OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Sådan en so har ingen problemer med maven, da den får en mere naturlig og blandet kost end det fabriksfremstillede foder. Bemærk iøvrigt de krøllede haler – 98 pct. af alle smågrise får “normalt” klippet halen af.

Massive sundheds-problemer på svine-fabrikkerne er blevet dokumenteret af en undersøgelse af mavesundheden hos slagtesvin og slagtesøer. Den påviste negative ”maveforan-dringer” hos 30 procent af slagtesvinene og hele 51 procent af slagtesøerne.

Hos slagtesvinene, der alle er yngre end 1 år, blev der påvist mavesår eller ar efter mavesår hos en ud af hver ti (11 procent), mens hver fjerde slagteso (25 procent), der typiske er et par år gamle, havde mavesår eller ar efter mavesår. Årligt slagtes der 21 mio. svin i Danmark, mens eksporten udgør otte mio. levende svin.

Foderets kvalitet betragtes som den væsentligste kendte årsag til sår og ar i mavesækken. Mavesårsproblemerne er især konstateret på svinefabrikker, der fremstiller deres egne foderblandinger.

Det er det såkaldte Videncenter for Svineproduktion, der har undersøgt mavesundheden hos 1.101 slagtesvin og 1.023 slagtesøer i 2011. I alt 80 svineproducenter fik resultatet af undersøgelsen af maver fra deres dyr og blev udspurgt om fodringsforhold. Mange fabriksejere blev meget overraskede over at erfare det uacceptable niveau for mavesår i på deres fabrik. De troede ellers, hævdes det, at de havde gjort alt, hvad de skulle til, for at undgå mavesår. Det er kun de alvorligste mavesår, der kan ses på dyrene. De kan give blødninger og pludselige dødsfald.

Maveproblemerne deles op i følgende hovedgrupper: Ingen forandringer (indeks 0); næste gruppe er forhorning af slimhinden i maven, hvor vævet i maven bliver lidt tykkere end normalt (indeks 1 til indeks 5). Derefter kommer gruppen med let sårdannelse eller små ar efter sår (indeks 6-7). De alvorligste forandringer findes i den sidste gruppe (indeks 8-10), hvor der er store sår eller spiserøret er forsnævret på grund af arvæv.

Tidligere undersøgelser af slagtesvin har vist, at hvis der er tydelige sår eller ar efter sår (indeks 8-10), så vokser grisen ikke optimalt. Dette niveau er fundet hos 11  procent af slagtesvinene i denne undersøgelse. Der var et flertal af sobesætninger, der havde hjemmeblandet foder (76 procent af de i alt 29 sobesætninger). Der var ligeledes et flertal af slagtesvinebesætningerne, som fodrede med hjemmeblandet foder (63 procent af de i alt 30 slagtesvinebesætninger). Mavesækkene blev tilfældigt udvalgt på slagteri uden forudgående kendskab til besætningerne.

Svineproducenterne har ikke selv betalt undersøgelsen. Projektet blev betalt af tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har aktivitetsnummer 075-420040 samt journalnr.: 3663-U-11-00181.

En læser gør opmærksom på følgende:  “I ældre undersøgelser kalder erhvervet grad 6 til 10 for mavesår. Ser man på definitionen af graderne i denne undersøgelse, er grad 6-10 da også mavesår eller ar efter mavesår. Men nu vælger erhvervet, at kun de allerallerværste skal kaldes for mavesår (8-10), mens de andre er “maveforandringer”. Det er altså ikke hver fjerde men hver anden so, der får mavesår (51 pct med grad 6-10). “

Læs Ekstrabladets artikel “Så klam er din flæskesteg”.