Indirekte effekter på fødekæderne
1: Insektmangel (fødemangel)
Mange fuglearter, især insektædere, er afhængige af insekter som føde – særligt i ynglesæsonen. Sprøjtegifte som neonikotinoider og pyrethroider dræber insekter effektivt, hvilket fører til fødemangel for fugle, men helt ny forskning afslører, at både svampemidler og ukrudtsmidler forringer insekternes overlevelse.
Studier fra fx Storbritannien og Tyskland har dokumenteret, at insektbestanden er faldet dramatisk – i nogle tilfælde op til 75–80 % – selv i naturområder med intensiv brug af sprøjtegifte.
2: Kollaps i fødekæderne
Når insekter og andre smådyr forsvinder, kollapser hele økosystemer lokalt. Fugle mister ikke kun føde, men også naturlige leveområder, der ændres som følge af ændret vegetation.

Direkte toksiske effekter
1: Forgiftning:
Fugle kan direkte blive forgiftet ved at indtage frø behandlet med pesticider, især neonikotinoider, men også andre typer behandlet såsæd, der spildes på marken.
Subletale doser (ikke-dødelige) kan forstyrre evnerne til at finde vej, parre sig og yngle.
2: Æggeskader:
Nogle sprøjtegifte, især ældre typer som DDT, har vist sig at forårsage tyndere æggeskaller (kendt fra fx rovfugle som vandrefalk og havørn).
Selvom DDT i dag er forbudt i mange lande, findes der lignende effekter i nyere midler i visse tilfælde.

Data og dokumentation
Langtidsstudier:
En forskningsartikel i tidsskriftet Nature påviste allerede i 2014 tilbagegangen for fuglearter i Frankrigs landbrugsområder, hvor de var faldet med op til 33 % over et par årtier, primært i områder med høj anvendelse af sprøjtegifte.
Tyske entomologer har dokumenteret et fald på mere end 75 % i insektbiomasse i naturreservater over hele Tyskland og med tilsvarende fald i fugletæthed.
I Danmark er fugle som viber, lærker og gulspurve gået markant tilbage ifølge fugletællingerne fra Dansk Ornitologisk Forening. Det er arter, der traditionelt har levet på eller nær landbrug.
Nem dyrkningsmetode kan få fuglene tilbage på de danske marker
Konklusionen er uundgåelig:
Sammenhængen mellem sprøjtegifte og fuglebestandenes tilbagegang er veldokumenteret og kompleks. Den involverer både direkte giftvirkninger og indirekte konsekvenser gennem ødelagte fødekæder og levesteder.
Konklusionen er klar – den peger på en meget markant reduktion af forbruget af sprøjtegifte som nødvendigt – eller et skifte til mere skånsomme metoder – er nødvendig, hvis biodiversiteten og fuglebestandene i det åbne landskab skal genskabes.
Bannerbillede: Når hegnene hugges ned, ligger landet øde set fra fuglens perspektiv. Foto: Niels Andersen
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







Det Tavse forår af Rachel Carson udkom allerede i 1960´erne. Den Tavse Klode af Dave Goulson oversat og bearbejdet af Kjeld Hansen udkom i 2021.
Der er alene gennem de to værker leveret rigelig lettilgængelig viden til at fatte at vores forgiftning af miljøet med miljøfremmede stoffer der f.eks. rammer insekter og samtidig rammer alle mulige andre arter og dermed ødelægger fødegrundlag o.s.v. for andre arter – er helt hen i vejret. PS Pesticider er forresten heller ikke særlig sundt for mennesker.
SÅ FRI OS FRA GIFTLANDBRUGET – TAK
Tak for denne artikel og afslørende billeder, jeg har kæmpet for dette siden jeg boede på landet på Nordland, med store marker omkring os, hvor de blev sprøjtet grundigt på sukkerroemarkerne og hvedemarkerne. Det er tilbage til 1980, Jeg blev så harm på landmændene dengang, at jeg skrev meget flittig i de lokale blade, og kom så vidt med mine aktiviteter dengang, at jeg efter to år, sad i miljø ministeriet, med et barn jeg ammede, for at få flysprøjtning forbudt i Danmark, det er det fortsat. De lollandske rige bønder på den fede lerjord, solgte deres store traktorer, mejetærsker og sprøjteredskaber til Jyderne, som alt for hurtig tog det til sig, med at opkøbe jord, bruge store maskiner, fælle de skønne læhegn. Og nu er det 45 år siden, og alt på marken er forgiftet, at landmændene er så begærlige efter at drive stordrift, fortsætter indtil der ikke er fugle og insekter mere. Harrene er flyttet ind i byerne, og rådyrene må være i de små klatte skove der er tilbage, de spiser også korn der lige er sprøjtet.. Endnu engang tusind tak for en malende beskrivelse af den ørken vi er ved at skabe.