Kvalme, hovedpine, åndedrætsbesvær og diarré. Naboer til store svinefabrikker rundt om i Danmark lever med stærkt ubehagelige symptomer fra de sundhedsskadelige stoffer, der bliver ledt ud fra svinefabrikkerne.
Overalt i landet klager naboer til svinefabrikker over de gener, de må leve med. Indbyggerne i og omkring landsbyen Tingerup syd for Holbæk er plaget af de kæmpe svinefabrikker, de er omringet af – og som bliver ved med at udvide, uden at indbyggerne kan gøre noget.
Greenpeace har i denne 27 minutter lange dokumentarfilm undersøgt forholdene i et område syd for Holbæk, hvor tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, og hans tre sønner driver ni svinefabrikker.
Naboerne til nogle af fabrikkerne har i årevis klaget over symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré og opsvulmede øjne og svælg, og symptomerne er værst, når stanken fra staldene er værst. Der kan næppe herske tvivl om, at hvis der var tale om gener fra kemiske udslip fra produktionsvirksomheder, ville der for længst være grebet ind, men svineindustrien er fredhellig. Politikerne tør ikke røre de aggressive svinefabrikanter.
Magtesløs
Naboer til Peter Kjær Knudsen og hans tre sønners svinefabrikker ved Holbæk har igennem flere år forsøgt at råbe Holbæk Kommune op, men Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, føler sig magtesløs over for svineproducenters udvidelser af de store svinefabrikker. Og hun forstår godt borgernes frustrationer.
– Ja, selvfølgelig forstår jeg dem. Jeg var selv en af dem, der stemte nej til nogle af de første udvidelser, der kom. For det var på det tidspunkt, vi kunne gøre det. Det kan vi ikke nu, siger Christina Krzyrosiak Hansen i filmen.
– Jeg føler mig faktisk magtesløs som borgmester. Når det kommer til stykket, kan jeg ikke direkte gøre noget for at stoppe dem, siger hun om muligheden for at afvise svineproducenters ansøgninger om at udvide produktionen.
Holbæk er desværre langt fra den eneste kommune i Danmark, hvor naboer lider på grund af svinefabrikker. TV2 har rapporteret om lignende problemer i Skanderborg Kommune.
Greenpeace mener, der er brug for en lovændring, som giver kommuner og borgere mulighed for at sige nej tak til svinefabrikker. Og der er brug for, at Danmark skærer ned på produktionen af svin – for naboernes, naturens, miljøets og klimaets skyld!
Skriv under for færre svinefabrikker i Danmark her!
Se også Greenpeace-filmen om svinefabrikken på Tuse Næs
Her er nogle af de naboer, der lider under stank og støj fra svinefabrikkerne ved Holbæk. Klip fra Greenpeace-filmen.
Gylle er en giftig cocktail
Med denne aktion arrangeret af Greenpeace og med støtte fra lokalbefolkningen, har vi nået en milepæl i kampen mod de store svineudvidelser i Danmark. Ikke mindst fordi der nu sættes fokus på de direkte sundhedsfarlige stoffer i gylle – og altså truslen mod folkesundheden.
Det siger sig selv, at en så stor svineproduktion på et relativt lille område vil præge hele nabolaget med støv, støj og stank – og altså sundhedsskadelig stank. 365 dage om året lider de fleste naboer af plager fra flere store svinefabrikker. I alt omkring 200.000 slagtesvin i nærområdet. Aerosoler fra ventilationsskorstenene vælter ud over nabolaget, en enhver dansker kender den ulidelige stank af gylle. En ting er stanken – noget andet de livstruende konsekvenser af den kumulative virkning fra de mange kemiske stoffer i gylle.
Mange andre steder i landet må naboer til svineindustri finde sig i de samme kvaler. F.eks. er området nordvest for Skanderborg et sandt svineinferno. Mellem de små byer Dover, Svejstrup, Hemstok, Hårby og Virring produceres årligt omkring 250.000 slagtesvin årligt. Her har TV2OJ påvist, at mange naboer har udviklet forskellige former for luftvejslidelser. Diarre´, hovedpine og kvalme er dagens orden. Også Odder Kommune, Als, Mors og Bornholm er hårdt ramt.
Gylle består af mindst 300 forskellige mere eller mindre giftige kemiske stoffer. Det aller mest livsfarlige og luskede stof er muligvis svovlbrinte. Hvor ofte har man ikke hørt det sørgelige budskab: Far og søn omkommet i gyllekanal. Hvordan påvirker det så ikke naboer, der hver eneste dag bliver udsat for disse giftige gasarter og andre giftige substanser? Gylle er ikke en stabil kemisk sammensætning, men undergår en stadig biologisk og kemisk forvandling til nye og ikke mindre giftige stoffer.
Andre stoffer som toulen, cresoler, phenoler og syrer og baser er mindst lige så livstruende som svovlbrinter. Et enkelt gram phenol kan være dødeligt.
Hvorfor findes der ingen grundige undersøgelser af disse giftige forhold i svineindustrien? Hvorfor råber Lungemedicinsk Selskab ikke gevalt? Embedslægerne – i dag Styrelsen for Patientsikkerhed – er klar over denne giftige sammenhæng, men kommer tilsyneladende ikke til orde. Lungeambulatorier landet over skal på overarbejde og få gjort noget ved denne folkesygdom.
Naboer til svineindustrierne må ikke alene finde sig i livstruende kemiske stoffer fra svinenaboen, men må også lide den tort at blive stavnsbundne til deres usælgelige huse. Det er selve Grundlovens §73 om boligens ukrænkelighed, der er i spil. Det er fuldkomment uantageligt i et land, der normalt kalder sig for en retsstat. Svineindustrien hærger landet. De ramte naboer skal kompenseres.
Forklaringen er såre simpel. Danske svineproducenter har været i stand til at danne en usædvanlig stærk lobby – naturligvis godt hjulpet af svinesektionen på Axelborg (SEGES). Disse stærke kræfter fik under den senere fyrede landbrugsminister Eva Kjer Hansen (V) gennemtrumfet, at de enkelte kommuner ikke længere har kontrollen over svineudvidelser. En del af Landbrugspakken. De grundlæggende regler i denne skal omgående rulles tilbage, og tilsynet med svineudvidelser – og andre miljøsager – lægges tilbage i kommunerne. Kun kommunerne kender forholdene ude i de stinkende landdistrikter.
Naboer og andre udsættes også for chikane, hvis de bliver for højrøstede. Voldsom kørsel forbi ejendommen, støj fra maskiner som kører unødvendigt, indtrængen på ejendommen hvis svineejere mener sig berettiget til det samt fysisk konfrontation. De tåler sjældent, at andre betrædelsen deres (kreditforenngens) jord men render gerne rundt på andres – med jagthund.
Det er de rene mafiametoder. Mange naboer til de aggressive svinebaroner kender til denne frygt for repressalier – gyllebaroner har ingen pli og kender ingen grænser.
Måske man også på et tidspunkt se på andre industrilandbrug (kvægbrug) og især de store kyllingefarme og ægfabrikker?! (Også derfra generes naboerne med lugt fra møgspredning og hensynsløst landmandskab.)
Pingback: "Vi vil have færre svin" – folkelig protest ved Danmarks største svinestald | Gylle.dk
Pingback: Svineindustrien vil sluge klimagevinster for 2 mia. kr. frem mod 2030 | Gylle.dk
Pingback: Ny landsforening vil bremse svinefabrikkernes trusler mod natur og sundhed | Gylle.dk
Pingback: Hvor sundhedsfarlig er gyllestanken for naboerne? | Gylle.dk
Hvis der var bopælspligt på svinefabrikkerne, ville ulmperne ramme ejerne.
Det er i det hele taget noget svineri som Venstre fik sat igang,det må være muligt at få om gjort den landbrugslov,men det sker nok ikke så længe de kan sælge det meste til kineserne,resterne kan vi så købe til stærkt forhøjede priser.
Pingback: Gyllespredning og store svinefarme ødelægger livet på landet | Gylle.dk
Pingback: Holland vil bruge 183 mia. kr. på at reducere antallet af husdyr – landbruget protesterer | Gylle.dk
Pingback: Ramus Prehn, få nu styr på svineriet | Gylle.dk