
I gamle dage var det herremanden, der skummede fløden af bondens sure slid. I dag knokler bønderne dag og nat for CEO’er og CFO’er i andelsselskaberne. For eksempel hæver svinekødsdirektøren i Danish Crown en årsløn, der er 10x højere end den danske statsministers

Hvad angår årsløn er topscoreren i dansk landbrug ikke selv landmand, men uddannet cand.merc. i erhvervsøkonomi fra Odense Universitet, hvor han afsluttede sine studier i 1987. Han hedder Peder Tuborgh og er i dag administrerende direktør for den internationale andelsejede koncern Arla Foods, hvor han hæver en årsløn i omegnen af 31 mio. kroner.
Sammen med sin økonomidirektør Torben Dahl Nyholm udgør Tuborgh direktionen, og de to deler en fælles lønsum på 50,8 mio. kr. i 2025. Året før måtte de nøjes med 40,2 mio. kr. Torben Dahl Nyholm er heller ikke landmand, men akademisk uddannet som cand.scient i Finance and International Business fra Aarhus Universitet.
Næstdyrest

På andenpladsen møder man Niels Duedahl. Han er administrerende direktør for den andelsejede internationale kødkoncern Danish Crown. Han er heller ikke landmandsuddannet, men cand.polit fra Københavns Universitet med en kandidatgrad i økonomi. Duedahls årsløn ligger på 21,5 mio. kr., mens hans økonomidirektør Anders Aakjaer Jensen må nøjes med 11,8 mio. kr., dog plus en bonus på 2,6 mio. kr. for at sige hurtigt ja til jobbet. Anders Aakjaer Jensen er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet.
Stort set samme niveau ligger direktionen på i Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG), hvor administrerende direktør Peter Giørtz-Carlsen og finansdirektør Morten Riber Pryds deler 33 mio. kr. i årsløn. Giørtz-Carlsen er uddannet cand.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus, mens Pryds er uddannet cand.merc. i erhvervsøkonomi og revision fra Aarhus Universitet, hvor han også har erhvervet en Bachelor (BSc) i Erhvervsøkonomi, dvs. grunduddannelsen i økonomi og ledelse.
Så er der Danish Agro, hvor direktionens fire topchefer måtte dele 18,4 mio. i 2024. Den administrerende direktør Søren Halbye i Dansk Landbrugs Frøforsyning (DLF) hævede 11,8 mio. kr. ved lønkassen. Halbye er uddannet cand.merc. i udenrigshandel fra Handelshøjskolen i Aarhus og en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse i Organisation og Ledelse fra Copenhagen Business School (CBS) i København.
De beskedne
Vender man så blikket mod de folkevalgte ledere i landbruget, så er de langt mere beskedne.
Svineavler Søren Søndergaard, der er formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, aflønnes med 1-2 mio. kr. årligt, hvor hans forgænger minkavler og kyllingeproducent Martin Merrild fik 1,5 mio. kr. årligt. Direktionen i L&F består af tre personer, der deler 15 mio. kr. Ingen af de tre har en uddannelsesmæssig baggrund i landbrugserhvervet.

Direktionen består af:
- administrerende direktør Morten Boje Hviid, der er uddannet i kommunikation og samfundsvidenskab fra Roskilde Universitet.
- vicedirektør Flemming Nør-Pedersen er uddannet civilingeniør og har en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse fra Copenhagen Business School (CBS) i København.
- direktør Camilla Brehm Suhr er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet og autoriseret psykolog fra 2003.
Det er næppe på grund af manglende indtjening, at de L&F-ansatte må nøjes med et par millioner hver i årsløn. 2025 blev et af de bedste år for dansk landbrug i nyere tid. Høje mælkepriser, stærke svinepriser og en god høst løfter indkomsten efter finansielle poster til 14,1 mia. kr., mens den samlede værdi af landbrugsprodukter landede lige under 100 mia. kr.
Småpenge til politikerne
Til sammenligning kan det være tankevækkende at se på de lønninger, samfundet tilbyder de politikere, der skal regulere landbrugserhvervet og øvrige økonomiske aktiviteter. En typisk ministerløn overstiger ikke 1,6 mio. kr. årligt, f.eks. hæver fødevareminster Jacob Jensen en årsløn omkring 1,4–1,6 mio. kr. før skat, mens miljøminister Magnus Heunicke tjener ca. 1,57 mio. kr. om året før skat. Selv samfundets CEO statsminister Mette Frederiksen bliver spist af med ca. 1.958.176 kr. om året før skat. Det er 15 gange mindre end Arla-chefens løn.

Bannerbillede: Bønder har altid knoklet for andre. Foto: Vladimir Kudinov/Unsplash.
Discover more from Gylle.dk
Subscribe to get the latest posts sent to your email.







“I gamle dage var det herremanden, der skummede fløden af bondens sure slid.” Denne opfattelse er hentet i stavnsbåndsmytens forlorne univers. Reelt var bonden bedriftsleder mellem herremand og tyende/husmænd.
Tjenestefolkene var i øvrigt rimeligt gode til at varetage deres interesser. I 1700-tallet er der mange klager fra de privilegerede over deres lønkrav. Deraf det ineffektive stavnsbånd, hvorover der siden er brygget så meget vrøvl. Se https://www.gucca.dk/historievidenskab-paa-dansk-bog-p703090.
Tak for dine altid interessante mails.
:-)
Der mangler måske lige en understregning af forskellen på fuldtidsansatte direktører og folk, der har stillingen som bijob. Søren Søndergaard er jo “kun” formand og har en svinefabrik ved siden af. Hav en god dag.
Vh. Eva.
Ifølge ChatGPT var der i 2023 10.000 ansatte i danske svinestalde. Heraf 4.000 udlændinge. Gad vide, hvor meget ‘et dansk lønniveau’ vil influere på overskudsgraden i produktionen?
Ja vi skal have nogle af dem ind på borgen og få ryddet op i SKAT, alle de famøse tilskud til landbruget, ryddet op i diverse styrelser så de gør deres arbejde!
Men….. der er korruption i Danmark, så kunne vi stole på dem?