Sig tak til dansk landbrug for dit barns alvorlige leukæmi

Børneleukæmi, patienter i kemoterapi eller knogletransplantation, kronisk lungesyge f.eks. KOL-patienter samt kvinder med betændelser i underlivet er blandt de alvorlige sygdomstilfælde, som det konventionelle danske landbrug gør det stadigt sværere for sundhedsvæsenet at behandle

Den uholdbare situation skyldes, at landbruget i stigende grad anvender forebyggende sprøjtninger af deres marker med azolmidler, der fremelsker resistente svampebakterier, som sundhedsvæsenet får det stadig sværere ved at bekæmpe. Det kemiske landbrug misbruger altså nøjagtig de samme azoler, som sundhedsvæsenet har til rådighed til kampen mod humane svampeangreb.

De landmænd, der sprøjter med azolmidlerne, er ikke direkte skyld i de nævnte sygdomme, men de gør behandlingen af syge mennesker risikofyldt og udfordrende med risiko for dødsfald. Allerede i 2019 blev spørgsmålet om de skadelige azolmidler rejst i Folketinget med henvisning til forsigtighedsprincippet, der skal beskytte borgernes sundhed, men den daværende minister affejede problemet.

Landbruget ’stjæler’ lægernes antibiotika
Forskerne fastslår nu, at det er påvist ”uden tvivl” at det er landbrugets stigende anvendelse af disse såkaldte azolpesticider, der udsætter deres medmennesker for risiko for langvarige sygdomsforløb og i værste fald dødsfald.

Som omtalt i Pol. (10/3) er det en ny rapport fra Miljøstyrelsen, der har kortlagt de værste kilder til den eksplosive udvikling af skimmelsvampe med resistens overfor de antibiotiske azolmidler. I mere end et årti har landbrugets skyld i resistensudviklingen været kendt, men hidtil er det lykkedes at så tvivl om sammenhængen, men med denne rapport er der ingen vej udenom ansvaret.

Som konklusion skriver rapportens otte forfattere fra Statens Serum Institut, GEUS og Aarhus Universitet: ”På baggrund af dette projekt og tilgængelig litteratur er det uden tvivl dokumenteret, at den dobbelte anvendelse af azoler i klinisk medicin og til afgrøde- og materialebeskyttelse har medført introduktion af azolresistens hos A. fumigatus, der nu udfordrer patientbehandlingen.”

Eller sagt på almindeligt dansk: Landbruget har ’stjålet’ de antibakterielle azolmidler fra sundhedsvæsenet, fordi den enorme anvendelse af de såkaldte azolmidler til at forebygge skimmelsvampe i korn og andre afgrøder har fremelsket et stigende antal resistente bakterier.

Trods den klare konklusion afviser både miljøminister Magnus Heunicke og en kontorchef i Miljøstyrelsen at gribe ind. De vil have flere beviser for sammenhængen, hvilket på dansk betyder flere ’lig på bordet’. Begge ignorerer atter EU-kravet om anvendelse af forsigtighedsprincippet i alvorlige sager som denne, hvor både mennesker sundhed og miljøets overlevelse er på spil.

Dominerende årsag til resistens
Det nye i rapporten er påvisningen af landbrugets overvældende ansvar for de resistente skimmelsvampe.

Forfatterne skriver: ”En meget stor anvendelse finder sted i landbrug og gartneri til frøbehandling eller som spray til bekæmpelse af plantesygdomme. Azolerne er den mest udbredte klasse af fungicider inden for afgrødebeskyttelse, og de tegner sig for mere end 26 % af alle fungicider i hele EU, og derfor er landbrugsfungicider med azol udpeget som den dominerende “miljømæssige drivkraft” for udviklingen af resistens hos A. fumigatus (skimmelsvamp, red.)”.

De første azoler blev introduceret i landbruget i 1973, og siden da er anvendelsen bare steget og steget. Landbrugets hårdnakkede insisteren på at sprøjte forebyggende med azoler har mødt stigende kritik gennem de seneste år, men myndighederne har konsekvent vendt det blinde øje til alle advarsler.

Miljøstyrelsen har forlangt ’lig på bordet’, dvs. yderligere undersøgelser, til trods for netop denne type af sager om misbrug af humane lægemidler bør reguleres ud fra forsigtighedsprincippet som har været EU-lov siden februar 2000. Princippet beskriver en tilgang til risikostyring, således at hvis der er en mulighed for, at en bestemt politik eller handling kan forårsage skade på offentligheden eller miljøet, og hvis der stadig ikke er videnskabelig enighed på området, bør den pågældende politik eller handling ikke udføres.

Og hvad så nu? I stedet for straks at beskytte sundhedsvæsenets livsvigtige lægemidler svigter Miljøminister Magnus Heunicke folkesundheden. Og landbruget? Midlerne er jo godkendt af myndighederne, så det kan aldrig blive vores problem, mener Landbrug & Fødevarer. Landbruget sprøjter videre, som om intet var hændt.

Hver eneste plet jord i Danmark indeholder skimmelsvampe, som landbrugets brug af sprøjtemidler har gjort resistente over for det bedste lægemiddel til at bekæmpe infektion i mennesker. Hvert år dør stærkt svækkede patienter derfor med skimmelsvamp i lungerne på de danske hospitaler, fordi de modtager en uvirksom eller mindre effektiv behandling.

Resistente svampesporer overalt
Den nye rapport fra Miljøstyrelsen dokumenterer, at forskerne finder den resistente Aspergillus fumigatus-svamp overalt, hvor de leder: korn- og kartoffelmarker, potteplanter, jord på kartofler, kompostbunker, møddinger med hestemøg, parker, kolonihaver og sågar i en have tilhørende Statens Serum Institut.

366 prøver indgår i undersøgelsen, og kun 3 prøvetyper frikendes: jorden i en potteplante med kaktus, de renvaskede kartofler i supermarkedsposer og frisk staldstrøelse af halm og tørv. Alle andre steder dokumenterede forskerne den resistente skimmelsvamp. Men det gør ikke indtryk på landbrugets lobbyister.

Hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer påstår afdelingsleder Katrine Barnkob Lindgreen i en skriftlig kommentar, at landbruget ikke kan klare sig uden de giftige kemikalier: »Azolbaserede midler er nødvendige til bekæmpelse af svampesygdomme i flere landbrugs- og gartneriafgrøder for at undgå store tab. De pesticider, der er godkendt til anvendelse i Danmark, er blevet vurderet gennem et restriktivt system«. Påstanden er næppe korrekt, da et meget stort antal af disse sprøjtninger er overflødige. De anvendes forebyggende overfor svampeangreb, der kun er teoretisk tænkelige, men som i virkeligheden aldrig ville finde sted. Landbruget sprøjter så at sige for ‘en sikkerheds skyld’.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) tager sundhedsrisikoen for mennesker med svækket immunforsvar »meget alvorligt«. »Jeg arbejder for, at EU vedtager, at nye azolholdige sprøjtemidler kun kan godkendes, hvis en risikovurdering afviser risikoen for resistens«, skriver han i et svar til Politiken. Ministeren tilføjer, at kravet også skal gælde, når eksisterende godkendelser skal fornys i EU, og at hans ministerium i denne måned »tager konklusionerne i rapporten op med EU-Kommissionen«.

Magnus Heunicke afviser alligevel et dansk forbud mod azolholdige sprøjtemidler. Det begrunder han med, at Miljøstyrelsen har kompetencen til at forbyde enkelte sprøjtemidler, og at »det sker uden politisk indblanding« – men styrelsen siger nej. Miljøstyrelsens kontorchef for pesticider, Jane Pedersen, oplyser i en mail, at rapporten ikke giver grundlag for at forbyde azolpesticider:.

»Undersøgelsen kunne ikke vise, om eller hvilke anvendelser af azolpesticider der potentielt bidrager til den stigende andel af azolresistens hos patienter. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem andelen af resistente stammer og koncentrationerne af azolpesticider i undersøgelsen«, begrunder kontorchefen sit forsvar for den omvendte bevisbyrde.

Bannerbillede: Propulse SE 250 er dansk landbrugs mest populære svampegift, der sælges i stærkt stigende mængder. Skærmbillede fra Middeldatabasen