Hvorfor er det umuligt at tro på L&F?

Tallene for udledning af kobber og forbruget af antibiotika og pesticider modsiger fuldstændig landbrugets egne påstande om, at erhvervet er i fuld gang med den grønne omstilling

Af Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge

Landbruget er i fuld gang med den grønne omstilling. Det er budskabet fra landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer (L&F), som hævder, at aftalen om den grønne trepart viser, at erhvervet tager ansvar.

Den grønne omstilling handler imidlertid ikke kun om at tage landbrugsjord ud af drift for at reducere udledningen af næringsstoffer til miljøet. Hvis den intensive produktion blot fortsætter med uformindsket styrke, eller måske endda med endnu højere intensitet, bare på et mindre areal, så vil naturen og vores sundhed stadig være truet.

Tre forhold i svinekødsindustrien giver, i tillæg til udledningen af næringsstoffer, specielt anledning til bekymring, når det handler om landbrugets vilje til en reel grøn omstilling af produktionen. De kommer her:

1 – Forurening af vores miljø med kobber

Grisenes naturlige behov for kobber er ca. 6 mg pr. kg foder, men i dansk svineproduktion må totalindholdet af kobber være op til 150 mg kobber/kg foder frem til fire uger efter fravænning, 100 mg kobber/kg foder fra 5. til 8. uge efter fravænning og 25 mg kobber/kg foder fra 8 uger efter fravænning.

Kobber anvendes som vækstfremmer hos grisene – konventionelle såvel som de økologiske.  Den ekstra tilsætning giver anledning til en betydelig udskillelse af kobber specielt fra de store smågriseproducenter, hvor tildelingen af kobber er højest. SEGES, som er landbrugets udviklingsenhed, har lavet beregninger, der viser hvor meget kobber, der udledes til vores miljø fra grisene. Med de seneste tal for antal søer og slagtninger samt eksport af smågrise giver det en samlet udskillelse af kobber fra grisene til vores natur på 159 tons årligt.

Kobberet spredes på markerne med gyllen, og de seneste tal, som er mere end 10 år gamle, viser, at dyrkningsjordens indhold af kobber stiger med 1,7% om året. Der kræves ikke dokumentation for udledningen af dette meget giftige tungmetal i gyllen fra de store svineproduktionsanlæg, og ingen kender i dag til niveauet af kobber i vores natur.

Hvis landbruget tog sit ansvar for den grønne omstilling alvorligt, kunne branchen fremskaffe de nødvendige data til at mane frygten for denne forurening til jorden eller gøre noget ved forureningen. Enhedslisten har forgæves forsøgt at få ministeren til at tage initiativ til en kortlægning. Der bliver ikke taget nogen initiativer på dette område.

2 – Antibiotika i svineproduktionen

Kilde: Danmap 2024.

Det er i dag ikke tilladt at anvende vækstfremmere i svineproduktionen, men behandlingen af grisene med antibiotika, som ordineres af dyrlægen, umiddelbart efter at pattegrisene er taget fra soen, er i dag vidt udbredt i den konventionelle svineproduktion. Effekten er den samme som de tidligere anvendte vækstfremmerne – grisene skal vokse hurtigere.

Forbruget er tårnhøjt. I 2023 blev der anvendt 86.692 kg aktive antibiotika til husdyrene i Danmark, og smågrisene alene tegner sig for 42.065 kg altså 48% af det samlede forbrug.

Erhvervet er kommet med en række forslag til at løse dette problem herunder flere vacciner og benchmarking af dyrlægernes forbrug, Fødevarestyrelsen har opstillet grænseværdier for sanktioner ved et højt forbrug, der er stillet krav om laboratorieundersøgelser inden ordination – men intet har hjulpet, eller vil hjælpe, for forbruget er uløseligt knyttet til den tidlige fravænning af pattegrise med en alt for lav vægt. Begge forhold er igen relateret til avlen med selektion for meget store kuld hos søerne.

Erhvervet har tidligere frivilligt udfaset brugen af visse typer af antibiotika på grund af risikoen for spredning af antibiotikaresistens til humanpatogene bakterier. Med det høje forbrug er risikoen for spredning af resistens imidlertid stadig til stede trods alle løfter og handlingsplaner. Et lavere forbrug opnås kun ved en reduktion af den ufysiologisk høje kuldstørrelse, en højere fødselsvægt og en højere alder ved fravænning.Kilde: Danmap 2024

3 – Pesticider

Landbrug & Fødevarers officielle strategi, når det gælder anvendelsen af pesticider, lyder: ‘Så lidt som muligt, og så meget som nødvendigt’. Nødvendigt for hvem? kunne man spørge, for mens alle tal viser markant nedgang af insekter, fugle og vilde pattedyr i vores natur, så går det ifølge bekæmpelsesmiddelstatistikken fra 2023 også kun en vej med forbruget nemlig opad.

Miljøstyrelsens sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, ligesom landbrugets mange løfter, har endnu ikke givet resultater. Bare to eksempler:

I 2014 var landbrugets forbrug af glyphosat, bedre kendt som Roundup, på 612 tons. I 2023 var dette forbrug steget til 1215 tons. Glyphosat koster producenten Bayer millioner af dollars i erstatning til kræftramte i USA. I Danmark, og i hele EU, får man derimod ikke kræft af glyphosat, og man har forlænget tilladelsen til at anvende Roundup de næste 10 år gældende fra 2023. Midlet anprises af L&F for at være fuldstændig uskadeligt for vores miljø og sundhed.

En gennemgang af de godkendte midler afslører at, i ufortyndet opløsning, er 27 midler mistænkt for at kunne fremkalde kræft, 49 midler er mistænkt for at kunne skade forplantningsevnen og 39 midler kan forårsage organskade. Så meget for forsigtighedsprincippet.

Landbrugets forbrug af PFAS-sprøjtemidler følger samme tendens som glyphosat. Forbruget til bl.a. korn og kartofler stiger kraftigt og i perioden 2023-2024 er der ifølge DN indberettet et forbrug på 217 tons aktiv PFAS-stof. 17 tons mere end året før, som var rekord.

Miljøministeriet har dog endelig reageret på denne udvikling og udstedt forbud mod 33 PFAS-pesticidmidler, da disse midler udgør en særlig risiko for vores grundvand. Det er selvfølgelig godt, at der bliver handlet – det manglede da også bare. I årene fremover vil vores grundvand stadig bliver belastet med de midler, som allerede er spredt på markerne.

Der sprøjtes som aldrig før. Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2023.

Pilen peger mod myndighederne

Tallene for udledningen af kobber og forbruget af antibiotika og pesticider modsiger fuldstændig landbrugets er egne påstande om, at erhvervet er i fuld gang med den grønne omstilling.

Det er nærmest blevet umuligt at tro på L&F. På samme tid peger pilen også på myndighederne, som trods alle handlingsplaner ikke har vist vilje til at gribe effektivt ind overfor disse tre forhold.

Vi ved endnu ikke, om treparten vil få indflydelse på antallet af husdyr i Danmark. Hvad vi derimod kan sige med sikkerhed er, at fremtiden ikke tilhører husmændene. Prognoserne tilsiger, at vi i 2030 vil have færre end 5000 heltidslandbrug. Det bliver meget store selskaber med mange ejendomme og en enorm produktion. Den politiske pression fra disse selskaber vil blive massiv.

Den særstilling, som landbrugets magt giver i Danmark har bl.a. betydet, at landbruget ikke skal betale for den forurening, som den forårsager. Ønsker vi at bevare og måske ligefrem forbedre vores miljø og vores sundhed, så må vi tage et opgør med denne særstilling og forlange produktionsformer, der fremmer og ikke ødelægger den grønne omstilling.

Bannerbillede: Balancen mellem sandt og falsk er vanskelig at ramme for dansk landbrug. Foto: Hartono Creative Studio/Unsplash