Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Denne storstilede europæiske undersøgelse dokumenterer, at anvendelse af insekticider og fungicider har konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerer også det biologiske kontrolpotentiale.

Sprøjtegiftenes betydning for biodiversiteten i agerland og natur har været debatteret heftigt i det seneste års tid mellem en gruppe biodiversitetsforskere og fauna- og flora- kyndige.

Nogle forskere er gået så vidt som at påstå, at anvendelsen af sprøjtegifte er uden betydning for biodiversiteten, hvis blot der udlægges flere områder til naturlig succession.

En enkelt deltager i debatten har sågar fremført en skarp fordømmelse af det økologiske landbrug, og samtidig lovprist den sprøjtegiftbaserede driftsform med pløjefri dyrkning.

Her får du konklusionen fra en storstilet europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande, hvor der påvistes vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse. God læselyst!

Undersøgelsens tolv forskere skriver:

I løbet af de sidste 50 år har intensivering af landbruget fået mange vilde planter og dyrearter til at uddø regionalt eller nationalt og har ændret agroøkosystemernes funktion dybt.

Landbrugsintensiveringen har mange komponenter, såsom tab af landskabselementer, forstørrede landbrugs- og markstørrelser og større input af gødning og pesticider. Dog vides meget lidt om det relative bidrag af disse variabler til de store negative effekter på biodiversiteten.

I dette projekt frakoblede vi virkningerne af forskellige komponenter i landbrugsintensiveringen på artsdiversiteten af ​​vilde planter, løbebiller og jordrugende agerlandsfugle og på den biologiske kontrol med bladlus.

Sprøjtegiftene er skadelige for biodiversiteten

I en europæisk undersøgelse i otte vest- og østeuropæiske lande fandt vi derefter vigtige negative virkninger af landbrugsintensivering på vilde planter, løbebiller og fuglearternes mangfoldighed og potentialet for biologisk skadedyrsbekæmpelse, som vurderet ud fra antallet af bladlus taget af rovdyr.

Agerlandet renses kemisk flere gange om året med de effektive sprøjtemidler. Det går hårdt ud over biodiversiteten.

Af de 13 intensiveringskomponenter, vi målte, havde anvendelse af insekticider og fungicider konstant negative effekter på den biologiske mangfoldighed. Insekticider reducerede også det biologiske kontrolpotentiale.

Økologisk landbrug og andre miljøstøtteordninger, der sigter mod at mindske de negative virkninger af intensivt landbrug på biodiversiteten, forøgede mangfoldigheden af ​​vilde planter og billearter, men – i modsætning til vores forventninger – ikke mangfoldigheden af ​​ynglefugle.

En mulig forklaring på manglen på sådanne positive effekter er det store rumlige omfang af forureningen forbundet med pesticidforbruget i hele Europa, hvilket uundgåeligt fører til negative virkninger af pesticider – også i områder, hvor anvendelsen af disse stoffer er reduceret eller afsluttet. Sådanne storskalaeffekter vil være specielt relevante for taxaer, der benytter store områder, såsom fugle, pattedyr, sommerfugle og bier.

Når kornudbyttet (ton/ha) vokser, falder (A) antallet af vilde plantearter, falder (B) antallet af løbebillearter, faldet (C) antallet af jordrugende fuglearter, og mens (D) median overlevelsestiden for bladlus (h) stiger. Trendlinjer blev beregnet ved anvendelse af GLMM inklusive de to omgivende landskabsvariabler som kovariater og felt-, gård- og studieområde som indlejrede tilfældige effekter.

Konklusion

Forskerne konkluderer, at trods årtiers europæisk politik med at forbyde skadelige pesticider fortsætter de negative virkninger af pesticider på vilde planter og dyrearter, samtidig med at mulighederne for biologisk skadedyrsbekæmpelse reduceres.

Hvis biodiversiteten skal genoprettes i Europa, og der skal skabes muligheder for afgrødeproduktion ved anvendelse af biodiversitetsbaserede økosystemtjenester såsom biologisk skadedyrsbekæmpelse, skal der ske et europæisk skifte til et landbrug med minimal brug af pesticider over store områder.

Læs her, hvem de tolv forskere er, der har gennemført det store projekt.

Comments

comments

En kommentar til Sprøjtegifte har en vedvarende negativ effekt på biodiversiteten i europæiske landbrugsområder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.