Landbrugsfolk lyver om de ’uundværlige’ sprøjtegifte

Forbud mod sprøjtegifte som Reglone og Asulox ville koste milliarder af kroner i udbyttetab, påstod landbrugets lobbyister med planteformand i Landbrug & Fødevarer Torben Hansen i spidsen, dengang de giftige midler blev forbudt, og de bombastiske påstande skaffede landbruget dispensationer i flere år til at fortsætte med brugen. Nu opviser den første giftfri høstsæson rekordstore udbytter

Da Miljøstyrelsen i sommeren 2024 blev tvunget til at erkende ulovligheden i den årlige dispensation til det forbudte sprøjtemiddel Reglone, udløste det et ramaskrig fra landbrugets lobbyister og deres tilknyttede fagpersoner. Udsigten til at skulle undvære den forbudte sprøjtegift ville nærmest gøre dansk kartoffelproduktion umulig, påstod de.

Nu viser det sig, at årets kartoffelhøst i 2025 har sat rekord, og den er opnået uden den diquatbaserede sprøjtegift.

Da det kom til stykket, delte de danske kartoffelavlere ikke deres egne lobbyisters sortsyn. I stedet for at pakke sammen øgede de arealet med kartofler fra 64.000 hektar i 2024 til 74.400 hektar i 2025, og trods forbuddet mod at sprøjte med Reglone resulterede dyrkningssæsonen i udbytter, som har været cirka 10 procent højere end normalt.

Ingen spinatfrø uden forbudt sprøjtegift

Samme påstand om milliardtab lød fra landbrugets lobbyister, da en stævning fra fire miljøorganisationer i 2024 tvang Miljøstyrelsen til at indstille en 31-årig sædvane med dispensation til spinatgiften Asulox. Uden den asulam-baserede sprøjtegift ville det koste dyrt at dyrke spinatfrø, hvis det overhovedet ville være muligt, lød påstanden.

De første høstresultater fra sommeren 2025 viste et udbytte i spinatfrø på indeks 180-200, hvor 100 er gennemsnittet af høsten i de seneste fem år.

Asulox indeholder sprøjtegiften asulam, der udgør en ganske alvorlig sundhedsrisiko for både mennesker og miljø. Asulam er kategoriseret som et hormonforstyrrende kemikalie, der efterligner eller blokerer naturlige hormoner. Kemikaliet kan have ødelæggende virkninger på den humane udvikling selv i ekstremt lave doser, bl.a. ved at påvirke skjoldbruskkirtlen hos mennesker, hvilket er den vægtigste begrundelse for EU-afvisningen af stoffet.

Erhvervets ’hjælperyttere’ lyver

Erhvervets lemfældige omgang med fagligheden i kampen for adgang til at bruge Reglone og Asulox dokumenterer, at hverken miljømyndigheder, politikere eller offentligheden kan stole på landbrugets fagfolk, når de udtaler sig om ’uundværlige’ sprøjtegifte. Det gælder både påstandene fra lobbyisterne fra Landbrug & Fødevarer og faglige redegørelser fra det såkaldt uafhængige forskningscenter Seges Innovation P/S og fra Aarhus Universitet.

Ganske alvorligt er det, at de faglige notater fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er utroværdige. År efter år har professor Per Kudsk fra Agroøkologi afgivet ’faglige’ erklæringer, der har understreget det umulige i at dyrke kartofler og spinatfrø uden de forbudte giftstoffer, og hovedargumentet har hver gang været kravet om en bæredygtig økonomi for landbruget. Netop med henvisning til denne rådgivning, som Miljøstyrelsen betaler for, har myndighederne år efter følt sig tvunget til at udstede dispensationer til de forbudte sprøjtegifte.

Så sent som i foråret 2023 anbefalede Institut for Agroøkologi fortsat dispensation til Reglone, men Miljøstyrelsen valgt at gå mod sin egen rådgiver.

Bannerbillede: Halvdelen af Danmarks areal sprøjtes flere gange årligt med giftige stoffer. Foto: Piqsels