GravidLandbrugets gamle sprøjtegifte kan stadig gøre det svært for nutidens unge kvinder at blive gravide. Det viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitetet, der har fulgt to generationer af kvinder: En gruppe mødre og deres døtre. Det skriver Organic Today, 29. maj 2016.

Resultaterne tyder på, at de unge kvinder i dag kan få problemer med at blive gravide, fordi de i fostertilstanden blev udsat for skadelige kemiske stoffer. De kemiske stoffer bliver kun langsomt nedbrudt i kroppen og ses i prøver fra mennesker over hele verden – inklusiv i fostre.

Kvinderne, der deltog i undersøgelsen, er døtre af en gruppe aarhusianske kvinder, der under deres graviditet deltog i et forskningsprojekt i årene 1988-1990. Mødrene fik taget blodprøver under graviditeten og koncentrationen af de kemiske stoffer blev målt, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Sammenligner med mødrenes blodprøver
– Når man i dag sammenligner disse tal med tal, der siger noget om døtrenes evne til at blive gravide (fertilitet), så tyder det på, at de kemiske stoffer kan have haft en skadelig effekt på døtrenes forventede fertilitet – målt på mængden af kønshormon i blodet og antallet af ægblærer i æggestokkene, siger læge Susanne Lund Kristensen, der har lavet forskningsprojektet som en del af sit ph.d.-projekt på Arbejdsmedicinsk Klinik ved Aarhus Universitetshospital.

Stofferne nedbrydes langsomt
De kemiske stoffer, det drejer sig om, er de såkaldte organochloriner, som man finder i sprøjtegifte. Ifølge Susanne Lund Kristensen er der tale om to typer sprøjtemidler, som man ganske vist ikke bruger længere, men som kun langsomt bliver nedbrudt i kroppen.

DaphniaMagna_Wikipedia
Dafnier tåler ikke giftstoffet glyphosat.

Det ene stof stammer fra DDT, der er blevet anvendt over hele verden – dels som sprøjtemiddel for at beskytte afgrøder mod insekter og i bekæmpelsen af malaria. Midlet blev som en af de første kemiske sprøjtegifte forbudt i Danmark allerede i 1969, men anvendes stadig i mange udviklingslande mod malariamyg. DDT blev første gang fremstillet i 1874, og vandt stor udbredelse i landbruget verden over efter Anden Verdenskrig.

Det andet stof, HCB, har været anvendt i stor stil i landbruget mod svampesygdomme i afgrøder som korn og løg. Produktionen af HCB er i dag forbudt, men stoffet frigives stadig til miljøet, når man brænder affald.

Studiet er blevet til i et samarbejde mellem forskere fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet, Center for Føtal Programmering ved Statens Serum Institut, Bispebjerg Hospital og det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd i Finland.

Undersøgelsen rejser spørgsmålet, om nutidens “godkendte” sprøjtemidler rummer samme skjulte risici. Verdens mest anvendte sprøjtegift, glyfosat, vides for eksempel at kunne fremkalde aborter ved vandlevende krebsdyr.

Comments are closed.