DejligBrugsen
Det kører bare godt for Coop.

Med en stigning i salget af økologiske dagligvarer på mere end 20 procent i Dagli´-/LokalBrugsen har økologien fået et afgørende gennembrud uden for de større byer i Danmark. Det skriver Coop i en pressemeddelelse 25. november 2015.

Hidtil har de mindre byer haltet efter udviklingen i især København og Aarhus, men i år har Dagli´-/LokalBrugsen, der har langt de fleste af sine 354 butikker i mindre byer over hele Danmark, oplevet sin største vækst nogensinde.

”Økologi er ikke længere et storbyfænomen, og derfor begynder vi nu at bruge mange flere kræfter på økologiske varer i vores butikker og i vores markedsføring,” siger kædedirektør Jesper K. Andersen.

I denne uge har kæden for første gang i sin historie en tilbudsavis, der udelukkende består af økologiske varer, herunder varer, der aldrig tidligere har kunnet sælges i landbutikkerne, som eksempelvis økologisk vin, øl og kød.

JesperKAndersen
Direktør Jesper K. Andersen er begejstret for den enorme øko-interesse i landdistrikterne.

”Vi er en del af Coop, som har sat som mål at gøre Danmark dobbelt så økologisk i 2020. Vi er glade for at kunne bidrage med den største vækst af alle Coops kæder i år. Vi forventer, at det fortsætter næste år, hvor vi har sat som mål at øge vores øko-salg med yderligere 20 procent,” siger Jesper K. Andersen.

Han peger på to årsager til den markante vækst:

1.   Lavere pris på økologi. Som en del af Coop nedsatte Dagli´-/LokalBrugsen de faste priser på alle økologiske varer pr. 1. januar i år.

2.   Udvalget vokser i butikkerne. Tidligere var det kun de allermest solgte varegrupper, som mælk og grøntsager, der blev solgt. Nu er der sortimentet større med flere specialiteter og bedre kvaliteter.

Dagli´Brugsens første økologiske tilbudsavis gælder fra 26. november og kan hentes i butikkerne fra i dag. Tilbuddene kan også følges på www.daglibrugsen.dk

Visited 10 times, 5 visit(s) today

Comments are closed.