Kommunen og den kollapsede gylletank

Hovedpersonen i sagen om den kollapsede gylletank i Brønderslev Kommune hedder Karsten Frederiksen og er formand for Teknik- og Miljøudvalget Han er valgt for de konservative og har siddet i kommunalbestyrelsen siden 1998. Den 66-årige direktør er indehaver af ejendomsmæglerfirmaet H.R.T. Erhverv og medejer af Brønderslev IT-hus A/S. Han er uddannet kok.

Da den gamle gyllebeholder på Holtevej 100 i Brønderslev Kommune pludselig brød sammen, og 480.000 liter gylle væltede ud og dræbte livet i naboens naturfredede sø, var det en ulykke, der havde været undervejs i flere år. Nu indtraf den så lørdag 30. juli 2016.

Trods gentagne påmindelser fra Brønderslev Kommune havde ejeren af gyllebeholderen forsømt sit lovpligtige eftersyn i flere år. Derfor var tæringen af de stålwirer, der skulle holde sammen på beholderen, aldrig blevet opdaget. Beholderen var ikke blevet tjekket siden 1998, selvom loven siger, at der skal foretages eftersyn mindst hvert 10. år.

Det var derfor helt efter bogen, at Plan- og Miljøudvalget i Brønderslev Kommune meldte ejeren til politiet.

Her er et uddrag af situationsbeskrivelsen fra Nordjyllands Beredskab, der ankom til åstedet samme eftermiddag: “Gyllebeholder kollapset. Kabler var sprængt og ca. halvdelen af elementerne  var knækket ved jordoverfladen. Den del af indholdet, som lå over terræn, var strømmet ud på gårdsplads og ned over en nærliggende mark. For enden af marken ca. 280 m fra gyllebeholderne samlede gyllen sig, og der løb en del gylle over en grusvej (Porsevej) og ned i en sø på naboejendommen.

Dog gik der seks uger med overvejelser for og imod, før udvalget besluttede at henvende sig til Nordjyllands Politi. Det skete mandag 12. september 2016. Til gengæld var der ingen vaklen. Politianmeldelsen blev indgivet af et enigt udvalg.

– Det er jo landmandens eget ansvar at overholde kontrollen med sin gylletank. Vi har fra kommunens side indskærpet det over for ham, når vi har været på kontrolbesøg. Vi fik at vide, at det var klaret, og så viser det sig, at det ikke passer, så vi ser ikke andre muligheder end at politianmelde ham nu, understregede udvalgsformanden Karsten Frederiksen (C) dengang overfor TV2Nord.

Med sagen i politiets hænder havde Brønderslev Kommune opfyldt sin tilsynspligt og kunne træde tilbage, mens retfærdigheden gik sin gang. Ifølge lovgivningen stod gyllebeholderens ejer til en klækkelig bøde.

Men sådan kom det ikke til at gå.

Souschef Carina Lassen var helt sikker i sine udtalelser om kommunens manglende sanktionsmuligheder overfor ejere af gyllebeholdere, der negligerer den lovpligtige kontrol. Hun tog fejl.

Skråsikker afvisning

De seks uger, der var forløbet fra gyllebeholderen brød sammen 30. juli 2016, til politianmeldelsen forelå 12. september 2016, havde kommunens politikere og embedsfolk brugt på at læse op på miljølovgivningen for gylletanke. Det havde de tydeligvis haft et stort behov for.

For åben skærm havde Brønderslev Kommune afvist, at man kunne have gjort noget for at hindre ulykken. Det foregik den 5. august, hvor TV2NORD havde kommunens miljøansvarlige i studiet:

– Vi har ikke lovhjemmel til at indskærpe eller udstede påbud i forhold til nogen paragraffer. Vi kan kun påpege og henstille, hvis en landmand ikke overholder intervallet for, hvornår en gylletank skal kontrolleres, fastslog Carina Lassen, souschef i Plan- og Miljøforvaltningen.

Souschefen påstod videre, at kommunen ingen tilsynspligt har, og heller ikke råder over juridiske muligheder for at komme efter synderen. Hun kunne også forklare, hvor skylden lå for den manglende handlekraft.

Kommunen lyver sig fra ansvaret for gylleudslip på 400.000 liter

– Det er jo en beslutning, som man har taget, da regelsættet om beholderkontrolordningen blev lavet. Vi kan ikke med jura i hånden tage ud og håndhæve det her med kontrol af gylletanke, sagde Carina Lassen til TV2NORD.

I samme TV-udsendelse rettede den konservative udvalgsformand Karsten Frederiksen skytset mod Folketinget.

– Lovgivningen bør laves om, så man giver kommunerne de sanktionsmuligheder, der skal til, ligesom når man kører for stærkt, så hjælper bøder jo på det, og man kunne også forestille sig bøder i den her situation. Man skal bare give os mulighed for at håndhæve lovgivningen.

Udvalgsformand Karsten Frederiksen ville derfor overveje at kontakte miljøministeren for at få lovgivningen ændret. Imidlertid var både souschefen og udvalgsformanden galt afmarcheret.

Udslip af 400.000 liter gylle skyldes sløseri

Sat på plads af Miljøstyrelsen

Da Miljøstyrelsen i København blev konfronteret med påstandene fra Brønderslev Kommune, vakte de nogen bestyrtelse. Fire dage senere tog styrelsen det usædvanlige skridt at udsende en pressemeddelelse med overskriften ”Ukontrollerede gylletanke: Kommuner KAN gøre noget”, der satte både souschef og udvalgsformand på plads.

Brønderslev Kommune blev direkte nævnt i pressemeddelelsen 9. august, hvor Miljøstyrelsens jurister understregede, at kommunen har alle de sanktionsmuligheder, som souschefen og udvalgsformanden efterlyste. Og mere end det.

Lovgivningen rummer ligefrem en kommunal pligt til at gribe ind, hvis kommunen konstaterer risiko for sprængning af en beholder på grund af manglende vedligeholdelse. Hvis ejeren ikke sørger for rettidig kontrol af sin beholder, kan kommunalbestyrelsen politianmelde den pågældende. I sidste ende kan kommunen bestille en beholderkontrollant for landmandens regning.

Og det var ikke nogen ny lovgivning. Kommunerne havde haft både tilsynspligten og sanktionsmulighederne siden 1997, hvor den første bekendtgørelse var blevet udstedt.

En noget brødebetynget udvalgsformand måtte dagen efter Miljøstyrelsens irettesættelse æde sine egne ord om de manglende sanktionsmuligheder:

– Det viser sig efterfølgende, at det ikke passer. Derfor har jeg sagt til forvaltningen, at de må få afdækket, hvilke muligheder vi egentlig har at tage her. Det er jo sådan, at politikerne får underretning fra forvaltningen omkring mulighederne i en konkret sag. Her mente forvaltningen ikke, at vi kunne gå så langt. Miljøstyrelsen har så bekræftet, at vi har mulighed for at gå ud og give et direkte påbud eller politianmelde, indrømmede Karsten Frederiksen overfor TV2NORD.

På vegne af Brønderslev Kommune påtog Frederiksen sig ansvaret for den pinlige sag. Han kunne også oplyse, at kommunen fremover ville udnytte alle de muligheder, lovgivningen giver.

– Nu er uheldet jo allerede sket, men der kommer en politianmeldelse på det her, og der kommer også et retsforhold, der skal afdækkes, slog Karsten Frederiksen fast.

Og sådan blev det. Mandag 12. september 2016 anmeldte Brønderslev Kommune ejeren af gylletanken til Nordjyllands Politi.

Den politianmeldelse kom der imidlertid aldrig noget ud af.

Sådan så situationen ud på Holtevej 100 i Brønderslev den 30. juli 2016, da ulykken indtraf. Illustrationen er fra miljøvagtens rapport, der er udleveret som en del af aktindsigten.

Forvaltningen melder hus forbi

To år senere besluttede jeg at skrive det sidste kapitel i sagen om den kollapsede gylletank.

Jeg lagde ud med at formulere en stribe spørgsmål: Hvad var der sket, efter at politiet havde overtaget sagen? Hvor stor var bøden blevet? Hvad havde hele ulykken kostet, og var pengene blevet betalt? Havde naboen fået fiskelivet tilbage i sin gylleramte sø?

I november 2018 blev Brønderslev Kommune derfor anmodet om aktindsigt i den to år gamle sag. Mindre end en uge tog det at få svar på henvendelsen, men resultatet var også derefter. En håndfuld intetsigende mails om selve ulykken og nogle kopier af avisartikler var indholdet i den fremsendte aktindsigt.

Den kommunale sagsbehandler havde konsekvent fjernet alle dokumenter, der kunne belyse sagens juridiske og økonomiske efterspil. Mindst 78 sagsakter manglede, herunder samtlige referater af de drøftelser der førte til politianmeldelsen og det efterfølgende forløb. Også selve anmeldelsen og dens indhold blev hemmeligholdt.

Vicekommunaldirektør Lene Faber har ansvaret for den beskedne aktindsigt, som kommunen fastholdt som tilstrækkelig.

I svaret skrev kommunen den 15. november 2018:

”Hvad angår din anmodning om aktindsigt i politianmeldelse, mails til politiet samt udfaldet af politianmeldelsen må vi desværre meddele, at Brønderslev Kommune ikke kan imødekomme din anmodning om aktindsigt. Brønderslev kommune har overgivet sagen til politiet. Kommunens engagement i sagen for så vidt angår eventuelle strafbare forhold er dermed afsluttet, og kommunen er ikke vidende om udfaldet af sagen.”

Den sidste sætning var ikke sand. Kommunen vidste udmærket godt, hvad der var sket med politisagen. Anmeldelsen var blevet trukket tilbage.

Det oplyste udvalgsformand Karsten Frederiksen beredvilligt, da jeg kontaktede ham nogle dage senere. Politianmeldelsen var blevet annulleret kort før jul i 2016. Det var sket efter indstilling fra Karsten Frederiksen, men med et enigt udvalg bag beslutningen.

Kommunens oplysningspligt

Om baggrunden for at annullere kommunens politianmeldelse havde Frederiksen denne forklaring:

”I den gamle Brønderslev Kommune servicerede man landmændene med en erindringsskrivelse, når det var tid at få udført den lovpligtige beholderkontrol hvert 10. år. Efter kommunesammenlægningen i 2007 ophørte den service, og det var måske derfor, at XXXX ikke fik tjekket sin beholder. Denne uklarhed – eller manglende service, kan du kalde det – gjorde, at vi i udvalget i enighed besluttede at trække politianmeldelsen tilbage.”

Nordjyllands Politi bekræfter, at Brønderslev Kommune trak anmeldelsen tilbage 23. december 2016. Politiet havde derefter intet andet valg end at opgive sagen, fordi sigtelsen angiveligt havde vist sig grundløs. Det skete 4. januar 2017.

Overfor politiet begrundede kommunen tilbagetrækningen i et bilag, hvor der noget kryptisk blandt andet står, at: ”Efter en gennemgang af sagsakter har det vist sig, at Fagforvaltningen for Teknik og Miljø ikke har oplyst ejeren af ejendommen XXXX vedrørende beholderkontrol.”

Kommunen havde altså forsømt at minde ejeren om den lovpligtige beholderkontrol, og derfor skulle han gå fri for straf. Sådan lød udvalgets logik.

Brønderslev Kommunes jurist har pr. mail uddybet det juridiske grundlag for denne påståede kommunale service overfor ejere af gyllebeholdere. Han bekræfter, at der aldrig har eksisteret en sådan oplysningspligt, men at man alligevel valgte at droppe politianmeldelsen:

”Vi var ved at forlade en praksis om at orientere landmændene om 10-års synet. Teknik- og Miljøudvalget var derfor bekymrede for, om XXXX kunne siges at have en berettiget forventning om, at denne praksis stadig var gældende. Denne praksis udsprang ikke af et lovkrav, men var en service, som forvaltningen ydede landmændene, da forvaltningen havde erfaret, at den var givtig i forhold til at effektivisere sagsbehandlingen i disse sager. Af forskellige årsager blev denne praksis dog fravalgt i forbindelse med kommunesammenlægningen, og man gik tilbage til en mere ”stringent” tolkning af reglerne.”

Store penge på spil

Om denne henvisning til en gammel ”service”, der angiveligt var ophørt 10 år tidligere, var den virkelige begrundelse for at lade gyllebeholderens ejer slippe for straf, kender kun Karsten Frederiksen svaret på. Brønderslev Kommunes mørklægning af de relevante sagsakter gør det umuligt at komme sandheden nærmere.

Udvalgsformand Karsten Frederiksen har ikke ønsket at oplyse, om der har været ført forhandlinger med gyllebeholderens ejer, hans advokater eller forsikringsselskab om ”oplysningspligten”. Det forbyder tavshedspligten ham, men en smule af sløret har han dog løftet:

”Jeg kan bekræfte, at vi fik et brev fra XXXX og hans kone, der var meget kede af sagens konsekvenser, men jeg har intet kendskab til hans private økonomi.”

Korrespondancen mellem ejeren og kommunen om ulykkens konsekvenser har man afvist at give medierne aktindsigt i. Imidlertid afslører et telefonnotat på sagen, at ejeren af gyllebeholderen rent faktisk fik aktindsigt i sagen blot to dage efter kommunens politianmeldelse. Her fik han udleveret kopier af alle tilsynsrapporter og påbud om beholderkontrol, i alt seks akter, som kommunen tidligere havde fremsendt. En måned senere begærede han atter aktindsigt og fik også den. Denne gang i kommunens korrespondance med Miljøstyrelsen.

Lovens bestemmelser om beholderkontrol er ganske klare, og straffen for at undlade de lovpligtige 10-års eftersyn er alvorlig.

For ejeren af den kollapsede gyllebeholder var der meget mere på spil end risikoen for en beskeden bøde. Han stod overfor krav om at skulle betale for selve ulykken og for oprydningen i naboens fredede sø, hvor fiskelivet var blevet udslettet, samt øvrige skader. Dertil kom hans behov for en ny gyllebeholder. Alt i alt udgifter, der kunne løbe op i mere end 300.000 kr.

Brønderslev Kommune har i forbindelse med aktindsigten oplyst, at ”oprydning og reetablering er betalt af lodsejers forsikringsselskab: TopDanmark. Brønderslev Kommune har ikke kendskab til beløbsstørrelsen og der findes ikke dokumenter i kommunens journalsystem eller andet, der dokumenterer, hvad ulykken har kostet.”

Her kan den annullerede politianmeldelse have haft en central betydning. En bøde på 5.-10.000 kr. for at have forsømt beholderkontrollen ville være til at leve med, så længe forsikringen bare betaler resten, men det var ikke givet på forhånd. Ifølge Teknologisk Institut, der administrerer beholderkontrollen for Miljøstyrelsen, så stiller landmændenes tankforsikring (kasko) normalt krav om, at 10 års beholderkontrollen er gennemført til tiden.

Skatteborgerne fik regningen

Kommunikationschef Jens Langergaard, Topdanmark. Pressefoto: Topdanmark/Claus Boesen/MediaPress.

Brønderslev Kommune henviser til TopDanmark for oplysninger om udgifterne til at rydde op efter ulykken, men det bliver man ikke klogere af. Kommunikationschef Jens Langergaard udtaler i en mail 20. december:

”Topdanmark kommenterer ikke på konkrete erstatningssager, som den du nævner. Generelt er det sådan, at en kaskoforsikring dækker det forsikrede, uanset om der foreligger eventuelle lovovertrædelser i sagen. Hvad angår ansvarsforsikringer, kan der blive tale om afvisning af eller reduktion i dækningen, hvis der foreligger lovovertrædelser.”

Takket være kommunens tilbagetrækning af politianmeldelsen blev der aldrig pådømt en lovovertrædelse, og både oprydning og reetablering af gylletanken er betalt af landmandens forsikringsselskab TopDanmark, ifølge kommunen.

Hvad ulykken har kostet Brønderslev Kommune, har man aldrig gjort op. Kommunen betalte for en vandanalyse, der kostede ca. 4500 kr. ifølge bilag, men ellers er der bare stillet personaletimer til rådighed, uden at nogen har overblik over, hvad det løber op i. Derfor er der heller ikke sendt nogen regning til gyllebeholdernes ejer. Indsatsen er betalt af kommunekassen.

Nordjyllands Beredskab, der håndterede selve ulykken, har derimod styr på sine udgifter. Man anvendte knap 28,5 mandetimer og fremsendte en faktura på 21.215, 63 kr. Falck i Brønderslev stillede materiel til rådighed i form af tankvogne, men deres pris er ikke kendt.

Allerede i september 2016 blev der af kommunen givet tilladelse til at genopføre en gyllebeholder på samme sted som den gamle. En sådan beholder til 1200 kubikmeter gylle koster et sted mellem 237.500 og 250.000 kr. ifølge producenten af Perstrup-beholdere.

Så var der naboens naturfredede fiskesø. Den blev suget tom for gylle, og bunden skrabet af til ejerens ubetingede tilfredshed. Fiskene er kommet tilbage, og han har intet at beklage sig over, når ulykken nu skulle ske.

Ejeren af den kollapsede gylletank på Holtevej 100 har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel trods flere henvendelser.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.