Protestlandmænd vil knægte forskers ytringsfrihed

Helt åbenlyst forsøger Bæredygtigt Landbrugs formand – ind imellem bakket op af Landbrug & Fødevarer og endda også af andre forskere fra Aarhus Universitet – at skræmme forskere fra at deltage i debatten, mener lektor Jens Borum, KU.

Som omtalt i Information 1. oktober lægger Bæredygtigt Landbrug sag an mod Professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, fordi han bl.a. har udtalt, at kvælstofudledningerne til havet er steget i perioden 2010 til 2017. Stævningen er kulminationen på en lang serie af skændige tilsvininger af Stiig Markager fra Bæredygtigt Landbrug og foreningens rådgivere.

Det skriver lektor Jens Borum, KU, i en kommentar, der har været rtykt i forkortet udgave i dagbladet Information, den 9. oktober 2019.

Lektor Jens Borum, KU

SAGSANLÆGGET er besynderligt af flere årsager. For det første fordi Stiig Markager åbenlyst har ret i sin konklusion. For det andet fordi faglig uenighed ikke skal afklares i retten men igennem åben diskussion om data og analyser. Og for det tredje, fordi Bæredygtigt Landbrug med sin stævning anfægter Stiig Markagers demokratisk forankrede ret til at ytre sig.

Jeg har ligesom Stiig Markager testet udviklingen i kvælstofudledningen til havet baseret på afstrømningsnormaliserede data udleveret af Aarhus Universitet, som står for overvågningen i det, der hedder NOVANA-programmet. Disse data viser helt klart en statistisk signifikant stigning i kvælstofudledningen i perioden 2010 til 2017, uanset om man anvender lineær regression eller en noget mere konservativ Spearman Rank korrelation. Stiig Markager har altså ret.

Professor Stiig Markager, AU

BÆREDYGTIGT LANDBRUG påstår, at Stiig Markagers udsagn er i modstrid med konklusionerne i NOVANA-rapporterne. Det er noget vås. Rapporten ’Vandløb 2017’ nævner kun perifert udviklingen efter 2010, hvilket i øvrigt er bemærkelsesværdigt i en så politisk vigtig sag. Men for de, der måtte være interesseret i fakta, er essensen, at der ikke er modstrid mellem rapporten og Stiig Markagers korrekte konklusion. Man kan så undre sig over, at de overvågnings-ansvarlige forskere fra Aarhus Universitet ikke har været ude at støtte deres kollega. Men det kan jo være, at man ikke har lyst til at få Bæredygtigt Landbrug eller landbruget i øvrigt på nakken og derfor er tilbageholdende med sine konklusioner.

Men måske handler det slet ikke om fakta. Helt åbenlyst forsøger Bæredygtigt Landbrug – ind imellem bakket op af Landbrug & Fødevarer og endda også af andre forskere fra Aarhus Universitet – at skræmme folk fra at deltage i debatten. Jeg er tilsvarende blevet truet med injuriesag af Bæredygtigt Landbrug og er blevet forsøgt beklikket fra forskellige sider. Og det synes desværre at virke. Meget få forskere ønsker at deltage i den offentlige debat, selv om mange faktisk har stor faglig indsigt i emnet. De orker det bare ikke og vil gerne kunne sove roligt om natten uden at blive intimideret og offentligt udskammet.

Her er dokumentationen for professor Stiig Markagers påstande, læs side 12 i september-nummeret af Forskerforum eller klik på billedet for at læse teksten her.

LYSTEN bliver heller ikke større, hvis universiteternes ledelser ikke offentligt bakker op om medarbejdere, der kommer under urimelig beskydning. Hvad er det for eksempel, der foregår på Aarhus Universitet? Deres forskere skal ikke nødvendigvis være enige. Men hvor er det loyale kollegium, hvor forskerne behandler hinanden respektfuldt og anstændigt? Og hvor er universitetets ledelse i kampen for det loyale kollegium og den enkelte medarbejders ytringsfrihed?

Bæredygtigt Landbrug har desværre succes med sin smagløse strategi. De går efter manden og ikke efter bolden, mens både kolleger og universitetets ledelse i bedste fald ser stiltiende til. Uanset om man af uransaglige grunde måtte være uenig i Stiig Markagers vurdering, bør alle kæmpe for hans ret til at fremkomme med den og bekæmpe Bæredygtigt Landbrugs forsøg på at knægte hans ytringsfrihed.

Comments

comments

4 kommentarer til Protestlandmænd vil knægte forskers ytringsfrihed

  • Jens Fisker skriver:

    det er simpelthen for galt. BL mener i deres megalomane selvforståelse at de bliver hængt ud som miljø-syndere helt uretfærdigt – hvilket dog er helt efter bogen, når man ser på BL’s opførsel i de sidste mange år – det svineri som de har efterladt miljøet og naturen i når de skal tjene penge, taler for sig selv -nu går de også efter ytringsfriheden og den frie forsknings vilkår ved vores universiteter – må skammen lægge sig over disse fladpander som de fortjener.

  • Peter Henriksen skriver:

    Det undrer mig såre at landbrugets minister ikke klart og tydeligt beskytter såvel faglighed som forskernes uafhængighed og ytringsfrihed.
    Det er ligeså såre bemærkelsesværigt at en organisation anvender det juridiske/ retlige system frem for ærlig og faglig argumentation og debat.
    Sagen er vel bare den at BL ikke har nogle faglige argumenter som kan understøtte deres sag. De kan ikke argumentere sig væk fra at bundlinjen for dem, er langt vigtigere end et klima, miljø vi kan overleve i. De bør skamme sig.

  • Steen Ole Rasmussen skriver:

    BL tjener de samme interesser, ikke “på samme måde” som Århus Universitet, men dog “de samme interesser”.

    Sandheden, den videnskabeligt kvalificerede viden om sammenhængen mellem vandmiljø og det kapitalintensive landbrugs dyrkningsmetoder, er ubekvem for erhvervet selv, finanssektoren, underleverandører af kemi og teknologi til erhvervet og Århus Universitet, der har taget sig betalt for at fremstille en mere bekvem udgave for L&F i mere end et tilfælde.

    Det er ikke de danske mainstream demokratistøttede public service medier eller proklamerede kommercielle forkæmpere for faktakonsistent tilgang til realiteten, der har skabt opmærksomheden omkring det her tilfælde, hvor foreningen af storbønder griber til illegitim økonomisk magt og misbrug af en domstol for at intimidere Stig Markager, der som en af få medarbejdere ved Århus Universitet rent faktisk blander sig autonomt og videnskabeligt kvalificeret i debatten om landbrugets miljøprofil.

    I det hele taget står landbruget bag BL her, ikke et eneste kritisk indlæg ser man på Landbrugsavisen.dk eller fra L&Fs side. Man slutter stiltiende op om BLs initiativ, uden dog at ville svines til i processen, ved eksplicit at bekende sig til sin position.

    Ikke en eneste politiker går ind i sagen, og bruger den som afsæt for kritik af landbruget og dets selvforståelse. Det er fordi det politiske system har de selv samme illegitime former for interesser i erhvervet, som dem BL forsøger at fremme med sine eklatante brud på almindelige demokratiske principper.

    Tjekdet.dk, med Lisbeth Knudsen i spidsen, kunne ikke drømme om at gå ind og forholde sig til fagligheden her, hvor Stig Markager har den på sin side. Tjekdet kunne ikke drømme om at beskrive det som magtmisbrug i forsøget på at smadre forskningsfrihed og ytringsfrihed. Her, hvor Tjekdet kunne gøre en forskel, afslører man sin selektive omgang med, hvad kampen for fakta kan bruges til. Det er faktuelt langt mere interessant, at se på, hvilken form for selektiv omgang med hvad er kan tjekkes, der praktiseres, frem for, hvad de konkrete tjek afstedkommer, også selv om Tjekdet netop har vist, at det er alt andet end fakta, man vil fremme inden for genren, oplysning om dansk landbrugs klimavenlighed. Det ved vi alt om her på stedet.

    Det er aldeles relevant, at tale om ytringsfrihed i relation til den rejste retssag, for det er den, ytringsfriheden, der rammes af Bls pengepung.

    Forskningsfriheden, den er allerede ramt hårdt af det politiske system og de økonomiske interesser, der bestemmer, hvordan forskellige opgaveformuleringer, som fx Århus Universitet skal leve op til inden for feltet, miljø og landbrug.

    Det faktum, at navngivne erhvervsinteresser, L&F, har skrevet med på konklusionerne i mindst en rapport herfra, ja det taler et sprog, der handler om krænkelse af de mere fundamentale regler for, hvordan et funktionsdifferentieret samfund skal udfolde sig. Vi taler om de karakteristika, som går til roden af hvad et oplyst sekulariseret samfund som minimum må være, for at kunne kalde sig moderne.

    Det, at BL alene i kraft af sin økonomiske magt får lov til at intimidere en af de få uafhængige forskere, det vidner om et socialt svigt, en klar anfægtelse af videnskabens autonomi, der sammen med ytringsfriheden generelt er helt afgørende for et oplyst samfunds muligheder for at fungere i moderne forstand.

    Men medierne kan ikke få sig selv til at skrive om det. Den lille søde modstandsavis, Information står der sammen med Tante Berlinger, men kun fordi eksemplet er så skrigende, fordi man selv er involveret ad omveje og fordi den symbolske kritik af de aller mest eklatante brud på demokratiets spilleregler skal nævnes hist og her, for at opretholde illusionen om at demokratiet fungerer.

    Man kommer ikke rigtigt ind på, at det, som Stig er kommet frem med, er mere end sandt, at det er ekstremt relevant i forhold til fx vedtagelsen af den famøse landbrugspakke, at det rammer ind i debatten om landbruget i det hele taget som et klart eksempel på, hvad man generelt slet ikke vil vide af, nemlig, at landbruget er en katastrofe både økonomisk men især for havmiljøet i de indre danske farvande.

    Interesserne i at holde den ekstremt miljøskadelige animalske produktion oppe er gigantiske, 300 milliarder er hvad finanssektoren har i klemme, ingeniører, grovvareselskaber, politikere i Socialdemokratiet og Venstre (sovset ind i landbrugsinteresser), producenter og leverandører af maskiner, bygninger, teknik, kemi og energi… lever af dette erhverv, uden at det på nogen måde bidrager konstruktivt til det nok så hellige BNP, det eneste som den herskende orden for alvor tror på som udtryk for noget, der har med mening at gøre.

  • Pingback: Markager fortjener al den moralske opbakning, han kan få | Gylle.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.