Martin Merrild_snakkersort
Martin Merrilds forsøg på at knægte ytringsfriheden om de smittefarlige MRSA-bakterier led en krank skæbne.

I et forsøg på at blokere for offentlighedens kendskab til de smittefarlige MRSA CC398-bakterier har den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer spildt mindst 600.000 kr. af landmændenes penge.

Trods bistand fra en af landets højprofilerede miljøsagførere måtte Landbrug & Fødevarer inkassere en regulær øretæve fra Højesteret i januar 2016, og nu har Østre Landsret i en kendelse 21. april 2016 udråbt Landbrug og Fødevarer til “den tabende part” i sagen om offentliggørelse af de smittefarlige svinefabrikkers identitet. Landsretten har også pålagt interesseorganisationen at dække modpartens sagsomkostningerne med i alt 100.500 kr. Beløbet skal betales til Fødevareministeriet og Dansk Journalistforbund inden 14 dage.

Dertil kommer honoraret til den flamboyante L&F-sagfører Håkun Djuurhus. Han vurderes at have kostet bønderne 5-600.000 kr. Djuurhus, der reklamerer for sig selv som “miljøretsekspert” havde foregøglet ledelsen i Landbrug & Fødevarer, at både landsret og højesteret ville give svinelandbruget ret til at hemmeligholde, hvor de MRSA-inficerede svin findes.

Men sådan gik det ikke, og tilbage står L&F-formand Martin Merrild med røde ører.

Erik-Larsen
Svineproducent Erik Larsen har aldrig lagt skjul på, at hans svinefabrik “Dyrehavegård” på Sydsjælland er inficeret med MRSA- CC398-bakterier. Han har givet flere interviews om smitten, men alligevel optrådte han som en af de fem sagsøgere i forsøget på at indføre MRSA-censur.

Forsøg på censur

Sagen tog sin begyndelse i sommeren 2014, hvor Ombudsmanden gav journalisterne Nils Mulvad og Kjeld Hansen medhold i, at offentligheden har ret til at vide, hvor de MRSACC398-inficerede svinefabrikker ligger. Fødevareministeriet var i besiddelse af en liste over et større antal inficerede fabrikker, men havde hidtil afvist at offentliggøre navnene.

Ombudsmandens afgørelse fik ministeriet på bedre tanker, efter at han havde påpeget, at ministeriet havde misforstået lovgivningen og nægtet aktindsigt på et falsk grundlag. Ministeren måtte nu medgive, at offentligheden skulle have indsigt i de pågældende data, men så blandede den private interesseorganisation Landbrug & Fødevarer sig. Inden navnelisterne kunne udleveres, blokerede L&F offentlighedsproceduren ved at lade Håkun Djurhuus udtage stævning ved Østre Landsret mod ministeriet. Djurhuus ville – på vegne af ejerne til fem MRSA CC398-inficerede svinefabrikker – have forbudt udleveringen og krævede, at stævningen skulle have opsættende virkning, så journalisterne blev snydt for deres lovmæssige aktindsigt.

DanJorgensen
Socialdemokraten Dan Jørgensen var fødevareminister, da man valgte at overtrumfe borgernes ret til miljøoplysninger for at imødekomme svineproducenternes krav om MRSA-censur. Den beslutning var forkert.

Fødevareministeriet begik den fejl at lade sig intimidere af Martin Merrild og hans advokat, og man besluttede at tilbageholde listerne over de MRSA-inficerede virksomheder. Derefter valgte Dansk Journalistforbund at gå ind i sagen, som man fandt af principiel betydning. Daværende DJ-formand Mogens Blicher Bjerregård begrundede beslutningen om at indtræde i sagen med disse ord i oktober 2014:

”Det er helt afgørende, at journalister og borgere kan få indsigt i de oplysninger, der vedrører vores allesammens fødevaresikkerhed. Jeg håber og tror, at vi får en principiel dom i retssystemet, der følger Ombudsmandens anvisning af, at der skal gives aktindsigt i MRSA-sagen”.

Det totale nederlag

Sagen kom først for Østre Landsret i februar 2015, hvor dommeren imidlertid efter tre retsdage gav L&F medhold i, at stævningen skulle have opsættende virkning i forhold til udleveringen af navnelisterne. Denne afgørelse indankede Fødevareministeriet med fuld støtte fra Dansk Journalistforbund for Højesteret, og i januar 2016 afviste Højesteret den opsættende virkning. Dermed var sagen afgjort, da ministeriet straks efterkom aktindsigten og udleverede de ønskede data, som nu blev offentliggjort.

Tilbage stod så, om L&F alligevel ville vælge at fortsætte sagen, selvom forsøget på MRSA-censur var faldet på gulvet.

Efter en måneds overvejelser opgav man ævret og tilbød Fødevareministeriet at trække søgsmålet tilbage, hvis ministeriet og journalistforbundet ville dække deres egne sagsomkostningerne. Det sagde man dog nej tak til og overlod derefter afgørelsen til Østre Landsret. Resultatet blev det totale nederlag for Landbrug & Fødevarer, der blev pålagt at dække samtlige omkostninger for alle parter.

HåkunDjurhuus
Håkun Djurhuus beskriver sig selv som “højt specialiseret inden for miljøret”, og han er leder af Bech-Bruuns miljøretsgruppe og af Bech-Bruuns businessteam for Landbrug og Fødevarer. Bech-Bruun er et interessentskab med 78 partnere, hvoraf 60 er indehavere af firmaet. Virksomheden har mere end 500 medarbejdere, hvoraf 260 er jurister og 54 er sagsbehandlere.

Taberne er tavse

Håkun Djuurhus afviser at kommentere nederlaget. I en mail begrunder han beslutningen med, at han finder, at sagen er “følelseslabil”. Han agter heller ikke at oplyse størrelsen på sit honorar for den forgæves indsats.

Formanden for Landbrug & Fødevarer, minkavler Martin Merrild, ønsker heller ikke at kommentere udfaldet, og svineproducent Erik Larsen, der er formand for Landbrug & Fødevarers svinesektion, har heller ikke noget at sige.  Larsen var endda blandt de fem svineproducenter, der optrådte i sagen som sagsøgere.

Hverken Merrild eller Larsen vil oplyse, hvor store sagsomkostningerne har været, men fra kompetent juridisk hold vurderes honoraret til Djurhuus og hans stab at løbe op i 500.000 – 600.000 kr. Hertil skal lægges de 100.500 kr. til Fødevareministeriet og Dansk Journalistforbund.

Sagens praktiske konsekvens har været, at Landbrug & Fødevarers forsøg på MRSA-censur fra sommeren 2014 og frem til februar 2016 har blokeret bekæmpelsen af MRSA CC398 i mere end halvandet år. Retssagen har forhindret, at der har kunnet etableres åben viden om MRSA-frie svin og dermed også handel med dyr, der ikke var inficerede. Eksperter betragter den metode som den mest afgørende i bekæmpelsen af MRSA, men forsinkelsen har haft fatale konsekvenser.

“For fem år siden var forekomsten af MRSA CC398 relativt lav blandt svin. Der kunne man have håndteret det med isolation af besætningerne, handelshindringer og restriktioner. Men nu er bakterien så udbredt i Danmark, at det er urealistisk,” advarede professor og forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet, Frank Aarestrup i en udtalelse til DR i november 2015.

Visited 8 times, 6 visit(s) today

Comments are closed.