Silkehaler flyver til Danmark på jagt efter bær. Visse år er der kun få frø i nåletræernes kogler, eller måske svigter årets bærproduktion. Da kan sult tvinge store antal af kvækerfinker, korsnæb og silkehaler til at flyve til Danmark og Nordvesteuropa for at finde, hvad der er en mangelvare nordpå. Foto: Jan Skriver.

Insektædende fugle er de første af vores ynglefugle, der forvandler sig til trækfugle og forlader os om efteråret og flyver sydpå. Til gengæld modtager vi fra fjerne egne mod nord mange andre arter af trækfugle, som kræver isfri havområder at dykke i eller frostfri jordbund at stikke næbbet i efter føde

Allerede mod slutningen af august begynder vi at sige farvel til nattergale, natravne, fluesnappere, tornskader, rødstjerte og gøge, der har sunget og kukket siden april og maj. Da begynder disse trækfugle efter en hektisk sommer med æg og unger en lang rejse mod Afrika syd for Sahara.

Det skriver Jan Skriver, den 17. oktober 2022, for Dansk Ornitologisk Forening.

Flere og flere sangfugle følger efter i september, og i oktober er sommerens kor af ynglende småfugle forstummet i Danmark.

Fuglene flyver ikke tusinder af kilometer bare for at komme ned i sol og varme, ligesom det er tilfældet med danske turister, der stiler mod Mallorca og Middelhavet i den mørke tid i Danmark.

Mange tårnfalke nordfra flyver sydpå til Danmark for at fange mus. Foto: Jan Skriver.

Næh, rejsen handler om mad. Og insekter, orme og andre smådyr er en fællesnævner, der får en lang række arter af fugle til at forlade os og i stedet holde vinter i Afrika, hvor forsyningssikkerheden af natsværmere, myg, biller, fluer og edderkopper er i orden, mens naturen er på smalkost og energispareprogram i Danmark.

Sult sætter gang i rejselysten

I landene nord for Danmark er vinteren så småt begyndt i oktober, og det kan måske knibe for fugle, der lever af bær og frø at finde føde nok. Det kan sætte gang i et massivt træk mod syd.

Visse år er der kun få frø i nåletræernes kogler, eller måske svigter årets bærproduktion. Da kan sult tvinge store antal af kvækerfinker, korsnæb og silkehaler til at flyve til Danmark og Nordvesteuropa for at finde, hvad der er en mangelvare nordpå. Med års mellemrum kan vi på den konto opleve invasioner, hvor millioner af finker og titusinder af silkehaler gæster os på jagt efter frø og bær. Også nøddekriger og spætter optræder i nogle sæsoner ekstra talrigt i den danske natur på jagt efter hasselnødder og grankogler.

Havterner lever af småfisk, som de styrtdykker efter i havoverfladen. Foto: Jan Skriver.

Selv ugler og rovfugle som fjeldvåge, blå kærhøg og tårnfalk kan invadere Danmark, om end det sker i mindre antal. De store rykind af ugler og rovfugle finder sted, hvis det sætter ind med mangel på mus og andre byttedyr i fuglenes yngleområdet mod nord. Igen er det jagten på føde, der sætter gang i de store trækbevægelser.

De lange lyse nætters trækfugl

Også verdens bedste trækfugl, havternen, er styret af sin appetit, når den hvert år flyver mere end 40.000 kilometer frem og tilbage mellem fiskepladser på den nordlige og sydlige halvkugle. Havternen lever af småfisk, som den styrtdykker efter i havoverfladen, men om vinteren søger disse fisk dybere ned, og så kan ternen ikke nå dem. Hvis fiskevandene fryser, kan de af gode grunde heller ikke styrtdykke efter fiskene.

Ryler og andre vadefugle fra højt mod nord trækker til milde vintre i Danmark med blød bund at finde føde i. Foto: Jan Skriver.

Derfor flyver ternerne fra nordlige fiskepladser helt til havet omkring Antarktis, hvor der er sommer og en rigdom på fisk i havoverfladen, når vi har vinter. I april er havternen tilbage hos os, for så er småfiskene returneret til vores havoverflader, hvor havternen på ny kan fange dem. Havternen får aldrig vinterdepressioner på grund af lysmangel, for den er de evige somres og de lange lyse nætters fugl, uanset hvor den befinder sig over klodens havområder.

Kurs mod isfri farvande og fisk

I løbet af efteråret daler temperaturen jo længere nordpå, man kommer. Da bliver isdække en faktor, som sender mange vandfugle mod Danmark al den stund, at frosten lægger låg på fuglenes spisekamre nordpå.

Havets dykænder som ederfugle, sortænder, fløjlsænder og havlitter søger sammen med skalleslugere mod isfri farvande i Nordvesteuropa i selskab med lommer og alkefugle. I vores havområder dykker de efter fisk og skaldyr.

Og i Vadehavet stimler titusinder af vadefugle sammen for på vadefladerne at bore næbbene ned efter orme, snegle og småmuslinger. Der er bundfrosset, hvor de kommer fra, men hos os er føden til at få fat i.

Skulle det sætte ind med hård vinter i Nordvesteuropa trækker vadefuglene længere mod syd, indtil de finder bløde vadeflader at søge føde i.

Bannerfoto: Sandløber. Foto: William Foley/Unsplash

Visited 3 times, 1 visit(s) today

Skriv en kommentar