Sådan markerer vi den internationale dag for biologisk mangfoldighed – med et svin!

De Forenede Nationer har udråbt 22. maj som den internationale dag for biologisk mangfoldighed (IDB) for at øge forståelsen og opmærksomheden om biodiversitetsspørgsmål. I Danmark har vi valgt en gris som symbol på den nationale forpligtelse.

På grund af den herskende globale COVID-19-pandemi vil den internationale FN-dag for biologisk mangfoldighed (IDB) 2020 blive markeret 22. maj gennem den første online-kampagne nogensinde. Årets internationale slogan er “Vores løsninger findes i naturen”, som har fået den skarpeste aktualitet i lyset af at COVID-19-epidemien antages at udspringe fra netop naturen.

Det skriver The Convention on Biological Diversity på sin hjemmeside og fortsætter:

Det globale samfund opfordres til at undersøge sit forhold til den naturlige verden igen, og en ting er sikker: trods alle vores teknologiske fremskridt er vi stadig helt afhængige af sunde og levende økosystemer til at levere vores vand, mad, medicin, tøj, brændstof, husly og energi, bare for at nævne nogle få uundværlige goder.

Temaet “Vores løsninger findes i naturen” understreger omfang, solidaritet og vigtigheden af ​​at arbejde sammen på alle niveauer for at opbygge en fremtid i livet i harmoni med naturen.

2020 bør være et år med refleksion, muligheder og løsninger. Det bør blive året, hvor verden mere end nogensinde signalerer en stærk vilje til at skabe en global ramme, der vil “bøje kurven” over tab af biologisk mangfoldighed, til gavn for mennesker og alt liv på Jorden. I 2020 vil vi være vidner til:

• Den sidste periode for den strategiske plan for biodiversitet 2011-2020 og dens 20 AichiBiodiversity-mål;

• Afslutningen af ​​De Forenede Nationers tiår for biodiversitet 2011-2020, hvilket førte til overgangsfasen for starten af ​​andre nye civile biodiversitetsrelaterede årtier for perioden 2021-2030: FN’s tiår for havforskning til bæredygtig udvikling og FN’s tiår den Økosystemgendannelse;

• FN’s topmøde om biodiversitet på ​​niveauet for stats- og regeringschefer med henblik på at fremhæve det presserende antal handlinger på de højeste niveauer til støtte for en global ramme for biodiversitet efter 2020, der bidrager til 2030 Agenda for bæredygtig udvikling og placerer det globale samfund på en vej mod realisering af 2050 Vision for Biodiversity.

Opfordringer til handling kan omfatte:

Her er det danske bidrag til fejringen af den internationale biodiversitetsdag 22. maj.

• Økosystembaserede løsninger til at tackle tab af biologisk mangfoldighed, klimaændringer og jordforringelse samtidigt

• Mainstreaming af biodiversitet i økonomiske sektorer.

Temaet for den kommende FN’s biodiversitetskonference (COP 15) vil være: “Økologisk civilisation: opbygning af en delt fremtid for alt liv på jorden ”. For at opbygge den fremtid kan vi finde løsninger i naturen.

Den danske biodiversitet er et svin

I Danmark er der ikke annonceret nogen form for markeringer af den internationale biodiversitetsdag. Den internationale Biodiversitetsdag omtales blot i generelle vendinger på Miljøstyrelsens hjemmeside om ”friluftsliv” med disse ord:

Afholdes hvert år den 22. maj over hele Verden.

Se mere om Biodiversitetskonventionen og den internationale Biodiversitetsdag på www.cbd.int

På sin side tilbyder Miljøstyrelsen en gratis plakat ”Biodiversitet Verdenskort”, som viser over 1.000 dyr og planter, der ifølge teksten er placeret det sted i verden, hvor de hører hjemme. Teksten hævder også, at ”plakaten er spændende at gå på opdagelse i og kan bruges til undervisning i både store og små klasser. Og så er den smuk at have hængende på væggen i klassen.”

Nærstuderer man verdenskortet, fremgår det, at isbjørn og hvalros er ikoniske dyrearter for Grønland, bisonoksen symboliserer Nordamerika, Kina har et særligt ansvar for pandaen, og pingvinerne flokkes på Antarktis.

Men hvad med Danmark? Hvad betragter Miljøstyrelsen som den ikoniske dyreart, der symboliserer biodiversiteten i Danmark?

Tjek det selv på plakaten, men ja – de har altså valgt et svin.

Find grisen!

Medmindre der er tale om en ondskabsfuld spøg, kan den eneste saglige retfærdiggørelse tænkes at være, at svinet faktisk er det mest talrige pattedyr i Danmark.

Ifølge pattedyrsspecialisten Thomas Secher Jensen skulle muldvarpen være det mest almindelige pattedyr i Danmark med ca. seks mio. individer, så den overhaler altså det danske befolkningstal, men blot med en beskeden margin på ca. 300.000 eksemplarer. Dernæst følger rødmus, alm. spidsmus og alm. markmus.

Voila – Danmarks biodiversitet er et svin!

Men den scoringsliste er forkert, indrømmer Thomas Secher Jensen, når man spørger ham. Hvis man medtager produktionspattedyr, så lander det danske svin på en suveræn førsteplads med 12,6 mio. dyr – altså 217 svin for hver 100 danskere.

Plakaten, der kan downloades gratis fra Miljøstyrelsens hjemmeside, er produceret for en del år siden, formentlig omkring 2010. Den blev genoptrykt i 2015, men i dag kan ingen ansatte i styrelsen oplyse navnet på designeren, for slet ikke at nævne den eller de faglige medarbejdere der i sin tid satte det danske svin på biodiversitetens verdenskort.

Comments

comments

En kommentar til Sådan markerer vi den internationale dag for biologisk mangfoldighed – med et svin!

  • ole bach skriver:

    For os der bor i Gylland er det helt naturligt at det blev et svin.
    Sidste år havde jeg gæster i foråret fra udlandet.
    De undrede sig over at det stank af lort hele vejen fra Himmerland
    til Skagen. Kun Grenen gik fri.
    Tak for den biodiversitet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.