Slut med buræg hos Coop

Nul Putte – ikke flere buræg hos Coop.

Nu tager Coop næste skridt for at stoppe al brug af buræg. Siden januar i år har buræg været ude af alle Coops butikker. Nu skal de også væk fra de forarbejdede varer. Inden 2020 skal buræg været udfaset af alle Coops egne varemærker.

”Forbrugerne har i stigende grad fravalgt friske buræg, fordi dyrevelfærden ikke er tilfredsstillende. Derfor har vi over en årrække udfaset buræggene fra vores æg-sortiment. Men det eksisterer fortsat som ingrediens i forarbejdede varer. Det er ikke så tydeligt, men det gør ikke sagen bedre. Derfor vil vi hurtigst muligt vil have erstattet buræg med andre æg med højere dyrevelfærd,” siger CSR-direktør i Coop, Signe Frese i en pressemeddelelse 16. juli 2018.

Initiativet sker som led i Coops strategi for bedre dyrevelfærd, hvor målet er at have over 1000 varer med dyrevelfærdsmærket. Og at være fri for buræg inden 2020.

En stor del af de varer, Coop får produceret i egne mærker, produceres i samarbejde med Coop Norge og Coop Sverige. De nye krav omfatter også de varer, der sælges i de norske og svenske butikker.

Direktør Signe Frese, Coop.

”Formålet med vores plan er at dyrene skal have et bedre liv. Med vores dyrevelfærdsmærke har vi skabt en mærkning, der gør det lettere for forbrugerne at vælge, når de står i butikken, og som opmuntrer producenterne til at forbedre dyrevelfærden. Det skaber en positiv cirkel, til gavn for rigtig mange dyr,” siger Signe Frese.

En undersøgelse fra Coop Analyse viser, at dyrevelfærd i dag er det vigtigste parameter, når der skal vælges æg. Og at 82 pct. af danskerne foretrækker frilands- eller økologiske æg, når dyrevelfærden skal være i top.

Coop begyndte udfasningen af buræg for 25 år siden, hvor de blev fjernet i Irma. I 2015 blev de fjernet i Kvickly, og siden er de gradvist blevet udfaset i SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Lokalbrugsen og Fakta og fra januar i år har de altså været ude af alle butikker.

Salget er styrtdykket af buræg. Kilde: Danmarks Statistik 2017.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.