Mens de danske sundhedsmyndigheder bruger stort set al deres energi på at bortforklare de voksende resistensproblemer ved behandling med antibiotika, ser man helt anderledes seriøst på forekomsten af MRSA-bakterierne i USA og Storbritannien.
For få dage siden erklærede direktøren for det amerikanske Center for Disease Control (CDC) den nye antibiotikaresistens for et “mareridt”. I dag udgiver den britiske Chief Medical Officer professor Sally Davies en rapport, hvor hun kalder resistensproblemer for en “katastrofal trussel”, som udgør en national sikkerhedsrisiko på niveau med terrorisme.
I et interview advarer professor Davies om, at med mindre myndighederne tager sig sammen og bremser overforbruget af antibiotika, så ”vil vi befinde os i et sundhedssystem ikke ulig begyndelsen af det 19. århundrede” om få år. Organtransplantationer, kemoterapi mod cancer, ledproteser og selv mindre operationer vil blive livstruende, fordi der ikke længere er virksom antibiotika at støtte sig til.
Læs mere om rapporten: http://www.wired.com/wiredscience/2013/03/uk-cmo-report/