Nye aktioner for at forhindre havbrug – begynder på Folkemødet

Nye aktioner går nu i gang for at stoppe planerne om nye havbrug. 37 ansøgninger er der kommet om at få lov til at lave havbrug – især i Kattegat ud for Djurslands kyst. Hvornår eventuelle tilladelser gives, vides ikke. Organisationen Levende Hav med kutteren ”Anton” markerer starten på en landsomfattende underskriftindsamling på Folkemødet på Bornholm fra den 13. til den 17. juni.

På Folkemødet lægger kutteren til kaj i Allinge. Blandt andre præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding,  og borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune vil være om bord og tale imod havbrugene.

Kutteren Anton.

Men det bliver ikke kun på Bornholm kutteren ”Anton” og Levende Hav går i aktion mod havbrug. Kutteren har allerede været i Fakse Ladeplads. Efter Folkemødet fortsætter den til København, Helsingør, Ebeltoft, Sønderborg, Haderslev, Kolding, Bogense og Ballen for at slutte den 8. juli hjemhavnen Bønnerup på Norddjursland.

På forhånd har den lokale miljøorganisation i Syddjurs Kommune, BLAK, (opkaldt efter en sort sten på øen Hjelm  ud fra Djurslands kyst tæt ved de ansøgte havbrug) indsamlet 12.000 underskrifter mod havbrug. Det er denne aktion, der nu intensiveres på en række fronter. Der vil således blive indsamlet underskrifter på hele Djursland og andre steder i landet i løbet af sommeren bl.a. fra de mange tusinde turister.  Den nye miljøminister Jakob Elleman vil jo gerne modtage underskrifter fra borgerne i modsætning til forgængeren, Esben Lunde Larsen.

– Havbrug vil true  miljøet, kysterne og badestrandene og dermed det vigtige turisterhverv på Djursland med over 2000 ansatte, siger formanden for miljøorganisationen, Nina Bjarup Vetter.

Stadig flere protesteer???

Der planlægges også et stort folkemøde i efteråret i Grenå med kendte kunstnere og frivillige organisationer. Også de to kommuner på Djursland vil arrangere et stort møde mod havbrug og er i kontakt med kommunerne i Århus, Randers og på Samsø. Også Halsnæs og Gribskov kan blive berørt af havbrug. De frivillige organisationer har henvendt sig til Horsens og Hedensted kommuner. De to møder skal supplere hinanden.

Hvorfor er det så, at flere og flere mennesker og organisationer går imod havbrugene? JP Østjylland har med Nina Bjarup Vetter som kilde opstillet modstandernes argumenter – her i forkortet og redigeret form:

  • Kysterne forurenes af kvælstof, fosfor, kobber, fiskefoder og medicinrester
  • Borgerne på land har siden 1980’erne betalt milliarder af kroner til kloakering og rensningsanlæg. Hvis havbrugene kommer, kan de forurene havmiljøet helt gratis.
  • Havbrug vil skade turismen ved kysterne på Djursland, Anholt og Gilleleje.
  • Muslingefarme, som man mener kan optage forureningen fra havbrugene, vil beslaglægge et ukendt antal hektarer af havet. De vil samtidig udlede store mængder af drivhusgassen methan.
  • Produktionen af fisk i havbrug vil ikke skabe en CO2-venlig fødevare til verdens sultne, men primært ørredrogn til det japanske luksusmarked.. Havbrugene er desuden en trussel mod havets vilde fisk, som overfiskes til foder til fiskene i havbrugene.
  • De 8 udpegede zoner til havbrug vil give problemer med lakselus på grund af det høje saltindhold i Kattegat og dermed true både havørred og gudenålaks.
  • Fisk i bure i havbrug er uetisk og med epidemiske sygdomme og sår og med meget ringe livsvilkår. Ofte dør med end hver femte fisk inden ”høst”. Det kan blive en ny slags store svinefarme – bare under vand.
  • Samtlige byrådsmedlemmer i de berørte kommuner er imod havbrug og har gjort indsigelser. Imod er også bl.a. erhvervsfiskerne, Danmarks Sportsfiskerforbund, Kano- og Kajakforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, landbruget, Verdensnaturfonden, Levende Hav og en lang række andre organisationer og enkeltpersoner.

Du kan skrive under på protestesterne mod havbrug på: nejtilhavbrug.dkog i øvrigt se meget mere om modstanden mod havbrug.

Comments

comments

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.