Svendborg set fra Skansens strandenge. Alle fotos: Ian Heilmann

Skansen og Vindebyøre er for Svendborg, hvad Vestamager er for København. Begge steder kan man færdes i åbent og offentligt terræn og opleve en varieret natur med byens tårne som baggrund.

På Vestamagers store, flade og delvis våde vidder er der året rundt et rigt fugleliv af ænder og vadefugle. Det er jagtterræn for vandrefalk, havørn og mosehornugle, som har vænnet sig til nærheden af metropol og storlufthavn. Det er en luksus for københavnere og andre med dette tilbud for rekreation og god natur så tæt på centrum.

Ian Heilmann

Men Svendborg holder Skansen på sin egen måde, kan man sige. Gå ind gennem den skråtstillede trælåge i Vindeby, hvor tyngdekraften sørger for at lukke efter dig. Så kommer man på græs sammen med et hold fredsommelige Hereford-kreaturer og er med ét hensat i et kulturlandskab fra forgangne tider: et overdrev.

Køerne udfylder den rolle, som bison, vildhest og andre store græssere tog sig af for årtusinder siden, nemlig at holde arealer lysåbne og skov og anden opvækst i ave. Det giver livsbetingelser for et mylder af livsformer: nøjsomme og lyskrævende blomster i samliv med insekter – og insekter og svampe afhængige af dyregødning. Småfugle afhængige af frø, insekter og biller, og tårnfalk afhængig af smågnavere og en spurv i ny og næ.

Her trives de efterhånden knap så almindelige småfugle tornirisk og sanglærke, og på Skansens afgræssede og magre bakkedrag vokser en flora, som ellers er trængt voldsomt tilbage i Fyns og Tåsinges overvejende næringsfede landskaber. Det er arter som f.eks. den cyklamen-røde bakkenellike og den himmelblå mælkeurt.

Og netop nu er der maksimalt botanisk farvefrås for nethinden: gult af gul snerre og kællingetand, rødt af krageklo, bakkenellike og timian, blåt af blåklokker og hvidt af røllike og vild gulerod. I floret boltrer sig sommerfugle, græshopper, humlebier, svirrefluer og mere til.

Bakke-nellike i nærbillede. Denne smukke overdrevsart er blevet sjælden på SØ-Fyn.

Skansens grusede bakkeformationer skråner ned, jævnt eller mere stejlt, for at mødes med Svendborgsunds salte vand i en mange steder kringlet og snirklet, nærmest fraktal kystlinje.

Hvor overgangszonen er flad, råder en anden artsrig naturtype, nemlig strandengen. Vegetationen er her tilpasset den saltpåvirkningen, som sundets skiftende vandstand betinger. Har man en svaghed for siv, starer og græsser, er her en del at tage fat på. Der er harril-siv, strand-siv, håret star, fjernakset star og strand-kogleaks – og et udvalg af græsarter.

Højsommerflora på Skansens tørre bakker: Gul snerre, liden klokke, bakke-nellike, rødknæ.

Det kræver sin nørd og ofte en god lup at holde styr på alle de plantearter, der nøjes med bittesmå blomster uden fest og farver. De har ingen kontrakt kørende med diverse insektarter for at blive bestøvede, mod at levere nektar. De er i stedet vindbestøvede – det fine pollen driver afsted med sommerens lune vinde for at mødes med andre planter. Det kan visse allergikere blandt mennesker tale med om.


Skriv en kommentar