Budskabet lyder: Ville vi spise lige så meget kød, hvis det var elefanter, vi spiste? Illustration: Asmund Havsteen-Mikkelsen

Nej, det gør vi ikke. Men vi spiser tilsammen årligt lige så meget kød som 52.000 elefanter vejer. Hvordan det? Hver dansker spiser i gennemsnit 52 kg kød om året. Vi er næsten 6 mio. danskere. Det giver et årligt kødforbrug på 312 mio. kg eller 312.000 tons. En stor afrikansk elefant (den med de store ører) vejer i gennemsnit 6 tons. Det giver 52.000 elefanter om året. Eller lidt over 142 elefanter om dagen.

Ville vi tænke mere over vores kødforbrug, hvis det var elefanter vi spiste?

Måske ville vi slet ikke spise så meget, fordi vi trods alt har respekt, ærefrygt og beundring for det største landlevende dyr. Man kan være dum som en ko, have kyllingehjerne og være beskidt og ulækker som en gris. Vores nedværdigende sprog gør det nemmere for os at slå dem ihjel og behandle dem så usselt. Men vi degraderer ikke mennesker i vores sprogbrug til at være elefanter. Måske dansk landbrug skulle til at avle elefanter i stedet? Så kom der nok mindre kød på tallerkenen.

Teksten er af Asmund Havsteen-Mikkelsen, cand. mag & MFA Billedkunstner. Er bogaktuel med titlen ”Det generøse fællesskab – drømmen om et genforvildet Danmark”.

Bannerfoto: Larry Li/Unsplash

Visited 8 times, 5 visit(s) today

Kommentarer

  1. Peter Madsen

    Måske er der en pointe i vores omtale af produktionsdyr, men for mig er øjenåbneren at vi – danskerne – spiser dobbelt så meget kød, som da jeg var barn. Hvorfor? Det er ikke fordi mine forældre ikke havde råd til at spise mere kød. Vi har næste umærkeligt oplevet et skred i madtradition – kødløse dage er forsvundet – hvem spiser “fisk om tirsdagen”? Vi købte kød i løs vægt “3/4 pund hakket flæskefars” – “3 koteletter”. Men et er sikkert: Vi sultede ikke i 1960 – om vi spiste sundere? Det tror jeg.
    Det var i hvert fald sundere for planeten.

    • Kjeld Hansen

      Du skal ikke være blind for effekten af målrettet markedsføring af kød som årsag til den voldsomme stigning i forbruget. Du husker sikkert “Gris på gaflen”-kampagnen fra 1960’erne, der for alvor fik danskerne på kødvognen, men også i dag investeres der milliarder af kampagnekroner i et øget kødforbrug, se f.eks. Landbrug & Fødevarers bacon kampagne “Love Pork” fra 2018-2021. Den kostede 22 mio. kr. og var målrettet et øget forbrug hos unge, fordi netop den aldersgruppe fravælger kød i “bekymrende grad”. Læs artiklen her: https://gylle.dk/eu-tilskud-skal-lokke-mere-tulip-bacon-i-de-unge/

  2. Peter Madsen

    Det kan vi da sagtens blive enige om. Sælgere kan mange tricks. Markedsføring og måden at fylde en køler med lige store pakker, så man uvægerligt køber “mere end man ønsker” af letfordærvelige varer.
    Selvfølgelig er der årsager til det fordoblede kødforbrug – men jeg tror mange med mig overraskes over statistikkens barske realitet.

Skriv en kommentar