Header_skabelon_spr_jtegift_600x255px
Det har længe været den omvendte verden – vi mærker de giftfrie produkter, men “skjuler” de belastede – det vil DN nu ændre med en realistisk mærkningsordning.

Forbrugeren skal kunne se, om æblet, guleroden eller salaten er sprøjtet med sprøjtegifte. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der foreslår at indføre en egentlig mærkningsordning, hvilket også vil gavne natur og miljø.

Æblet ser så naturligt rødt og sprødt ud, at nok kun de færreste tænker på, at der kan være brugt sprøjtegifte til at producere det. Hvis der til gengæld er et mærke med, at æblet er sprøjtet, vil flere nok betænke sig på at købe det.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at de fødevarer, hvor der i produktionen er brugt sprøjtegifte, fremover skal mærkes. Årsagen er, at forbrugerne skal vide, hvad varen kan indeholde, ligesom mærket skal signalere, at varen har belastet natur og miljø, da det blev produceret.

– I dag mærker vi de sprøjtegiftfrie madvarer og det er selvfølgelig fint. Men hvorfor skal det være noget særligt, at varerne ikke er sprøjtet med sprøjtegifte. Som forbrugere og borgere vil det tværtimod være naturligt at blive advaret om noget, der belaster os selv og miljøet mere end nødvendigt, så vi kan vælge fra, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Læs mere.

 

Comments are closed.