Der blæser kritiske vinde omkring Aarhus Universitets mange diskutable rapporter. Foto: Marek Piwnicki/Unsplash

Praksisudvalget ved Aarhus Universitet har frikendt en naturvidenskabelig rapport (Rasmus Ejrnæs m.fl.: Udvikling af dansk naturindikator, AU sept. 2021) for ”tvivlsom forskningspraksis”. Det er en meget problematisk afgørelse, som fortjener omtale og debat.

Journalist Jørgen Øllgaard

Det skriver Jørgen Øllgaard, tidligere forskningsjournalist hos FORSKERforum i denne artikel. Den er blevet afvist publiceret i Omnibus, der betegner sig selv som en uafhængig universitetsavis på Aarhus Universitet.

KOMMENTAR   Den naturvidenskabelige rapport (Rasmus Ejrnæs m.fl.: Udvikling af dansk naturindikator, AU sept. 2021) har fået 2,9 mio. i støtte fra Aage W. Jensens fond. Den skulle angiveligt give en ekspertvurdering af forskellige trusler mod biodiversiteten. Metoden var, at forskningsledelsen inviterede en kreds af udvalgte personer, hvorefter disse så udpegede yderligere eksperter på deres felt. Rapporten oplyser intet om kriterierne for udvælgelsen af disse eksperter, fx relevant faglighed og ekspertise, uafhængighed af interesser og lignende.

Et andet problematisk aspekt var, at der – efter at respondenterne havde svaret – indgik en “konsensusrunde”, hvor vurderingerne skulle samstemmes i den fælles rapport, men dette aspekt vil jeg ikke omtale her.

Rapportens tema er politisk konfliktstof, for både som forsker og privatperson er seniorforsker er Rasmus Ejrnæs kendt som stærk fortaler for ”rewilding”, dvs. uberørt og oprindelig natur. Modsat ham er der fløje, som taler for naturpleje i kulturlandskaber.

Ny AU-rapport bygger på anonyme eksperter men anbefaler alligevel store græssende dyr som fremtidens naturplejere

Uigennemskuelig invitationsliste

Før klagen til Praksisudvalget havde klageren (journalist Kjeld Hansen) måttet søge aktindsigt for at få navnene oplyst på de udvalgte eksperter. Han fik oplyst navne (uden titel og faglige deklarationer). Og det viste det sig såmænd, at projektleder Ejrnæs selv var blandt de inviterede eksperter (!).

Klageren klagede derfor til Praksisudvalget, fordi grundlaget var uigennemskueligt for, hvem der blev udvalgt, så det var umuligt at vurdere, om der var tale om ”cherry picking” til en ”fætter-kusine-fest”, dvs. om der især var udvalgt eksperter, som støttede forskningsledelsens vurderinger, eller om der var tale en objektiv udvælgelse på rent fagligt grundlag. Der var 48, som sagde ja, men forskningsledelsen vil ikke oplyse, hvem der takkede nej (Det var angiveligt ‘irrelevant’), så det var ikke muligt for udenforstående at vurdere, om nej’erne var en bestemt gruppe – og om hele projektet dermed var bias’ed.

Seniorforsker Rasmus Ejrnæs betragter angiveligt kritiske spørgsmål til hans forskning som “chikane”. Det oplyser han til Forskerforum i juni i år. Skærmfoto.

Efter at klageren havde klaget, har Ejrnæs m.fl. udtalt, at de er enige i, at det burde være deklareret, hvem der har deltaget i projektet, og det vil ske i en revideret rapport. De har også sagt, at en artikel under udarbejdelse vil anføre anonymiserede data på eksperterne (i form af demografiske parametre som køn, alder, uddannelse, ansættelsessted og ”antal år i branchen” (!?).

Praksisudvalget: Metode ikke vores bord…

Praksisudvalget afviser, at invitationsmetoden uden klare kriterier og deklaration er tvivlsom forskningspraksis, fordi forskere har ”metodefrihed og at den anvendte metode til udpegning af deltagende eksperter … ikke i sig selv bryder med alment anerkendte forsknings-standarder på området. Metodens hensigtsmæssighed beror på en faglig vurdering, som Praksisudvalget ikke kan foretage eller efterprøve, men som må finde sin afklaring i en åben faglig diskussion mellem fagfæller og andre interessenter” (afgørelse 11. april).

Det er en meget useriøs, usaglig og konfliktsky afgørelse. Alle i forskningsverdenen ved, at forskningsetiske regelsæt kræver gennemsigtighed, dvs. åbenhed om rapportering af planlægning, anvendte forskningsmetoder og resultater (se fx ”Den danske kodeks for integritet i forskning, 2014).

Her kan du se rapporten, der kritiseres.

Så det er indlysende og selvfølgeligt, at invitations-metoden med manglende kriterier og deklaration er særdeles kritisabel, men det vil Praksisudvalget ikke tematisere. Udvalget frikender med henvisning til, at det er op til ”en faglig vurdering og diskussion” på fagområdet. Udvalget påtaler/kritiserer ikke engang, at Ejrnæs m.fl. først efter en klage medgiver, at forskningsgruppen nok burde have deklareret invitationsmetoden. Metodikken skulle altså korrigeres af en klage – en klage, som Ejrnæs i øvrigt efterfølgende kalder “chikane” og “psykisk belastende” (se FORSKERFORUM juni).

Hvad skal man med et Praksisudvalg, hvis udvalget ikke kan fastslå og stå på almindelige standarder for gennemsigtighed i forskningsprojekter? Man kunne jo få den grumme mistanke, at Praksisudvalget er et ledelsesredskab til at værne om AUs renomme og forskere. Udvalgets afgørelse beror altså ikke først og fremmest på saglighed, men på (lokale) politiske hensyn: Jeg kan ikke komme på andre forklaringer.

Læs hele afgørelsen fra Praksisudvalget her.

Bannerbillede: Lyn og torden. Foto: Jeremy Thomas/Unsplash

Visited 2 times, 2 visit(s) today

Kommentarer

  1. Torben Aagesen

    Foruroligende at AU handler sådan, Rasmus Ejrnæs udtalelser i Forskerforum gør det kun værre – ikke mindst mandens evne til at stikke blår i øjnene på danske politikere.

  2. Ejrnæs er en farlig og beregnende mand, der er lykkedes med mange ukurante ting. Se bare hvordan han har hypnotiseret Lea Wermelin mfl.
    Selvfølgelig har han dirigeret og konstrueret hvem den “kreds” af folk bag rapporten er.
    Og det er endnu mere sygt at manden føler det” psykisk belastende” at blive taget i det 🙄

Skriv en kommentar