Den folkelige protest mod de ulovlige havbrug er stor, men Miljøstyrelsen trækker sagen i langdrag. Foto: Greenpeace

Seks havbrug er erklæret ulovlige af Miljøstyrelsen, fordi de ikke har en gyldig placeringstilladelse, men de får alligevel lov til at fortsætte. I hvert fald indtil videre

Kontorchef Yvonne Korup, MST

Havbrugene har frist indtil den 4. juni til at melde tilbage, om de er enige i Miljøstyrelsens afgørelse om, at de er ulovlige. I august går Miljøstyrelsen så i gang med en habitatvurdering af samtlige 19 danske havbrug. Nemlig om de ligger i Natura 2000-områder – eller for tæt ved – og dermed skader miljøjet. Er det tilfældet, risikerer de lukning.

Kontorchef i Miljøstyrelsen, Yvonne Korup, siger til www.gylle.dk. , at Miljøstyrelsen ikke på nuværende tidspunkt har nok viden til at afgøre, om de enkelte havbrug er i strid med habitatregler. – Derfor kan vi ikke i øjeblikket kræve, at driften stoppes. Habitat-vurderingen vil tage ca. et år fra august, siger kontorchefen.

Statens advokat, Kammeradvokaten, har ellers tidligere konkluderet, at Miljøstyrelsen ikke bare kan lade havbrugene fortsætte, mens man laver de såkaldte habitats-konsekvensvurderinger. Kammeradvokaten henviser til en dom fra EU-domstolen.

Websitet ”Kaninen Katrine fra Endelave”, der nøje følger havbrugene i Horsens Fjord ud for Hjarnø og Snaptun, mener, at Miljøstyrelsens afgørelse om at lade bl.a. disse to havbrug fortsætte, er en skandale.

One Comment

  1. Torben Aagesen

    Nedlæg dog den miljøstyrelse, de er simpelthen ikke deres løn værdig. Og deres afgørelser er skandaløse.

Skriv en kommentar