Professor og fhv. vandchefer: Vi har langtfra styr på pesticiderne

Der sprøjtes mere end tidligere på både mark og eng. Foto: naturbeskyttelse.dk

DEBAT: I årevis har man advaret mod at sprede tonsvis af pesticider, og nu ser vi resultatet i form af forurenede drikkevandsboringer og skade på naturen. I praksis ser det ud til, at friheden til at sprede giftstoffer er vigtigere end hensynet til drikkevandet og naturen.

Af Jens Andersen, Erik Arvin og Søren Lind 
Hhv. tidligere vandplanchef, professor emeritus ved DTU Miljø og tidligere vandkvalitetschef

Fund af pesticider og deres nedbrydningsprodukter er konstant i medierne. Senest har regionerne fundet en lang række nye pesticider og nedbrydningsprodukter.

Også i vandværkernes kontrol af drikkevandet finder man flere og flere stoffer. Der er fund af pesticider i 42 procent af vandværksboringerne, og i 12 procent af dem ligger koncentrationerne over grænseværdien.

Nødforsyning til borgerne i Ledøje hvis vandværk blev ramt af sprøjtegiftforurening. Foto: Erik Arvin.

I Ledøje er man særligt hårdt ramt, fordi man her har fundet et stof, som muligvis er så giftigt, at sundhedsmyndighederne har følt sig foranlediget til at nedsætte den normalt gældende grænseværdi for pesticider med en faktor ti. De berørte borgere er klart nok stærkt bekymrede og må døje med det kæmpe besvær at hente vand i dunke i en rum tid endnu.

Alt tyder desværre på, at tilfældet Ledøje meget nemt kan komme til at være blot ét af mange eksempler på, at noget er skrigende galt. I mange år har forskere og miljøforkæmpere advaret mod faren ved årligt at sprede tonsvis af pesticider ud over det ganske land – og hermed oven på det grundvand, som vi og de kommende generationer er fuldstændig afhængige af som grundlag for vores drikkevandsforsyning.

Vi har langt fra styr på pesticiderne
Politikerne i skiftende regeringer har konstant udstedt garantier for, at der er styr på tingene. Man har fuldstændig forsømt at gøre noget radikalt ved problemet, ikke mindst fordi stærke kræfter inden for landbruget gang på gang har talt problemet ned og forsikret, at man så sandelig gør alt for at begrænse såvel pesticidforbruget som behandlingshyppigheden, det vil sige, hvor mange gange man årligt sprøjter.

At Rigsrevisionen allerede i 2011 kom med en meget alvorlig kritik af statens ageren på området har ikke haft nogen reel effekt. Det seneste årlige tal for pesticidforbrug og behandlingstal taler sit tydelige sprog. Vi er langt fra at få styr på pesticiderne.

Og Miljøstyrelsen giver ovenikøbet rask væk dispensationer til at bruge en række (dokumenteret) problematiske pesticider. Miljøstyrelsen har også givet tilladelse til brug af for eksempel Roundup i byer, selvom stoffet kun er testet til regelret anvendelse i landbruget. 

Og nu har Rigsrevisionen så igen valgt at se på statens forvaltning af vores grundvand – kilden til vores drikkevand. Det kommer der nok næppe mere ud af end sidste gang – en masse politikere, der forsikrer, at nu skal der sørme også gøres noget, men handling?

De sprøjteskadede bræmmer langs vandløb er et almindeligt syn om efteråret. Foto: gylle.dk.

Giftstoffers skade på naturen
Og husk på, at pesticider ikke blot er problematiske for os gennem vores drikkevand. Pesticider indgår i mange af de ikke-økologiske produkter, som store dele af befolkningen indtager. Hertil kommer de omfattende skader, som disse giftstoffer giver anledning til i naturen – vores bier, andre insekter, fugle, vilde planter og søer, åer og så videre går ikke ram forbi, og her er vi i øvrigt ved at skabe os et gigantisk globalt problem.

Landbruget bruger argumentet om, at regulering af pesticider skader erhvervets indtjeningsevne. Utvivlsomt et rigtigt argument, men hvad, hvis vi nu ikke kan få drikkevand i en verden med en ødelagt natur? Det bliver dyrt – og ikke blot i økonomisk forstand – for os alle.

Og tro ikke, at vi bare kan rense os ud af problemerne. Realistisk kan vi ikke rense for alle stofferne, og rensning øger materiale- og energiforbruget i en verden med truende klimaforandringer.

Forbyd pesticider til ikke-erhvervsmæssig brug
Noget må gøres og det hurtigt. Vi går et folketingsvalg i møde. Forlang af det parti, som du stemmer på, at man forpligter sig til at gøre noget reelt ved pesticiderne. Et godt sted at starte er et totalt forbud mod at bruge pesticider til ikke-erhvervsmæssige formål – det vil sige i haverne, på industriarealer, offentligt ejede arealer, arealer i tilknytning til boligkarréer med videre.

Selvom forbruget af pesticider til disse formål er forsvindende i forhold til landbrugets brug af stofferne, så er risikoen for nedsivning til grundvandet stor, fordi der ofte sker et overforbrug, og fordi nedsivningsfaren kan være særlig stor, fordi man har fjernet den biologisk aktive rodzone i for eksempel indkørsler og på flisepladser, hvilket har reduceret evnen til at nedbryde og tilbageholde pesticiderne.

Miljøministeren har for nyligt i et svar til Folketinget gjort det klart, at kommunerne kan forbyde anvendelsen af pesticider til ikke-erhvervsmæssig brug som eksempelvis i haver, hvis det truer et vandværk. Men et forbud kræver en absurd omfattende mængde bureaukrati og er kostbart. Så i praksis er friheden til at sprede giftstoffer vigtigere end hensynet til drikkevandet og naturen.

Forbyd dog pesticiderne til ikke-erhvervsmæssig brug og kom i gang med skuffejernet de steder, hvor man absolut skal fjerne ukrudtet.

Dette debatindlæg har været bragt på Altinget.dk den 27. maj 2019.

Comments

comments

4 kommentarer til Professor og fhv. vandchefer: Vi har langtfra styr på pesticiderne

  • Ejnert og Jytte Sørensen skriver:

    Det er umådeligt trist at landbruget har ødelagt vores natur og er på vej til at være hovedsynderen der smadrer vores drikkevand. Her i Veddinge bakker er en stor mark blevet afsvedet med RoundUp. (En bondekone fortalte sig på et lokalt vælgermøde “Ja det har fået et skvæt RoundUp” sagde hun.( jeg har billeder ). Her i Odsherred er vi nogle stykker der er plaget af en dyb brummende støj, infralyd. Med uautoriseret udstyr kan jeg måle støj ved 10 Hertz + _ nogle få Hertz, med en styrke på 90 til 110 dB C. Støje påvirker indre organer og spolerer f.eks nattesøvnen. Arbejdstilsynet har en folder om dette emne. Miljøstyrelsen nævner at støjgrænsen er 24 dB C. Odsherred kommune anbefaler at man går en tur på stranden og nyder bølgeslaget. Og ellers gør de ikke noget seriøst ved problemet. Indtil videre har støjen her i huset kostet flere hospitalsindlæggelser med hjerteproblemer forårsaget af støjens stressende virkning. Vi er villige til at I tager emnet op og deltager gerne.

  • Erik Bresler skriver:

    Det er rigtigt at regulering af pesticider skader landbrugets indtjeningsevne.
    Ganske ligesom hastighedsgrænser skader hyrevognenes indtjeningsevne:-)

    • Hvis et forbud mod sprøjtegifte vil fordyrer produktionen af landbrugsafgrøder, så må landmændene blot kræve en højere pris for deres produkter, det har de økologiske landmænd gjort mange år.

  • Pingback: Borgerforslag: Øjeblikkeligt ophør med salg af Roundup og andre bekæmpelsesmidler til privat brug i haver og på offentlige fællesarealer | Gylle.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.