Sund fornuft bag DN’s støtte til biogas

Gylle.dk bragte den 9. juli indlægget “Hvad ligger der bag naturfredningsforeningens støtte til biogas?” af Ole Kjærulff Davidsen. Vi bringer her foreningens svar, der er skrevet af af Thyge Nygaard, agronom, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Bestyrelsesmedlem i foreningen Frie Bønder, Ole Kjærulff Davidsen (OKD) spørger retorisk, hvad der ligger bag Danmarks Naturfredningsforenings støtte til biogas og bringer derefter nogle vilde konspirationer til torvs.

Så lad os slå fast: DN kæmper for, at naturen skal have plads overalt i det danske land, også på landbrugsarealerne. Og det betyder, at vi kæmper ligeså hårdt for at få en kraftig reduktion af den intensive svineproduktion. Og ikke mindst kæmper vi for at få omlagt produktionen til økologi.

Begge dele fremgår klart og tydeligt af DN’s landbrugspolitik fra 2009, og der er ikke sket en paladsrevolution over natten.

Så nej OKD – vi har ikke – som du antyder –  på en eller anden gedulgt måde indgået ”en fredsaftale” med landbruget, som går ud på at opdele Danmark i en lille del ”rigtig” natur og så resten til landbrug. Det er ærligt talt en forplumring af debatten at fremføre sådan en omgang sludder og gavner ikke naturkampen en tøddel.

OKD skriver så også noget om biogas.

Lad mig forklare fakta:

DN har i mange år støttet biogas fordi, teknologien vil være en krumtap i den grønne omstilling, hvor næringsstoffer fra byerne gennem biogas føres tilbage til landbrugsjorden og fordi, gassen er det bedste bud på et supplement til sol og vind i fremtidens energisystem.

Som bekendt skinner solen ikke altid, ligesom det ikke altid blæser, og det er derfor nødvendigt med et backupsystem, som er hurtigt reagerende, og hvor der kan lagres energi.

Dette har vi i (natur)gasnettet, og der er derfor helt naturligt, at der skal investeres i denne infrastruktur, som OKD helt korrekt anfører. Men at biogas ikke er en vedvarende energikilde, fordi den består af metan, som bliver til CO2 ved afbrænding, er ikke korrekt, for der bindes CO2 i den biomasse som omsættes i biogasanlæg. Så klimaregnskabet er slet ikke så sort, som matematikeren ODK forsøger twiste regnskabet til at være.

DN mener, at det er manipulerende at kalde biogas for gyllegas, da gassen også kan være baseret på andre affaldsstoffer.

Det er også lettere manipulerende, når OKD forsøger at italesætte biogas som ”gyllegas”. Man kan let lave biogas uden gylle og det kan sagtens tænkes i fremtiden, men når man nu har gylle som en tilgængelig kilde til væske, er det jo oplagt at bruge den i biogasanlæg, selv om gylle kun bidrager med en lille del af den metan, der udvindes.

Langt den største del kommer fra fast husdyrgødning og organiske affaldsprodukter fra fødevareindustri og husholdninger. Og når man bruger gylle som væskekilde, har det samtidig den store fordel, at det mindsker tabet af metan fra gylletankene og der fås en langt bedre udnyttelse af næringsstofferne i gyllen, når de har været en tur gennem biogasanlægget. Det gavner klima og vandmiljø og det kan vi rigtigt godt lide i Danmarks Naturfredningsforening.

Det passer ikke, når OKD i sin vrede hævder, at støtte til biogas er en (skjult) måde at holde hånden under den intensive husdyrproduktion. Faktisk viser erfaringerne fra Tyskland tværtimod, at biogasproduktionen her førte til færre husdyr, da det var mere rentabelt at hælde dyrenes foder direkte i biogasanlægget i form af majsensilage.

Landmand Ole Kjærulff Davidsen.

OKD overser tilsyneladende også, at en udvidelse af det økologiske landbrugsareal kun kan lade sig gøre med biogas som en form for gødningsfabrikker.  I dag er mangel på næringsstoffer, især kvælstof, den største hindring for en udvidelse af det økologiske landbrugsareal i egne med få husdyr.

Som agronom vil jeg i øvrigt lige opfordre OKD til at sætte sig lidt bedre ind i potentialet i bioraffinering af græs. Det er nemlig en dejlig historie. Der er store klimagevinster ved at udskifte den importerede protein med dansk, baseret på græs og for økologisk protein er business casen allerede positiv. Så det er bestemt ikke noget luftkastel, lige så lidt som vindmøllerne var det i starten.

Og lad os så lige tage den helt skæve: Nej – der er ingen fordækte lokumsaftaler mellem DN og landbruget. I DN går vi benhårdt efter resultater for natur, miljø og klima, og vi lægger ikke skjul på, at det nødvendigvis involverer landbruget, der før eller siden kommer til at afstå arealer og reducere husdyrbestanden, så vi kan få balance i tingene.

Seniorrådgiver Thyge Nygaard, DN.

Måske er det lettere nogle gange at se tingene sort hvidt – men vi skal turde hæve blikket og se på muligheder også der, hvor man for få år siden ikke troede det muligt. Vi lader således ingen mulighed for at præge natur, miljø og klimapolitikken glide os af hænde og da slet ikke i en tid, hvor der er politisk grøde på det grønne område.

Når vi således er fortalere for biogas, baserer det sig på en samlet vurdering af fordelene i forhold til natur, miljø, cirkulær økonomi og klima. Vi arbejder for at få mere natur overalt og for en omstilling af landbruget, så det bliver langt mere bæredygtigt. Og biogas er en uomgængelig del af denne omstilling.

Fortsat god sommer herfra.

Comments

comments

Kjeld Hansen, forfatter, journalist, foredragsholder, debattør, landmand

Kjeld Hansen

Debattør, foredragsholder
Forfatter, journalist
Mail til Kjeld Hansen

fra_mark_og_stald

Dettabteland_E-bog

Det tabte land
- nu som E-bog!

Danmark betaler i disse år af på en gigantisk miljøgæld, der stammer fra årene 1940 til 1970. Aldrig tidligere i Danmarkshistorien er så mange vandløb lagt i rør eller rettet ud, så mange moser tilintetgjort og så mange enge og søer udtørret og kultiveret. Alt sammen betalt af de almindelige skatteydere - som i dag må betale for genoprettelsen af skaderne.

Det tabte land er Kjeld Hansens storstilede afdækning af kampen om den danske natur og den dramatiske forarmelse af den de seneste 250 år, en periode hvor landskabet ændret sig mere end gennem de 10.000 år, der gik forud. Hvordan gik det til, hvem gjorde det, hvad drev dem, hvor kom pengene fra - og kunne det overhovedet betale sig?

Det tabte land gennemgår kritisk denne store historie på baggrund af Kjeld Hansens omfattende research gennem flere år. Den ser ikke bare på hovedaktørerne - staten, Hedeselskabet og Danmarks Naturfrednings-forening - men også på de mange andre deltagere i spillet: brutale liberalister, naive naturelskere, nazister, lykkeriddere og alvorsfulde nyttemænd.

Det tabte land udkom på Gads Forlag i 2008, og trods et 2. oplag har bogen været udsolgt i mere end et år. Nu kan den imidlertid købes som E-bog.