Jeg er målløs … denne opfindelse kunne ændre verden. Se filmen!

SolarRoadsSandpoint 2 - small

Sådan kunne fremtidens kraftværker se ud med “Solar Roads”.

Del gerne denne video med andre! Det ville være fantastisk at opleve noget som dette ske i vores levetid!

Sådan skriver aktivist-siden www.trueactivist.com om denne video, der allerede er blevet set af over otte millioner mennesker. En indsamlingskampagne er i øjeblikket i gang for projektet “Solar Veje”, som helt grundlæggende ville omdanne alle veje til elektricitetsproducerende solpaneler, og derigennnem afskaffe vores afhængighed af olie.

Se videoen nedenfor, og hvis du ønsker at deltage i kampagnen, så klik her.

Herhjemme viser en netop afsluttet undersøgelse, at 1,6 millioner danske hustage egner sig til solceller. Det skriver Ingeniøren 4. juni 2014.

Hvis vi sætter solceller på alle de velegnede tage herhjemme, kan vi producere dobbelt så meget strøm, som samtlige husstande bruger, viser tysk firmas analyse.

En analyse af hældninger og placering af alle danske tagflader afslører, hvilke bygninger der egner sig til solcelleanlæg. Analysen indeholder endda et forslag til, hvilken type solcelleanlæg der passer til det enkelte tag.

Det tyske selskab Die Energiegesellschafter EG har foretaget kortlægningen, og resultatet er lagt ud på websitet Energyroof.dk.

»Vi har identificeret 1,59 mio. bygninger, som har tagflader, der enten egner sig godt eller meget godt til solenergi. Sammenlagt giver det et installationspotentiale på 14,7 GWp solcelleanlæg. Hvis halvdelen af disse anlæg rent faktisk bliver realiseret, vil solcelleanlæggene producere det, som svarer til det årlige elforbrug i samtlige danske, private husholdninger. Derudover er det også muligt at installere solvarmeanlæg,« siger Stephan Wilforth, som er direktør for selskabet, i en pressemeddelelse.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.