Landbrug til søs belaster havets natur

Havdambrug_Asra

Havdambrugene blokerer for den frie sejlads til søs.

Søren Knudsen, der er bosat på Hjarnø ved Juelsminde, irettesætter Brian Thomsen, direktør for Dansk Akvakultur. BT har givet udtryk for, at han finder kritikken af havbrug misforstået (JP 18/6). Søren Knudsen skriver:

BT peger på, at havbrug kun lægger beslag på en ubetydelig del af vores havareal. Det er rigtigt, hvis man alene ser på ørredburenes areal, som i alt udgør få kvadratkilometer. Produktionsanlæg for tang og muslinger, som til dels er knyttet til ørredproduktionen som kompensationsanlæg, optager dog betydeligt større arealer.

Det alvorligste indgreb i vores frie farvande skyldes imidlertid, at produktionsanlæggene ved deres placering forhindrer eller gør færdsel uinteressant i vigtige farvandsområder.

Her omkring Hjarnø drejer det sig om Alrø Sund, som er spærret af et ørredanlæg i den vestlige ende, om As Vig, hvis åbning er dækket af anlæg, og om farvandet øst for Hjarnø, som er gjort ufarbart af et tangbrug, som strækker sig 2 km ud fra kysten. Således er reelt en meget betydelig del af det smukke og naturbeskyttede område ved mundingen af Horsens Fjord beslaglagt eller blokeret af akvakulturanlæg.

Havdambrug_SorenKnudsen

Søren Knudsen er bosat på Hjarnø og sejler ofte i området ved Endelave, hvor havdambrugene nu skyder op.

BT kalder ørredproduktionen ved Endelave kvælstofneutral, fordi tilladelsen til ørredproduktionen er kædet sammen med produktion af muslinger og tang ved den jyske østkyst. Det efterlader et indtryk af en forureningsfri produktion, men der er i virkeligheden tale om dobbelt miljøbelastning.

Kompensationsdyrkningen optager absolut intet af den voldsomme forurening, som ørredproduktionen syd for Endelave om sommeren udleder til farvandet nord for Fyn og til farvandene omkring Endelave, Samsø og Tunø. Blandt andet er det problematisk, at der årligt udledes ca. 500 tons fækalieslam til et farvand, hvor der regelmæssigt forekommer iltsvind om sommeren.

Kompensationsdyrkningen har alene til formål at få et helt års kvælstofregnskab for det samlede farvand til at gå op. Intensiv muslingeproduktion efterlader imidlertid et lag fækalieslam på havbunden, og intensiv tangdyrkning, ovenikøbet i Natura 2000-område, skygger for naturligt liv på havbunden.
I tillæg til forureningen og inddragelsen af havområde til ørredproduktionen forårsager kompensationsdyrkningen yderligere forurening og store tab af natur og frit hav. Derved bliver ørredproduktion baseret på kompensationsdyrkning en dobbelt miljøbelastning.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.