Sådan forestiller refarmed.dk sig anlægget på toppen af det store shopping center på Amager.

Refarmed er ved at iværksætte en innovationshub i Danmarks største shopping center, Field’s, i Ørestaden på Amager.

Helt konkret opføres et 500m2 højteknologisk væksthus (en prototype på en low-impact Bygningsintegreret agrikultur løsning) samt et 1000m2 frilandsareal til økologisk dyrkning, dyrehold og bier. Det 1.500m2 store anlæg bliver et åbent forsøgs- og oplevelsescenter for grøn teknologi og eksperimenterende dyrkningsmetoder inden for BIA-området samt en undervisningsplatform for lokale folkeskoleelever.

Ved hjælp af kompostering og varmegenvinding skal vi recirkulere noget af centerets energispild til en helårsproduktion af grønt og fisk på centerets offentligt tilgængelige tagterrasse. De fødevarer, der produceres på farmen, afsættes lokalt.

Projektet drives i samarbejde med Field’s Copenhagen og Institute of Global Food and Farming (IGFF) og er medfinansieret af Erhvervsstyrelsens pulje for Grøn Industrisymbiose. Projektet deltager i forskningsprojektet Bæredygtig Produktion 3.0 ved Aalborg Universitet.

Refarmed har deltaget i energivirksomheden E.ONs iværksætterprogram, #accelerateCPH, hvor grønne start-ups har dystet om muligheden for at sidde inhouse hos E.ON i tre måneder og samtidig opnå en startkapital på op til 30.000 euro.

Visited 3 times, 3 visit(s) today

Comments are closed.