En række sager genoptages i Landbrugsstyrelsen efter, at støttemodtagere har skaffet sig for meget støtte på grund af sløseri med tilsynet i styrelsen. Landbrugsstyrelsen forventer at ulovlighederne omfatter cirka 400 støttemodtagere, der har fået millioner af støttekroner. Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse, 28. januar 2022, hvor man erkender alvorlige svigt
Styrelsen har været under lup, efter at den er blevet kritiseret for at have haft for dårlig kontrol af udbetaling af landbrugsstøtte. Og det er endt med, at der rettes alvorlig kritik af styrelsen. Den har i visse tilfælde har afgivet urigtige og misvisende oplysninger og dermed overtrådt sandhedspligten for offentlige myndigheder, fastslår en ekstern udredning.
I søgelyset blandt de 400 støttemodtagere, der nu skal undersøges, er bl.a. grevskabet Bregentved Gods på Midtsjælland. I 2017 modtog godsets to ejere støttetilsagn om 4 x 7 mio.kr. på basis af en opsplitning af godsets svineproduktion på fire enheder med hvert sit CVR-nummer.
– Vi er forpligtet til at forsøge at få de penge, som går over støtteloftet, tilbage. Ellers er det ulovlig statsstøtte. På baggrund af Rigsrevisionens kritik er vi ved at gennemgå de enkelte tilskudsordninger og rette op på, hvis der er udbetalt for meget landbrugsstøtte. Det her er en helt naturlig konsekvens af det arbejde, siger direktør i Landbrugsstyrelsen Lars Gregersen.
Landmænd svindlede for millioner, mens ministre og styrelsen så passivt til
Landbrugsstyrelsen har gennemgået, hvordan ”de minimis” støtten bliver opgjort. Indtil nu har Landbrugsstyrelsen opgjort de minimis-støtten per CVR-nummer. Fremover kontrolleres de minimis-støtteloftet på tværs af CVR-numre i de tilfælde, hvor støttemodtagere har flere virksomheder.
”Det er virksomheden, som har ansvaret for løbende at påse, hvor meget de minimis-støtte den har modtaget, og for at anføre dette korrekt over for myndighederne i forbindelse med tilsagn om ny støtte”
Landbrugsstyrelsen er forpligtet til at genoptage og træffe nye afgørelser, når det viser sig, at der ikke har været hjemmel til at træffe afgørelserne. Det gælder sager, der er afsluttet inden for de seneste tre år, selvom den ulovlige administration formentlig har fundet sted siden 2005.
Det forventes, at omkring 400 støttemodtagere har overskredet de minimis støtteloftet. De skal enten betale tilskud tilbage eller have reduceret deres tilsagn. Ca. halvdelen af sagerne vedrører beløb under 1.000 kroner, mens en mindre del af sagerne vedrører beløb over 100.000 kr.
De berørte støttemodtagere får løbende brev fra Landbrugsstyrelsen.
Fakta: Hvad er ”de minimis”-støtte?
Betegnelsen ”de minimis” kommer fra det latinske udtryk, ”de minimis non curat lex”, der betyder, at lovgivningen ikke skal beskæftige sig med banaliteter.
Statsstøtte til virksomheder er i udgangspunktet i strid med EU-traktatens artikel 107. Mindre støttebeløb kan dog gives som de minimis-støtte i overensstemmelse med de minimis-forordningen og skal i så fald hverken indberettes til eller godkendes af Kommissionen.
Efter de minimis-forordningen (forordning nr. 1407/2013) er støtteloftet 200.000 EUR. Der gælder dog særregler for en række sektorer og aktiviteter, der ikke er omfattet af de minimis-forordningen. Det gælder blandt andet for støtte til virksomheder inden for primærproduktion af landbrug og støtte til virksomheder inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i to nærmere afgrænsede tilfælde. Støtte til disse aktiviteter er omfattet af forordningen om de minimis-støtte i landbrugssektoren (forordning nr. 1408/2013). For disse aktiviteter gælder et støtteloft på 20.000 EUR (forhøjet fra 15.000 EUR i 2019). 
De minimis-forordningen udgør ikke i sig selv et hjemmelgrundlag, som giver en myndighed retligt grundlag for at støtte en virksomhed. Hjemmelsgrundlaget kan findes i den skrevne lovgivning (fx reglerne om støtte til biografer), eller i uskrevne retsgrundsætninger – dvs. for kommunerne kommunalfuldmagten og for regionerne myndighedsfuldmagten.
For landbrug er der altså en tærskelværdi på max. 20.000 EUR (146.000 d.kr.). Hvis denne tærskel overskrides, kan Kommissionen kræve støtten tilbagebetalt med renter. Det gælder også, selvom der er tale om en fejl. Derfor er det væsentligt, at støttebeløbet og perioden beregnes korrekt.
Landbrugets myndigheder skal kontrollere, at den nye støtte ikke betyder, at virksomheden har modtaget støtte i perioden over tærsklen på EUR 20.000, og at de øvrige betingelser for at yde de minimis-støtte er overholdt. Myndigheden må altså ikke tildele de minimis-støtte, hvis den samlede støtte over tre år hermed vil overstige EUR 20.000.
Der er ikke et register for de minimis-støtte i Danmark. Derfor kan det ikke kontrolleres centralt, hvor meget de minimis-støtte en virksomhed har modtaget. Her må myndigheden henholde sig til den erklæring, som den modtager fra virksomheden. Det er således virksomheden, som har ansvaret for løbende at påse, hvor meget de minimis-støtte den har modtaget, og for at anføre dette korrekt over for myndighederne i forbindelse med tilsagn om ny støtte. Her er grundlaget for at kræve for meget udbetalt støtte tilbage.
Virksomheden har ansvaret for at afgive korrekte oplysninger om, hvor meget de minimis-støtte virksomheden har modtaget inden for de forudgående to regnskabsår samt det indeværende år. Myndigheden skal kontrollere, at den nye støtte ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som er ydet virksomheden i perioden, kommer til at overstige beløbstærsklen på EUR 20.000, og at de øvrige betingelser for at yde de minimis-støtte er overholdt, men det er virksomheden, der har ansvaret for at afgive korrekte oplysninger.
En myndighed skal derfor lave et dobbelt tjek, når støtte har samhandelspåvirkning: Er der hjemmel til at yde støtte, og kan støtten ydes som lovlig statsstøtte? Dette tjek har Landbrugsstyrelsen i vid udstrækning undladt at gennemføre.
Bemærk, at støtte anses for ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren opnår tilsagn om at modtage støtten – og altså ikke først når støtten rent faktisk udbetales. Hvis støtten ydes i rater, tilbagediskonteres beløbet til tidspunktet, hvor tilsagnet om støtte er givet. Dette har betydning for, hvornår støtten skal indregnes i perioden på tre regnskabsår.
Hver en krone der er svindlet for skal tilbage betales med renter. Desideret svindel er nok nærmere den rette betegnelse. Landbruget har udviklet sig til en industri til stor gene for befolkningen.
Såvidt Rigsrevisionen er der tale om ca 450 millioner, Det er mange penge, jeg syntes det lugter af misbrug i en eller anden grad og skal tilbagebetales, det syntes Venstres landbrugsordfører overraskende nok ikke, her er et citat:
– Er en landmand blevet bevilget et tilskud, så er man sædvanligt i god tro. Og hvis systemet har klokket i det, så må systemet og dermed staten betale, siger landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) til Jyllands-Posten.
…hehe, “god tro”!
Er simpelthen så træt af alle de almisser landbruget rager til sig! Ingen andre erhverv kan påberåbe sig dette og hint – de overlever hvis de gør det godt, ellers ikke.
Der gælder jo nogle helt særlige regler for landbruget, så jeg vil godt vædde på, at sagen bliver syltet så længe, at den til sidst løber ud i sandet, og der bliver ikke betalt så meget som en krone tilbage.
Man kan lave mange krumspring mht Eu-støtte , forskudt regnskaber og afskrivningsregler med samme ejerkreds.
Derfor må kravet være afstemte regnskaber med samme timing for samme ejerkreds.
Jeg er næsten sikker på, at der kan svindles og det vil blive gjort.