Hvad får vi ud af støtten til landbruget?

Intensiv produktion af kyllinger som på billedet fra en dansk kyllingefabrik kaldes i dag for “landbrug”.

Jens Frydendal, tidligere leder af Naturskolen i Viborg Kommune, skriver 2. august 2017 på OrganicToday.dk om landbruget:

En familie på fire betaler årligt 6.800 kroner i støtte til dansk landbrug. Det svarer til et årligt løntilskud på 136.094 kroner til hver af de 74.938 beskæftigede i landbruget – ejere og ansatte. Men hvad får vi egentlig for de mange penge?

Vi betaler årligt over 10 milliarder kroner i støtte til landbruget og jordejerne. Kronikørens nabo er en kapitalfond.

Hver dansker betaler årligt 1.700 kr. i støtte til dansk landbrug. For en husholdning med 4 familiemedlemmer bliver det til 6.800 kroner om året, hvilket dog er en slags penge.

Den samlede landbrugsstøtte var i 2016 ifølge Miljø- og Fødevareministeriet 10.198.600.000 kroner.

Det dyrkede areal i Danmarks var samme år ifølge Danmarks Statistik 2.625.093 hektar. Dividerer man arealet op i det samlede tilskud, får man 3885 kroner pr. hektar.

I maj 2015 var der ifølge Danmarks Statistik 36.637 landbrugsbedrifter i Danmark. Hvilket betyder, at hver bedrift i gennemsnit fik 278.369 kroner i tilskud. Skulle vi give tilsvarende støtte til alle andre erhverv, ville det blive en meget dyr affære.

Støtten svarer til kontanthjælp
Hvad er det så lige, vi får for pengene?

For det første holder vi liv i et erhverv med 74.938 beskæftigede (Danmarks Statistik 2016). Her er tale om både ejere og ansatte. 40 procent af de ansatte kommer fra udlandet (ifølge Foodculture.dk).

Andelen af udenlandsk arbejdskraft er stigende, fordi det er vanskeligt at få danskere til at arbejde i staldene. Til hver af de ca. 74.938 beskæftigede betaler vi skatteydere altså 136.094 kroner af årslønnen.

Det svarer sådan ca. til, hvad man får som enig kontanthjælpsmodtager over 30 år, eller hvad to studerende får i SU.

Udover de danske og udenlandske beskæftigede her i landet holder vi ganske mange beskæftigede i udlandet, idet en tredjedel af de danske svin køres sydpå til opfedning. Hertil kommer en del, der køres til slagtning i Tyskland. Endvidere importerer vi en del foder fra blandt andet Sydamerika, hvor vi altså er med til at finansiere landbrug og rydning af urskov.

Det kemiske landbrug renser landskabet for flora og fauna, som her i Lammefjorden.

Fri for naturlig flora og fauna
Landbrugsstøtten går også til at friholde 62 procent af Danmarks areal for naturlig flora og fauna.

Intet andet land i verden har opdyrket så stor en procentdel af arealet. Det intensive danske landbrug forringer levevilkårene for flora og fauna, ligesom vandmiljøet påvirkes – både grundvand og overfladevand.

Der skal i de kommende år gøres en kraftig indsats for at forbedre vandmiljøet, hvis vi skal leve op til vores internationale forpligtigelser på dette område. Kun en beskeden del af vores massive tilskud til landbruget går til den slags forbedringer.

Langt hovedparten går i den modsatte retning, og skal man som landmand for eksempel undlade at bruge sprøjtegifte af hensyn til drikkevandsboringer, kræver man ekstra erstatning. I andre erhverv er det forurenerne, der skal betale, hvis man ødelægger noget.

Sådan ser dansk landbrug sig selv – en gang om året, når der inviteres til Åbent Landbrug på udvalgte mønster besætninger.

0,7 procent af befolkningen ejer 62 procent af jorden
De opdyrkede 62 procent af landet er ejet af omkring 40.000 mennesker altså ca. 0,7 procent af befolkningen.

Nå, ja kan man sige, betyder det nu så meget, hvem der ejer jorden? Vi kan vel nyde synet af de bølgende kornmarker, vi er med til at finansiere, selvom andre ejer dem?

Ja, synet kan man nyde, men adgangen til at færdes i de dyrkede områder af landet er meget begrænsede. Ganske vist giver naturbeskyttelsesloven os mulighed for, at færdes på markveje fra klokken 6 morgen til solnedgang, men udviklingen går mod stadig større marker uden behov for markveje.

Med færre markveje svinder vores mulighed for at gå væk fra asfalten og nyde de marker, hvis dyrkning vi støtter så massivt.

Støtten på gennemsnitligt 250.000 kroner pr. bedrift dækker over store udsving, eftersom bedrifterne er af meget varierende størrelser. Der er små hobbybrug, som får ganske få tusind kroner og meget store brug, som indkasserer anseelige millionbeløb.

– og sådan ser svineindustrien sig selv, når der filmes til TV.

Vores nye nabo er en kapitalfond
Nå, ja men pengene går vel alt i alt til danske landmænd, som er med til at holde liv på landet? Sådan var det indtil skiftende regeringer de seneste år har afskaffet bopælspligten, så det i dag er muligt for alle og enhver at købe og drive landbrug.

Vores nye nabo her uden for Viborg er for eksempel »en sjællandsk kapitalfond«, har jeg fået oplyst.

Hvordan bærer man sig ad med at invitere sådan én til naboformiddagskaffe, og kan man forvente at den vil deltage i den lokale høstfest?

Nu er vi oven i købet heldige, at der er tale om en sjællandsk kapitalfond. Sådan én må jo formodes at have til huse et sted i kongeriget. Vi kunne ligeså godt have fået en nabo med hovedsæde i Kina eller på Caymann Island.

Der er en stadig stigende udenlandsk interesse for at opkøbe danske landbrug. Dels er priserne rimelige, og dels er vi jo mange der via skatten betaler gode tilskud til erhvervet. Landbrugsministeren har afvist at skabe et overblik over omfanget af de udenlandske opkøb.

… og her er virkeligheden!

Konverter arealtilskud til udvikling på landet
93 procent af landbrugsstøtten gives som direkte arealtilskud til den enkelte ejer, mens 7 procent er afsat til blandt andet forskning og andre udviklingsprojekter i landdistrikterne – grøn omstilling for eksempel.

For tiden kører især foreningen med det misvisende navn Bæredygtigt Landbrug en læserbrevskampagne mod økologisk landbrug, som de mener, får for stor en del af de mange landbrugsstøtte-kroner.

Misundelse er altid en grim ting at lægge ører til, men tilsyneladende virker kampagnen. EU har åbnet muligheden for inden 1. august at øge andelen af penge til landdistriktsudvikling fra de nuværende 7 procent til hele 15 procent.

Landbrugsministeren har valgt at lytte til de såkaldt bæredygtige (som altså ikke er det) og undlader at flytte penge fra arealtilskud til landdistriktsudvikling.

Set i lyset af de udenlandske opkøb, kunne det ellers være fornuftigt nok at flytte så mange penge som muligt væk fra arealtilskud og over på landdistriktsudvikling.

I takt med at udlændinge overtager både ejerskabet og jobbene, kunne vi, der finansierer cirkusset, vel med rimelighed ønske, at pengene gik til udvikling af bæredygtighed og dansk islæt i landbrugslandet frem for bare at blive sendt til diverse kapitalfonde – danske eller udenlandske.

Jens Frydendal er også fortæller og foredragsholder.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.