Laks i Østersøen får angstmedicin (og bliver mere frygtløse)

Nyt studie viser, at medicinerede laks bliver mere modige og happy-go-lucky. »Men det har uoverskuelige konsekvenser for økosystemet,« siger dansk forsker bag det opsigtsvækkende studie

Vi bringer et uddrag af Videnskab.dk’s artikel 14. april 2025 om det nye studie. Læs hele artiklen her.

Forestil dig en flok unge laks, der er på vej ud i Østersøen efter at have levet trygt i de svenske elve. De er ikke længere nervøse og på vagt, men derimod modige og optimistiske, som om de lige har fået en angstdæmpende pille med på vejen.

Det lyder absurd, men det er tæt på virkeligheden i Østersøen, hvor et hold svenske forskere har givet vilde atlanterhavslaks små doser af det angstdæmpende lægemiddel clobazam for at undersøge, hvordan det påvirker deres adfærd.

Forskernes undersøgelser er netop udgivet i et nyt studie i Science, og resultatet vækker både smil og bekymring hos en dansk evolutionsbiolog og fiskeforsker:

»Clobazam har lidt samme effekt på laksene, som man ønsker at opnå i mennesker. Det er jo lidt sjovt, at laksene bliver mere modige og happy-go-lucky.«

»Men på den anden side er det et unaturligt menneskeligt stof, der har uoverskuelige konsekvenser for økosystemet,« siger Morten Tønsberg Limborg, lektor ved Globe Institute på Københavns Universitet, der har læst det nye studie for Videnskab.dk.

Forskerne bag studiet ser resultaterne som en anledning til at minde folk om, at der hver dag pumpes store mængder medicinsk forurening ud i vandveje over hele verden. Det kan forstyrre vilde dyrs adfærd og chancer for at overleve, skriver de i studiet.

Forsøg i både natur og laboratorium

I det nye studie har forskerne undersøgt konsekvenserne i både naturen og i laboratoriet. De har indfanget unge laks fra en svensk elv, der strækker sig ud i Østersøen med to forhindringer på vejen i form af menneskeskabte dæmninger.

Laks tilbringer de første tre til fire år af deres liv i floder, vandløb og elve, hvorefter de svømmer til havs for at spise sig store. Det er på denne rejse, forskerne har fanget laksene og indsat digitale chips samt et implantat med eller uden clobazam. Konkret viser forsøgene, at laks, der fik clobazam, var hurtigere til at svømme gennem dæmningerne og nå ud på åbent hav end laks med en medicinfri sporingschip.

Sandsynligvis på grund af mere risikovillighed ifølge forskerne bag studiet. Ud over at medicinere og overvåge laksene i den fri natur ‘dopede’ forskerne også unge laks i et laboratorium.

Her viste det sig, at laks på clobazam svømmede væk fra deres stime, når der blev sat en rovfisk ned i deres akvarium.

»Fiskene, der fik clobazam, var mindre bange. De var mindre loyale overfor deres stime, og det kan være en dårlig ting, for det gør dem til lettere bytte for rovfiskene,« lyder det fra Morten Tønsberg Limborg.

Medicin skruer på naturens rytme

Selv små ændringer i dyreadfærd kan få store konsekvenser på sigt. For laks er timing nemlig altafgørende, pointerer Morten Tønsberg Limborg.

I millionvis af år har laks tilpasset sig, så de svømmer fra vandløb til havet og tilbage igen på nøjagtigt de tidspunkter, hvor der er flest mulige insekter og småfisk, de kan spise.

Læs selve studiet her.

Bannerfoto: Laksen. Foto: Pexels/Marnock.