Er der to, der står sammen om at ønske flere lavbundsjorde omlagt til natur af hensyn til klimaet, så er det minkavler Martin Merrild (tv.) fra Landbrug & Fødevarer og DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding. Pressefoto: Sif Meincke/L&F

Begejstringen vil tilsyneladende ingen ende tage over den grønne finanslov. På Axelborg jubler formanden for Landbrug & Fødevarer over milliardstøtten til jordfordeling i de kommende 10 år:

”I landbruget har vi længe talt varmt om netop det – også sammen med Danmarks Naturfredningsforening, for vi ved, at det kan sikre markante klimareduktioner,” hævder minkavler Martin Merrild.

Og i Masnedøgade hos Danmarks Naturfredningsforening deler man landbrugets glæde:

”Jeg er særligt glad for, at vi nu endelig kommer i gang med at udtage landbrugsjord, så vi kan give mere plads til vores trængte natur. Jeg glæder mig også over, at der er sat penge af til mere urørt skov, og over at klimaambitionerne i aftalen er øget markant,” mener præsident Maria Reumert Gjerding.

Hverken Martin Merrild, Maria Reumert Gjerding eller skatteyderne skal dog regne med at score den store klimagevinst frem mod 2030. Med al sandsynlighed vil gevinsten blive slugt af svineindustrien. Set fra skatteydernes bord er der lagt op til endnu en klimaskandale, hvor 2 mia. skatteyderkroner vil være spildt.

Til trods for at svineindustrien skovler et rekordstort overskud ind i år og igen til næste år, agter landbrugsminister Mogens Jensen at uddele klækkelige tilskud til flere nye svinefabrikker. Foto: Ministeriet.

Ganske vist afsætter regeringens finanslov 200 mio. kr. om året i 10 år til klimareduktion gennem jordfordeling, men samtidig genindfører regeringens landbrugsminister millionstøtte til opførelse af nye svinestalde, med en årlig beløbsramme på omkring 300 mio. kr. Ordningen blev stoppet i 2017, men nu åbnes den altså igen.

Selvom støtten skal gå til miljø- og klimavenlige stalde, vil ordningen uundgåeligt øge svineindustriens CO2-udslip. Formålet er jo netop at øge årsproduktionen af svin.

Erhvervet selv har også sat turbo på øget produktion. Slagterigiganten Danish Crown, der ejes af landmændene, tilbyder nu at lånefinansiere nye svinestalde for at skaffe flere slagtesvin. Foreløbig med en udlånsramme på 200 mio. kr.

Et simpelt regnestykke med udgangspunkt i den autoritative DCA-rapport ”Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget” afslører, at hvis antallet af svin øges årligt med 150.000 slagtesvin i de kommende 10 år, så vil de 1,5 mio. ekstra svin opæde hele CO2-gevinsten fra de 15.000 hektar udtagne lavbundsjorde. Skatteydernes 2 mia. kroner vil så være spildt.

Men hvor stor er sandsynligheden for, at svineproduktionen vil vokse? Den er stor. Fra 2013 til 2019 er produktionen øget fra 29,2 til 32,7 mio. svin. Fortsætter det trend ureguleret i de kommende 10 år, vil årsproduktionen i 2030 nå op på 38,5 mio. svin, og det kommer til at koste på klimakontoen.

Slå nu koldt vand i blodet, kan man forestille sig at makkerparret Merrild og Reumert Gjerding anbefaler. De 15.000 hektar lavbundsjorde er kun begyndelsen. På sigt er det den grønne drøm, at hele 100.000 hektar skal tages ud af landbrugsdriften. Udgiften ville løbe op i 13 mia. kr., men selvom en regering skulle afsætte denne sum til opkøb af dårlig landbrugsjord, ville det så nytte noget rent klimamæssigt? Nej, ikke det store. Hvis svinebestanden får lov at vokse uhæmmet, som alle prognoser tyder på, vil reduktionen af CO2-udslippet være minimal. Svinene vil stadig opæde mere end halvdelen af klimagevinsten.

Fortsætter væksten i svineindustrien utæmmet, vil tilgangen af nye svin opæde klimagevinsten ved at omlægge samtlige lavbundsjorde i Danmark til ny natur. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Den store klimasynder i dansk landbrug er udledningen fra det enorme antal køer og svin og gyllen fra dem. Dansk landbrug har verdens højeste produktion af kød per indbygger, og alene produktionen af køer og svin står for 19 procent af Danmarks samlede udslip af klimagasser. På grund af det store antal landbrugsdyr anvendes hele 80 procent af den danske landbrugsjord til at dyrke dyrefoder, hvilket gør Danmark til det hårdest opdyrkede land i Europa.

Her forslår det som en skrædder i helvede med 2 mia. kr. til udtagning af nogle tusinder hektar lavbundsjorde. De penge må kunne bruges mere begavet.

Sidste nyt!

Internt notat stiller spørgsmål ved effekt af udtagning af landbrugsjord

Den nye finanslov har øremærket 2 mia. kr. til udtagning af landbrugsjord, men ifølge embedsmænd er der en betydelig risiko for, at det er en fejlprioritering af midler. Embedsmænd i Miljø- og Fødevareministeriet stiller nu spørgsmål til klimaeffekten af de 200 mio. kr. årligt, som er afsat til udtagning af landbrugsjord i den nye finanslov.

Det skriver Altinget 20. december 2019, der har fået aktindsigt i en en orientering af fødevareminister Mogens Jensen (S) fra Landbrugsstyrelsen i slutningen af oktober.

Landbrugsstyrelsen skriver blandt andet, at der er behov for bedre viden om udledningerne fra lavbundsjorde, “inden udtagning af kulstofrige jorde kan udrulles i stor skala,” og at der er “en betydelig risiko for fejlprioritering af midler i forbindelse med en klimahandlingsplan”, hvis ikke vidensbehovet bliver dækket.

One Comment

  1. Pingback: Sådan kan vi finansiere et større udtag af lavbundsjorde | Gylle.dk

Skriv en kommentar