Antallet af alle nye MRSA-tilfælde i 2017 var 3.579, hvilket er på niveau med antallet i 2016 (3.550). I 581 tilfælde (16 %) var MRSA erhvervet i udlandet, hvilket er et fald fra 2016, hvor 712 blev registreret som importerede tilfælde. MRSA-smitten med antibiotika-resistente stafylokokker er altså helt overvejende et selvskabt, dansk problem. Tallene for husdyr-MRSA eller CC398 synes at være stagnerende omkring de 1200 tilfælde årligt, men der er tale om en falsk tendens. Den skyldes den valgte registreringsmetodik, der camouflerer det reelle antal smittebærere.

Til trods for at kurven over MRSACC398-smittede i Danmark er fladet ud de seneste tre år, skyldes dette ikke, at der bliver færre smittebærere. Tværtimod sker der med stor sandsynlighed en fortsat stigning i antallet af raske smittebærere med husdyrkontakt, men dette skjules i de officielle statistikker.

Paradokset skyldes, at Statens Serum Institut (SSI) fastholder, at MRSA-smitten skal registreres som en epidemi. Derfor tæller SSI kun nysmittede personer. Man forventer, at smittetrykket vil begynde at falde, når ”epidemien” klinger af. Denne tendens kan kun opfanges ved at registrere nysmittede.

Sat på spidsen vil MRSA398-smitten være ”væk”, den dag hvor alle i landbruget har været smittet en gang. Den dag vil SSI jo registrere nul nysmittede. Metodikken tager imidlertid ikke højde for ophobningen af raske smittebærere i den danske husdyrindustri gennem de seneste 10 år.

Danmarks Naturfredningsforening er ikke i tvivl om årsagerne til de mange MRSA-smittebærende svin.

Sygt arbejdsmiljø

Til trods for MRSAC398-smittens stigende udbredelse i det danske samfund siden 2007, giver SSI altså igen og igen et falsk billede af netop smittens udbredelse, fordi man kun registrerer de nymittede.

Situationen forværres af sundhedsmyndighedernes beslutning om ikke længere at tilbyde rensning til personer, der arbejder med husdyr. Begrundelsen er, at de atter vil blive smittebærere, når de vender tilbage til arbejdspladsen, så rensning vil være spildt.

Det statistiske paradoks er man godt klar over hos SSI, uden at man dog agter at ændre proceduren. Det fremgår af det seneste nyhedsbrev fra SSI, hvor der skrives om sygdommens udbredelse i 2017:

”Antallet af husdyr-MRSA CC398-tilfælde var 1.212 og dermed på samme niveau som de tre foregående år. Stagneringen skyldes formentligt, at en stadig større del af personer med direkte kontakt til grise er blevet undersøgt. Herved falder antallet af personer, der er i risiko for nysmitte.

Det skal bemærkes, at der trods stagnationen med stor sandsynlighed vil være en ophobning af raske smittebærere over tid, specielt for bærere af husdyr-MRSA CC398 med husdyrkontakt. Dette skyldes, at disse ikke er omfattet af MRSA-eradikationsprogrammer.”

Produktionsformen skaber sygdommen

MRSA-smitten i dansk landbrug har i dag karakter af en arbejdsmiljøbetinget sygdom og ikke en epidemi. Den skyldes anvendelsen af store mængder antibiotika, og sygdommen har bidt sig fast overalt i den industrielle husdyrproduktion. Industridyrene smitter de ansatte, og sygdommens store udbredelse skyldes den høje infektionsrate blandt dyrene, der igen skyldes forbruget af antibiotika og en halvhjertet indsats for at udrydde de antibiotikaresistente stafylokokker.

Myndighederne regner med, at stort set samtlige konventionelle svinefabrikker er 100 procent inficerede, mens de økologiske besætninger er langt mindre inficerede (6 procent). Også blandt minkproducenterne har MRSA-smitten bredt sig de seneste år i takt med et stigende forbrug af antibiotika.

Her vises alle former for MRSA-smittede, der er indberettet i årene 2001-2017, men kun nysmittede. Kurven giver derfor et falsk billede af, hvor mange raske smittebærere der går rundt ude i samfundet. Kilde: SSI, nyhedsbrev, uge 25.

Comments are closed.