Lillebitte rap over fingrene til megastore kemigiganter for ulovlige annoncer for sprøjtegifte

Sprøjtegifte er ikke sukkervand, men den forudsætningsløse læser af Landbrugsavisen får nemt det ubekymrede indtryk, når han møder annoncer med overskrifter som ”Tager det hele”, og ”Beskyt din vinterraps optimalt” eller ”Booster dit udbytte”. Til trods for at der kan være tale om kemiske midler, der både mistænkes for at kunne volde kræft eller fosterskader, står der ikke et ord om disse risici. Udformningen er ikke bare vildledende, den er også ulovlig

To afgørelser fra Kemikalieinspektionen, der har set nærmere på nogle af Landbrugsavisens annoncer, fastslår helt centrale mangler ved de farvestrålende og indbydende reklamer. Det er mangler, der gør dem ulovlige. Annoncerne overtræder kravene i artikel 66 i EU-forordning 1107/2009 og den danske kemikalielovgivning,

Ifølge artikel 66 skal annoncerne klart angive det aktive giftstof i produktet, og også nævne risici som f.eks. fosterskader eller kræft, der kan være forbundet med at bruge midlet. I Kemikalieinspektionens sprogbrug hedder det:

”Kemikalieinspektionen (har) vurderet at, det ikke fremgår af annoncen de relevante advarselssætninger og -symboler for midlet, men kun henviser til midlets etikette, hvilket er en overtrædelse af artikel 66, stk. 6 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.”

Det er to annoncer fra de tyske kemikoncerner, BASF og Bayer, der ser stort på EU-reglerne fra 2009. Uvidenhed om plantebeskyttelsesmiddelforordningen kan næppe være forklaringen, da de to virksomheder jo tjener en stor del af deres penge på at producere sprøjtegifte, så ligegyldighed eller manglende håndhævelse er nok nærmere tilfældet. Det primære ansvar for at oplysninger i en annonce er sande og lovlige, ligger hos annoncøren — altså virksomheden, der står bag produktet eller tjenesten. Virksomheden skal sikre, at annoncen ikke indeholder vildledende, urigtige eller mangelfulde oplysninger, jf. Markedsføringsloven § 3.

Dog har mediet (fx en avis, et magasin, en hjemmeside eller et socialt medie), der bringer de ulovlige annoncer, også et medansvar. Det påhviler den ansvarshavende redaktør, der bør reagere, hvis mediet har kendskab til eller burde vide, at en annonce er ulovlig eller vildledende. Det følger af Medieansvarsloven, der fastslår, at den ansvarshavende redaktør har pligt til at kende de regler, der gælder for annoncer, herunder markedsføringsloven og EU’s regler for pesticidreklamer.

Vi har tidligere konfronteret Landbrugsavisens ansvarshavende chefredaktør Christian Friis Hansen med disse forhold, da han har det overordnede ansvar for alt, der bringes i Landbrugsmedierne. Det er altså ham, der skal sikre, at annoncerne er lovlige, men Christian Friis Hansen virker ikke bekendt med lovgivningen.

Lillebitte rap over fingrene

Kemikalieinspektionen oplyser, at man har indskærpet over for både BASF og Bayer, at virksomhederne skal annoncere i overensstemmelse med plantebeskyttelsesmiddelforordningens artikel 66, stk. 6.

Til trods for overtrædelsernes stærkt vildledende karakter og lovgivningens eksistens i et betydelige åremål (siden 2009) har Kemikalieinspektionen ikke fundet det nødvendigt at udstede et bødeforlæg. Sagen er sluttet med en indskærpelse overfor de to kemigiganter, som Kemikalieinspektionen dog har valgt i medfør af § 47 b i kemikalieloven at offentliggøre oplysningen om indskærpelsen på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Hvad angår landbrugsmediernes ansvarshavende direktør og redaktør Christian Friis Hansen, agter Kemikalieinspektionen ikke at foretage sig noget overfor ham.

Hvem er BASF

Kemikoncernen BASF har ca. 111.822 medarbejdere på globalt plan (2024) og ca. 235 produktionssteder verden over. Omsætning, dvs. salget i 2024 lå på omkring € 65,3 mia. eller ca. 487,4 mia. kroner. Typiske produkt- og forretningsområder inkluderer: plaststoffer, kemikalier, materialer til industri, overflade- og coatings-produkter, ingredienser til ernæring & personlig pleje, landbrugs-kemikalier (herunder plantebeskyttelse og frø/seed-løsninger) m.m.

Hvem er Bayer

Kemikoncernen Bayer har omkring 94.081 medarbejdere på globalt plan (ultimo 2024), og en omsætning/salg i 2024 på ca. € 46,6 mia. eller 347,5 mia. danske kroner. Bayer-koncernen består af mange datterselskaber — 291 konsoliderede virksomheder i 80 lande (2024) ifølge egen informationsside.

Hvad angår forretningsområdet, er Bayer er opdelt i tre hoveddivisioner: Consumer Health, Pharmaceuticals og Crop Science. Produkterne dækker bl.a. lægemidler (medicinalprodukter), sundhedsprodukter, kosttilskud, dyresundhed, landbrug — især frø, sprøjtegifte, agroteknologi mv.

Bayer købte den amerikanske Roundup-producent Monsanto i 2018, og siden da har det tyske firma stået over for juridiske tvister om, hvorvidt Roundup forårsager kræft. De mange sager skyldes blandt andet, at Roundup er et af de mest brugte ukrudtsmidler i USA.

Siden overtagelsen af Monsanto for 63 mia. USD (451 mia. kroner), har Bayer været involveret i en enorm bølge af retssager. Omkring 113.000 af de 160.000 retssager er afsluttet, og koncernen har afsat i alt 16 mia. USD (115 mia. kroner) til erstatninger. I 2020 indvilligede Bayer i et forlig på op til 9,6 mia. USD (69 mia. kroner) for de fleste af de på det tidspunkt verserende Roundup-sager, men var ikke i stand til at opnå forlig for fremtidige sager. Knap 50.000 retssager verserer derfor stadig.

De mange retssager og ekstremt høje erstatninger og bøder har sendt Bayer-koncernen ned i en dyb krise. Inden den første negative glyfosat-dom i sommeren 2018 – kort efter Monsanto-købet som blev presset igennem trods modstand fra mange investorer – var Bayer stadig næsten 92 mia. Euro (686 mia. kroner) værd på aktiemarkedet. I april 2015 havde Bayer endda været den mest værdifulde virksomhed i det tyske aktieindex DAX med en markedsværdi på svimlende 120 mia. Euro (895 mia. kroner).

I dag har koncernen tabt enormt i værdi. Alene i 2024 er markedsværdien faldet med omkring 36 % til godt 21 mia. euro (157 mia. kroner). I procenter er Bayer nu den største DAX-taber i 2024, ifølge Manager Magazin. For hvert retsligt nederlag i glyfosat-striden har aktiekursen taget et nyt styrtdyk.

Trods de juridiske nederlag holder Bayer fast i uskadeligheden ved at anvende glyfosat og peger på EU-kommissionens godkendelse af kemikaliet i 2023 som ”sikkert” i yderligere ti år, dog med en række opstramninger af betingelserne for anvendelse. Først og fremmest er der indført et forbud mod brug af glyfosat til nedvisning – også kaldet høsthjælp, hvor korn f.eks. sprøjtes ihjel umiddelbart før høst for at sikre en ensartet modning. Det er ikke længere lovligt.

Læs også:

Kjeld Hansen: Forbyd reklamer for pesticider

Bannerbillede: Findes der en digital fremtid uden sprøjtegifte? Foto: Bayer