Hvordan er de 77 ringbind i straffesagen mod Hjarnø Havbrug forsvundet fra Sydøstjyllands Politi i Horsens? De forsvandt for mindst otte måneder siden, men politiet har hidtil hårdnakket nægtet at fortælle, hvordan det kunne ske. Derfor har www.gylle.dk nu anmodet om aktindsigt i den mystiske sag

Samtidig oplyser facebook-sitet kaninenkatrine.dk, at de 77 ringbind forsvandt, da de blev flyttet fra et lokale hos politiet til et lager. Hvordan de derved er forsvundet, fremgår dog ikke.

Oplysningerne kom frem i Vestre Landsrets 3. afdeling i Viborg. Her blev ankesagen fra forsvarerne i straffesagen mod Hjarnø Havbrug behandlet mandag den 1. november – mod forventning først i 2022. Vestre landsret afsiger den 10. november sin kendelse i sagen.

Uden de 77 ringbind kan sagen næppe fortsætte

Retten i Horsens har tidligere besluttet, at sagen kan fortsætte uden ringbindene. Det er denne kendelse, forsvarerne har anket til landsretten. Forsvarerne mener nemlig ikke, at sagen kan viderebehandles ved retten i Horsens – uden de 77 ringbind. De indeholder bl.a. dokumenter, som politiet har beslaglagt hos Hjarnø Havbrug. Retten i Horsens har dog afsagt en kendelse om, at sagen kan fortsætte uden de 77 ringbind.

Journalist Flemming Seiersen fra Gylle.dk følger sagen om de forsvundne ringbind vedr. Hjarnø Havbrug i Horsens. Her er han dog ved retten i Holstebro for at dække straffesagen mod kvotekonge Henning Kjeldsen. Privatfoto

Kan hele sagen falde til jorden?

Hvis landsretten beslutter, at straffesagen med krav om konfiskation af 191 mio. kr. i ulovlig fortjeneste og fængselsstraf ikke kan fortsætte uden ringbindene, falder hele sagen så til jorden?

11 spørgsmål til politiet om aktindsigt

Derfor er det vigtigt at få en forklaring fra Sydøstjyllands Politi om, hvordan ringbindene kunne forsvinde fra politiets varetægt. Og derfor har www.gylle.dk anmodet om aktindsigt og svar på disse 11 spørgsmål:

1. Hvordan er de 77 ringbind forsvundet hos politiet – politiet har hidtil nægtet at oplyse om den konkrete hændelse.

2. Hvornår fandt politiet ud af, at de 77 ringbind var forsvundet?.

3. Anklager Pernille Moesborg oplyste under et retsmøde i retten i Horsens i marts 2021, at hun ikke havde fået USB-stikket med de 77 ringbind fra sin forgænger, da hun overtog sagen. Hvorfor har man ikke derefter bedt den tidligere anklager om at udlevere det? Eller har man bedt om det? Hvorfor han man så – i givet fald – ikke fået USB-stikket?

4. Har den tidligere anklager slettet indholdet på USB-stikket?

5. Er den tidligere anklager før Pernille Moesborg stadig ansat hos Sydøstjyllands Politi? I givet fald i hvilken stilling? Hvis ikke, hvor er han så ansat –og i hvilken stilling?

6. Hvordan kan 77 ringbid – cirka 4 reolmeter – forsvinde fra et af politiets kontorer? Det er jo en større transportopgave at fjerne dem?

7. Har der været indbrud?

8. Hvis ikke, må det jo være en ansat med adgang til det pågældende lokale med de 77 ringbind, der har fjernet dem? Altså en ansat i en eller anden stilling hos politiet – eller rengøringspersonalet?

9. Hvorfor affinder politiets ledelse sig åbenbart med, at de 77 ringbind bare er blevet væk?

10. Hvad har politiets ledelse i Horsens gjort for at finde de 77 ringbind?

11. Retssagen er nu udsat til et ubestemt tidspunkt i 2022, fordi forsvarerne har anket en kendelse fra Retten i Horsens til Vestre Landsret om, hvorvidt sagen kan fortsætte uden de 77 ringbind. Hvis landsretten beslutter, at sagen IKKE kan fortsætte uden de 77 ringbind, falder det hele så på gulvet? Hvad vil anklagemyndigheden så gøre?

Svarene på denne anmodning om aktindsigt er derfor vigtige for offentligheden, hvis tilliden til Sydøstjyllands Politi ikke helt skal forsvinde. De 77 forsvundne ringbind bliver altid nævnt med hovedrysten af borgere, når talen falder på straffesagen mod Hjarnø Havbrug. De forsvundne ringbind overskygger helt selve den alvorlig straffesag.

Bannerfoto: modelfoto

Kommentarer

  1. Steen Andersen

    Det er svært at være optimistisk mht. om gylle.dk overhovedet får bevilget andet end begrænset aktindsigt, når man ser på hvordan visse statslige systemer i alle led og på alle niveauer nogle gange går helt til kanten eller et stykke udover det lovlige, for at beskytte personlige og/eller økonomiske interesser. Det bliver spændende at følge.

  2. Kurt Birkedal

    Er der mogle hos personalet som fornyligt har købt nyt dyrt hus eller 2 x Mercedes-Benz ?

  3. Arne Lorenzen

    Det er jeg rigtig glad for at I gør. Tak for det!
    Håber man vil bide sig fast som en terrier, og ikke lade sig nøje med halvbagte søforklaringer.
    Vh. Arne Lorenzen

  4. Man kan jo spekulere over, hvad ejerne af Hjarnø Havbrug har betalt en eller anden for, at skaffe de 77 ringbind af vejen, med en fortjeneste på 191 mio. kr. er der jo rigeligt råd til et stort honorar.

  5. Shit. Hvem har skrevet den kriminalfilm !!

  6. Jan Stampe Nielsen

    Skal der bruges kontanter, må vi starte en indsamling.
    Skal vi også have en dansk justitsminister, kan vi også starte en indsamling!

  7. Dorthe Lerfeldt

    Det er da mærkeligt, som østjylland politi hele tiden kommer ud for mærkelige ting.. Mon ikke nogen skulle se dem efter i sømmene? De lugter mere og mere korupte, også hvad Mols Lab angår. Forstår ikke hvordan det kan lade sig gøre, at det sted stadig har lov til, at holde dyr, når der er så mange beviser på vanrøgt…

  8. Sagen viser bare, at der bør indføres en regel om, at når politiet beslaglægger dokumenter og regnskaber i forbindelse med deres efterforskning, så skal der straks laves en digital kopi af materialet, som skal placeres på sikre servere.

  9. Pingback: Breaking: Straffesagen mod Hjarnø Havbrug kan fortsætte – uden de 77 ringbind | Gylle.dk

  10. Pingback: Nej til aktindsigt om de 77 ringbind – Gylle.dk påklager afvisningen | Gylle.dk

  11. Pingback: Straffesagen mod Hjarnø Havbrug genoptages, men intet nyt om de forsvundne ringbind | Gylle.dk

Skriv en kommentar