svinefabrik

Hvorfor skal Danmark have endnu flere svin?

Fra 5. maj til 6. august 2020 er der åbnet for en ny tilskudsordning for slagtesvinestalde. Der er afsat 85 mio. kr. på finansloven til modernisering og nyetablering af slagtesvinestalde, og puljen kan række til etablering af op til 90.000 nye stipladser

Af Helene Meden Hansen

Under påskud af ”grøn klimastøtte” bliver de store svineavlere nu begunstiget med op til 25 pct. af udgifterne til byggeri, og samtidig kan regeringen greenwashe sig ud af støtte til en syg kødproduktion, hvor samfundet poster penge i et bundløst hul til gavn for kødglade kinesere og store svineproducenter. Tilbage står Danmark med hele forureningen og regningen for samme. For samfundet står for finansieringen som sædvanligt. Borgere i landdistrikterne betaler dobbelt – både med pengepungen og med helbredet som indsats ved at bo tæt på intensive svinefabrikker

Helene Meden Hansen. Privatfoto

DER ER ingen fornuft i at støtte større og flere kæmpefabrikker med svin i Danmark. Argumentet er som oftest, at de gamle svinestalde forurener mere end de nye, fordi der kan installeres forureningsbegrænsende teknologi på de nye.

Og det er sådan set også korrekt.

Man glemmer blot, at nye slagtesvinestalde (og støtten til dem) betinges af omkostningseffektivitet. Det handler i bund og grund om at få produktionsomkostningerne ned pr. produceret enhed (læs: gris).

JO STØRRE en stald er, jo flere producerede enheder er der til at sprede omkostningerne ud på. Dermed bliver nye svinestalde meget større end de gamle stalde. Ofte 6-10 gange større. Uanset hvilken teknologi man installerer, så giver en mere intensivt drevet stald en større punktforurening til omgivelserne. Samtidig er smittefaren blandt svinene også langt større.

NÅR omkostningseffektivitet også er et afgørende parameter for tildeling af støtte, siger det sig selv, at de største vil få mest i tilskud. Flere produktionsenheder i en stor stald er mere økonomisk rentabelt end færre svin i en mindre stald. Dermed kommer tilskudsordningen til at favorisere de store svineavlere, som i forvejen har en ganske god indtjening.

Læs resten

Vil Folketingets flertal hjælpe de gylleplagede familier – eller svinebaronerne?

Værsgo – familierne på landet vil ikke have flere svin som naboer. Fra demonstration mod den forrige regerings svinevenlige politik i august 2018. Foto: Greenpeace

Ny, spændende udvikling i sagen om de mange bekymrede naboer til Danmarks cirka 3000  svinefabrikker, der producerer godt 32 millioner svin årligt 

Pressemeddelelse fra Greenpeace 1. maj 2020

Den foregående regering samt S og R stemte i 2017 for en ændring af Husdyrbrugloven, så kommunerne blev frataget retten til – ud fra lokale forhold – at afslå ansøgninger om udvidelse af svinefabrikker, hvis de generelle krav om for eksempel udledning af ammoniak og afstand til naboer er overholdt. Nu foreslår Enhedslisten at give kommunerne retten tilbage. På tirsdag 5. maj førstebehandler Folketinget det forslag. 

Enhedslistens beslutningsforslag, som indtil videre ser ud til at få opbakning fra alle støttepartier: https://www.ft.dk/samling/20191/beslutningsforslag/B113/som_fremsat.htm

Opmærksomheden omkring svinefabrikker er vokset, efter Greenpeace i oktober 2019 udgav dokumentaren “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Siden loven trådte i kraft har kommunerne Esbjerg, Holbæk, Skanderborg og Middelfart uafhængigt af hinanden sendt breve til blandt andre miljøminister, Lea Wermelin (S). Kommunerne beder om hjælp til at gøre noget ved husdyrbrugloven:
https://www.kommunen.dk/artikel/svinefarme-tryner-kommuner-fire-har-sendt-breve-til-ministre

Læs resten

Mogens Jensen er i fuld gang med at finansiere den næste pandemis opståen

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er parat med nye millioner af kroner til flere svinestalde. Foto: Regeringen

Det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi

I disse dage har de fleste af os nok at gøre med at komme helskindet igennem covid-19-krisen, så hvem har overskud til at tænke på tiden efter krisen? Well, det burde vi forvente, at de folkevalgte politikere har. Men i stedet er de i fuld gang med at finansiere den næste pandemi. ​

Det gælder i hvert fald fødevareminister Mogens Jensen (S).

Politikere vælger vi bl.a. til at udvise den rettidige omhu, der f.eks. kan forebygge nye pandemier. Så netop nu, hvor covid-19-krisen er ved at klinge af, burde vi med stor styrke kunne forvente, at de debatterer, fokuserer og forebygger de næste pandemier. Men gør de det?

“Hvad nu, hvis den næste virus ikke skåner børn? Dødsraten for børn smittet med H5N1 – også kaldet fugleinfluenza – var på 50 procent”

Siden 2003 har verden fået sars, mers og nu covid-19, men det er kun optakten. Fremtidens globale viruspandemier kan komme fra Danmark. Det skyldes vores ekstremt store husdyrindustri. Videnskabeligt er sammenhængen mellem fabrikslandbrug og risikoen for pandemier for længst dokumenteret.

Den helt aktuelle påvisning af covid-19 i hollandske mink er det første alvorlige eksempel i et EU-land, men der vil komme flere. Så det står skræmmende klart, at Danmark kan være rugekassen for den næste globale pandemi, netop fordi vi er det land i verden, hvor der er flest produktionsdyr i forhold til antallet af indbyggere. Og netop den ratio mellem dyr og mennesker er afgørende. ​

Godt spørgsmål – men vil politikerne lære noget, mens tid er? Reklamemateriale fra den private lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer.

I Danmark huser landbrugets husdyrfabrikker en stående svinebestand på 12,6 mio. dyr, og danske landmænd producerer årligt 120 mio. slagtekyllinger. Når den næste pandemi rammer, vil de 5,8 mio. danskere være ilde stedt, hvis arnestedet er en dansk husdyrfabrik. Med 217 inficerede svin for hver 100 danskere har du næppe en chance. ​

Læs resten

Landbrug & Fødevarer: ˮVi er parat til at vise samfundsansvar for corona-truslenˮ

Formanden for den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer hedder Martin Merrild, og han var synligt stolt, da han præsenterede bestyrelsens beslutning om at regulere svinebestanden i Danmark. Merrild selv er minkavler og kyllingeproducent, så beslutningen vil ikke påvirke hans egen virksomhed. ˮMen derfor kan jeg sagtens være stolt af vores beslutning om at udvise samfundssind,ˮ udtalte han til nyhedsbureauet Ritzau. Pressefoto fra L&F

I et historisk opgør med den forhadte svineindustri er der enighed i landbrugstoppen om at skære til benet – industrien skal reduceres med 90 % til 3 mio. dyr om året fra de nuværende 32 mio., udtaler formand Martin Merrild

Efter et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften i landbrugets hovedkvarter på Axelborg i hjertet af København lyder der helt nye toner fra Landbrug & Fødevarer. For første gang nogensinde anerkender den omdiskuterede lobbyorganisation sit ansvar, når det gælder zoonoser og andre sundhedstrusler fra erhvervet, og man er parat til drastiske nedskæringer.

Formand og minkavler Martin Merrild udtalte efter mødet:

ˮVi har besluttet, at det samlede erhverv skal tage et aktivt ansvar for at bekæmpe fremtidens corona-epidemier og den slags. Vi ønsker ikke at medvirke til endnu en MRSA-skandale. Derfor indstiller vi til regeringen og fødevareminister Mogens Jensen [S], at der vedtages en målsætning for afvikling af den alt for store svineproduktion i Danmark over de næste fem år.ˮ

Landbrug & Fødevarer har læst skriften på væggen og indset, at kødproduktion bliver et af fremtidens største problemer. EAT-Lancet Kommissionen anbefaler, at vi reducerer den med 90 %.

MRSA-skandalen udspillede sig i årene 2007-2020, hvor de multiresistente stafylokokker af typen MRSACC398 bredte sig fra svinefabrikkerne til resten af samfundet. I dag er noget nær 100 % af alle konventionelle svin smittebærere, og også mink, kyllinger, køer og heste kan være inficerede. Omkring 1200 danskere bliver konstateret som nye smittebærere hvert eneste år, mens nogle hundrede personer får alvorlige infektioner. Indtil nu er 10 danskere døde af de resistente svinebakterier i Danmark, hvorimod dødstallet i de lande, som den danske svineindustri eksporterer smittebærende dyr til, ikke tælles med.

Landbrug & Fødevarer markerede den historiske beslutning om at normalisere svineproduktionen ved at hænge dette manende banner ud på facaden af erhvervets eksklusive højborg i hjertet af København. Privatfoto

Hele verdens svinesti

Ganske banebrydende mener landbrugstoppen, at den årlige svineproduktion i Danmark bør reduceres i overensstemmelse med de internationale anbefalinger for en bæredygtig fremtid.

ˮVi er parat til at gå foran og vise resten af verden den rette vej,ˮ sagde Martin Merrild ifølge Ritzau. ˮDet kræver en reduktion på 90 % til tre mio. svin om året fra de 32 mio. i dag, men vi er parat til at levere. Jeg ved godt, det lyder som Greenpeace, men vi landmænd vil ikke længere finde os i at være svinepassere i hele verdens svinesti. Ikke med de risici for folkesundheden, som produktionsformen indebærer.ˮ

Læs resten

Ny landsforening vil bremse svinefabrikkernes trusler mod natur og sundhed

Lørdag den den 7. marts blev der afholdt stiftende generalforsamling i ‘Landsforeningen mod svinefabrikker’. Initiativgruppen bag er ‘Netværk mod svinefabrikker’, der blev dannet for to år siden af en række enkeltpersoner fra hele landet, samt organisationerne Noah, Greenpeace, Frie Bønder- Levende Land og Miljøforeningen på Tuse Næs. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra den nystartede forening.

“Flere og større svinefabrikker skyder frem, og det sætter naboer, sundhed og natur under voldsomt pres. Over hele landet frygter naboer for MRSA-smitte og forurening med ammoniak, metan og svovlbrinte, der blandt mange andre gener giver luftvejssygdomme og diarré. Stanken er ofte så slem, at man ikke kan gå udenfor. Døgnet rundt oplever omkringboende larm fra tonstunge lastbiler og hylende svin”, siger Helene Meden Hansen, der er en af talspersonerne for Landsforeningen mod svinefabrikker.

Helene Meden Hansen. Foto: Gustav Bech

I 2000 var der 198 fabrikker i Danmark med en produktion på 5.000 svin eller derover. I 2018 var antallet ifølge Danmarks Statistik vokset til 940.

De 31 millioner svin, der årligt produceres, er med til at gøre Danmark til verdens største producent af kød i verden, og vi er samtidig det EU-land med den mindste andel af beskyttet natur.

Den nye landsforening vil styrke rettighederne for lokalsamfund og lokalpolitikere i de områder, hvor industrilandbruget skader sundhed og natur. Begge parter føler sig magtesløse, efter at en lovændring i 2017 reelt fratog kommunerne retten til at afslå ansøgninger om udvidelse af svinefarme ud fra lokale hensyn som fx nabogener eller turisme. 

Læs resten

“Vi vil have færre svin” – folkelig protest ved Danmarks største svinestald

Fra dagens demonstration. Foto: Greenpeace

Ringe, 12. december, 2019 – Her til morgen gennemførte Greenpeace og et stort antal frivillige en fredelig protest ved Danmarks største slagtesvinestald – nemlig ved landsbyen Heden på adressen Fåborgvej 15, 5750 Ringe. 

Den 156-meter lange svinestald udråbes af Landbrugsavisen til Danmarks snart største med plads til 10.500 svin, der skal leve på 9.500 m2. Den ventes færdigbygget i februar 2020 og vil ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes miljøgodkendelse hvert år udlede over syv ton ammoniak til omgivelserne i et lokalområde, der i forvejen belastes af lugt, ammoniak og kemiske stoffer fra en minkfarm, en kvægfarm og en kyllingefarm. 

Greenpeace anbragte et 66-meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved byggeriet, og lokale borgere deltog i protesten sammen med lugt-plagede naboer fra såvel Fyn som Sjælland.

“Danmarks er verdens største producent af kød per indbygger, og de alt for mange landbrugsdyr skader klimaet, miljøet, biodiversiteten og naboerne, der fremover skal leve med stanken og den potentielle sundhedsrisiko fra store mængder ammoniak og kemiske stoffer,” sagde landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, Kristian Sloth. 

Kristian Sloth, Greenpeace


“Vi protesterer mod byggeriet af den her svinefabrik sammen med lokale borgere og andre ligesindede fynboer, fordi den er symbol på industriens vokseværk. Set i lyset af regeringen og et stort flertals ambitiøse klimamål må der nu udvises politisk ansvar, så mængden af landbrugsdyr reduceres markant,” sagde Kristian Sloth.

Faaborg-Midtfyn Kommune oplyser, at 1.389 lastbiler hvert år ventes at transportere foder, gylle, svin og døde dyr til og fra fabrikken. Den nye svinefabrik ligger få hundrede meter vest for landsbyen Heden, så når vinden blæser fra vestlige retninger, vil stanken og de kemiske stoffer brede sig ind over landsbyen og de nærmeste naboer.

Der var også lokalpolitikere til stede denne torsdag morgen. De er utilfredse med, at kommunerne med Landbrugspakken fra 2015 og en efterfølgende ændring af Husdyrbrugloven mistede retten til – ud fra lokale forhold – at afslå etablering eller udvidelser af svinefabrikker. Hvis fabrikken opfylder standardkrav til eks. afstand til naboer og forventet lugt- og ammoniakemission, kan en kommune ikke længere sige nej til en ny svinefabrik eller til udvidelsen af en eksisterende. 

Læs resten

Greenpeace anklager: Ingen hjælp at hente mod svinefabrikkernes stank og støj

Se dokumentarfilmen fra Greenpeace.

Kvalme, hovedpine, åndedrætsbesvær og diarré. Naboer til store svinefabrikker rundt om i Danmark lever med stærkt ubehagelige symptomer fra de sundhedsskadelige stoffer, der bliver ledt ud fra svinefabrikkerne.

Overalt i landet klager naboer til svinefabrikker over de gener, de må leve med. Indbyggerne i og omkring landsbyen Tingerup syd for Holbæk er plaget af de kæmpe svinefabrikker, de er omringet af – og som bliver ved med at udvide, uden at indbyggerne kan gøre noget.

Der er grønne algebelægninger overalt i Tingerup takket være forureningen fra svinefabrikkerne. Foto: klip fra Greenpeace-filmen

Greenpeace har i denne 27 minutter lange dokumentarfilm undersøgt forholdene i et område syd for Holbæk, hvor tidligere næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Kjær Knudsen, og hans tre sønner driver ni svinefabrikker.

Naboerne til nogle af fabrikkerne har i årevis klaget over symptomer som åndedrætsbesvær, hovedpine, kvalme, diarré og opsvulmede øjne og svælg, og symptomerne er værst, når stanken fra staldene er værst. Der kan næppe herske tvivl om, at hvis der var tale om gener fra kemiske udslip fra produktionsvirksomheder, ville der for længst være grebet ind, men svineindustrien er fredhellig. Politikerne tør ikke røre de aggressive svinefabrikanter.

Læs resten

Skriv under! Skriv under!

Miljforeningen Tuse Næs går foran i kampen mod svineindustriens ødelæggelser af det danske landskab. Foto: Greenpeace.

Audebogård Svineproduktion ønsker at udvide sin bedrift på Løserupvej 55, Tuse Næs, 4300 Holbæk til en produktion på 47.000 svin årligt.

Holbæk kommune oplyser, at ansøgningen om udvidelsen vil komme under behandling efter sommerferien, idet man afventer Miljøstyrelsens endelige godkendelse af den ønskede teknologi.

Miljøforeningen på Tuse Næs er meget bekymrede for Natura 2000-området Udby Vig, som ligger ca. 600 meter i vindretningen fra den kommende svineproduktion.

Området er særlig kendt for sin fine botanik med mange sjældne orkideer og andre truede planter som kræver et næringsfattigt miljø. En stor svinefabrik så tæt på vil uvilkårligt øge ammoniakbelastningen til naturområdet, og konsekvensen vil bl.a. være at orkideerne forsvinder.

Men det er blot én af bekymringerne!

En udvidelse vil også have andre konsekvenser:

Læs resten

Hollandsk regeringsstøtte til svineproducenter, der vil lukke ildelugtende svinefabrikker

Godt nyt for naboer til ildelugtende hollandske svinefabrikker – nu vil regeringen betale tilskud for at få dem lukket. Billedet er fra en dansk svinefabrik på Møn.

Hollandske svineproducenter, der ønsker at stoppe deres svineproduktion af hensyn til naboerne, kan modtage et tilskud fra regeringen. På den måde ønsker landbrugsminister Carola Schouten at tackle lugtgener for lokale beboere.

Det skriver det hollandske nyhedsmedie Nos.nl, 30. april 2019.

Schouten har udarbejdet et udkast til en støtteordning, og svineproducenter, der er interesserede, kan allerede nu se, om de er berettigede til støtten. Registreringen forventes at starte til sommer.

Landbrugsminister Carola Schouten. Foto: MARTIJN BEEKMAN/MINISTERIE VAN LNV

Der er tale om en tidsbegrænset ordning, der skal føre til færre udslip af ammoniak, partikler og metan, men også til mindre gylleproduktion.

Læs resten
fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.